Parkinsons sygdom - Parkinsonisme

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme i Danmark. Sygdommen kommer langsomt snigende, og den rammer hyppigst ældre mennesker.

Sygdommen skyldes et nedsat indhold af dopamin i hjernen. Dopamin er et signalmolekyle, der overfører beskeder mellem de dele af hjernen, som styrer kroppens bevægelser. Årsagen til sygdommen er ukendt, men det menes, at en kombination af både arv og miljø kan have betydning for udviklingen af sygdommen.

***

(Under betegnelsen parkinsonisme findes foruden den almindelige (idiopatiske) Parkinsons sygdom, en række atypiske parkinsonsygdomme, som kun har visse fællestræk med den almindelige Parkinsons sygdom. Atypiske parkinsonsygdomme er bl.a.:
• Multisystem Atrofi (MSA) – ca. 235 danskere lider af sygdommen
• Progressiv Supranukleær Parese (PSP) – ca. 345 danskere lider af sygdommen
• Corticobasal Degeneration (CBD) – hyppigheden af sygdommen er ukendt
• Demens med Lewy Bodies (DLB) – formentlig skyldes 15-20 % af demenstilfældene DLB
De atypiske sygdomme er i flere tilfælde livsforkortende. Personerne har stort set ikke gavn af medicinsk behandling og kan ikke opereres. (På Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling findes et særligt afsnit for atypisk parkinsonisme)).

***

Eventuelle følgevirkninger
Parkinsons sygdom er kronisk og fremadskridende, og følgevirkningerne er meget forskellige fra person til person og kan variere fra dag til dag for den enkelte person. Det afhænger bl.a. af, hvor længe personen har haft sygdommen. Sygdommen er derimod ikke længere livsforkortende, og den kan symptombehandles med medicin og i få tilfælde operativt.

Parkinsons sygdom har tre primære følgevirkninger. For at diagnosen kan stilles, skal mindst to af disse være til stede:
• muskelstivhed – ofte særligt i den ene side af kroppen
• hvilerysten – eventuelt let rysten i en hånd til at begynde med
• langsomme/træge bevægelser – eventuelt i form af smidighedstab i en arm eller et ben til at begynde med

Derudover kan der bl.a. være tale om følgevirkninger som: 
• almen træthed og søvnproblemer
• langsommere bevægelses- og reaktionsmønstre
• problemer med finmotorikken
• problemer med balance og gang
• talebesvær med nedsat lydstyrke
• nedsat ansigtsmimik
• nedsat abstraktions- og koncentrationsniveau
• svært ved at overskue sammenhænge, strukturer og flere opgaver på samme tid
• synkebesvær og spytflåd
• fordøjelsesproblemer
• smerter og føleforstyrrelser

To ud af tre mennesker med Parkinsons sygdom ryster, men det er ofte langsommeligheden og problemer med fingerspidsbevægelserne, som giver flest problemer i dagligdagen.

Ofte viser følgevirkningerne sig i den ene side af kroppen, for så senere at brede sig til hele kroppen. Det er en fremadskridende sygdom, og i begyndelsen kan der være lettere følgevirkninger, som kan behandles medicinsk med god virkning. Senere kan sygdomsbilledet forværres, idet følgevirkningerne kan tiltage både i antal og i styrke, og effekten af medicinen kan aftage.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Der er en række forhold, som det kan være hensigtsmæssigt at tage i betragtning ved beskæftigelsesforløb for mennesker med Parkinsons sygdom.

Det er vigtigt at være opmærksom på de fysiske følgevirkninger, som fx kan betyde, at:
• problemer med finmotorikken – der som regel er ensidige – kan påvirke bl.a. skrivning på pc og brug af skruetrækker med videre
• balancebesvær kan skabe problemer ved fysisk krævende opgaver og besvær med at benytte stiger med videre
• nedsat gangfunktion eller problemer med at færdes på ujævnt underlag kan betyde, at nogle fysisk krævende opgaver må reduceres eller undgås
• nedsat lydstyrke på stemmen og eventuelt senere talebesvær kan give problemer, hvis personen fx arbejder som underviser

Parkinsons sygdom kan have betydning for arbejdstempoet:
• arbejdstempoet er som oftest nedsat på grund af muskelstivhed eller rysten – det gælder både mentale og fysiske processer, så opgaverne tager længere tid at udføre. Opgavemængden bør derfor reduceres
• reaktionstiden kan være forlænget – så det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle maskiner, hvor der kræves hurtige bevægelser og reaktioner
• ofte er stresstærsklen nedsat – derfor bør stramme deadlines undgås

Også i forhold til planlægning og overblik har Parkinsons sygdom ofte betydning:
• personen kan have svært ved at have mange bolde i luften på én gang – derfor kan det være bedst at undgå fx overordnede ledelsesfunktioner
• personen kan have problemer med at strukturere nye arbejdsgange og fungerer derfor ofte bedst med kendte arbejdsopgaver i kendte omgivelser
• abstraktionsniveauet kan være nedsat

Parkinsons sygdom kan også påvirke koncentrationsevnen:
• personen kan have nedsat koncentrationsevne og derved hurtigere blive træt – det kan eventuelt afhjælpes ved hyppige korte pauser
• personen kan have vanskeligt ved at skifte opmærksomheden fra én opgave til en anden opgave og kan få problemer ved afbrydelser
• der kan være lettere hukommelsesbesvær, som i kombination med koncentrationsbesvær kan medføre problemer med at lære ny viden og nye arbejdsgange
• personen kan have problemer med igangsætning af handlinger – dog ikke rutineprægede handlinger

I forhold til udholdenhed er der ofte tale om, at:
• personen hurtigere trættes både ved fysisk og mentalt krævende arbejde - der er derfor ofte brug for små pauser eller kortere arbejdstid

Da Parkinsons sygdom er en fremadskridende sygdom, er det vigtigt, at arbejdsopgaverne og mængden af dem løbende kan justeres. Jævnlig opfølgning på forløbet er derfor hensigtsmæssig.

Forening
Dansk Parkinsonforening – www.parkinson.dk