Bevægelseshandicap

Bevægelseshandicap er som sådan ikke en særskilt diagnose. Mange sygdomme kan føre til bevægelseshandicap. Gruppen omfatter mennesker, der har en begrænset evne til at bruge arme og/eller ben.

Bevægelseshandicap kan skyldes lammelser, deformiteter eller amputationer. Der kan være tale om en medfødt lidelse fx:
• lammelser som følge af en medfødt rygmarvsskade
• deformiteter
• fysiske mangler
• spasticitet

En ulykke senere i livet kan også medføre bevægelseshandicap. Sygdomme som sclerose, gigt eller muskelsvind kan ligeledes medføre nedsat evne til at bruge bevægeapparatet.

Eventuelle følgevirkninger
Følgevirkningerne afhænger naturligvis af det konkrete handicap og sværhedsgraden.

En person, der er født med et bevægelseshandicap, har et andet udgangspunkt for at håndtere handicappet, end en person, der har fået et bevægelseshandicap senere i livet. Den konkrete situation kan være meget forskellig.

Ved et bevægelseshandicap kan der i nogle tilfælde forekomme psykiske problemer som fx depressioner.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
For en kørestolsbruger er der begrænsninger i forhold til valg af beskæftigelse, da arbejdspladser ofte er uhensigtsmæssigt indrettet for kørestolsbrugere.
Den teknologiske udvikling har betydet, at der er opstået nye arbejdsfunktioner inden for især IT- og kontorområdet, som mange personer med bevægelseshandicap uden videre problemer kan bestride. Mennesker med et svært fysisk handicap og ældre mennesker med et bevægelseshandicap kan dog have svært ved at opfylde kravene til denne type stillinger.
I planlægningen af et arbejdsmarkedsforløb er det vigtigt at være opmærksom på mulighederne for brug af arbejdsredskaber og støtteordninger.

Forening
Dansk Handicap Forbund – www.dhf-net.dk