Osteoporose (knogleskørhed)

Osteoporose er en knoglesygdom, hvor mængden og styrken af knoglevævet er væsentligt nedsat. Vævet i knoglen er dermed tyndere og mere porøst end hos mennesker, der ikke har sygdommen.

Knoglebrud på grund af osteoporose rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen. Men personer med osteoporose får også lettere brud andre steder, end personer uden osteoporose. En række faktorer kan øge knogletabet og reducere knoglemassen hurtigere end normalt, fx:
• arvelighed
• tidlig overgangsalder
• stort forbrug af alkohol eller tobak
• binyrebarkhormon
• leddegigt
• stofskiftesygdomme
• manglende kalk og D-vitamin i kosten
• ringe motion

En person har osteoporose, hvis der er brud på ryghvirvlerne, eller der har været brud af lårbenshalsen efter et mindre uheld eller ved almindelig daglig aktivitet. En person har ligeledes osteoporose, hvis mængden af knoglevæv i ryg eller hofte er mere end 25 % nedsat i forhold til den normale mængde for personer af samme køn.

Eventuelle følgevirkninger
Så længe der ikke er opstået brud på knoglerne, er der ingen følgevirkninger af osteoporose, da porøse knogler ikke i sig selv medfører smerter eller andet ubehag.

Følgerne af et brud i forbindelse med osteoporose afhænger bl.a. af, hvor bruddet er opstået. Det varierer derfor, hvilke konsekvenser et brud har for den enkelte person.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Der kan ikke siges noget entydigt om særlige hensyn i forhold til beskæftigelse, da det helt afhænger af, hvilke brud personen har. Et brud på et håndled har ikke den samme konsekvens som et brud på ryghvirvlen. Betydningen af et brud skal derudover ses i sammenhæng med den konkrete jobfunktion.

Det må derfor i hvert enkelt tilfælde af knoglebrud vurderes, hvilke skånehensyn der skal tages, og hvilke eventuelle arbejdsredskaber og støtteordninger der med fordel kan benyttes.

Forening
Osteoporoseforeningen – www.osteoporose-f.dk