Handlinger tilknyttet webside

Gigt

Se også 'fibromyalgi', 'osteoporose' og 'psoriasisgigt'
 
Der findes i alt mere end 200 forskellige former for gigt, som kan have mange forskellige årsager. Gigtsygdomme kan inddeles i fire kategorier:
• Degenerative gigtsygdomme (fx slidgigt, rygsygdomme og hypermobilitet)
• Bløddelsreumatisme (fx fibromyalgi, refleksdystrofi og lokal bløddelsreumatisme)
• Knoglesygdomme (fx osteoporose)
• Inflammatoriske gigtsygdomme (fx ledegigt, psoriasisgigt, gigt ved kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, urinsyregigt og bindevævssygdomme)

Eventuelle følgevirkninger
For en person med gigt er hverdagen præget af både gode og dårlige perioder. Sygdommens forløb er meget svingende og uforudsigeligt. Ved de fleste gigtsygdomme opstår der:
• smerter
• træthed

Andre følgevirkninger ved gigtsygdomme kan være:
• stivhed i led
• ødelæggelse af led
• muskelsvaghed
• dårlig kondition

Et stykke inde i sygdomsforløbet kan arbejdsmæssige og sociale begrænsninger medføre følelsesmæssige reaktioner som nedtrykthed og frygt.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
For personer med gigtsygdomme bør der foretages meget individuelle vurderinger, når der skal vælges beskæftigelse, da sygdommen optræder meget forskelligt.

Hårdt fysisk belastende arbejde er ikke foreneligt med de fleste gigtsygdomme.

Under et uddannelsesforløb har mange mennesker med gigtsygdomme behov for særlig støtte, ligesom der også kan være behov for særlig støtte i et ansættelsesforhold.

Forening
Gigtforeningen – www.gigtforeningen.dk

Læs mere om de enkelte gigtsygdomme på http://www.gigtforeningen.dk/videnomgigt