Om inspirationsmøderne
Som led i kampagnen Søg job - Evner i fokus holder Danske Handicaporganisationer en række inspirationsmøder. Formålet med møderne er at inspirere mennesker med handicap til at søge job samt give konkret viden og redskaber til jobsøgningen.
Fokus på møderne vil være at øge lysten til at komme i job og inspirere deltagerne til at se flere/nye muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.
Målgruppen for møderne er ledige med handicap, førtidspensionister og mennesker med handicap i job med interesse for et karriereskifte. Det er gratis at deltage i inspirationsmøderne.
Der holdes inspirationsmøder i 20 kommuner i hele landet. I hver kommune holdes to inspirationsmøder, nemlig et indledende og et opfølgende møde.
For at få størst mulig udbytte er det vigtigt, at man kan deltage i begge møder. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser på møderne.