Sclerose

Sclerose viser sig ofte i 20-40 års alderen, og årsagen kendes endnu ikke. Sygdommen angriber centralnervesystemet, det vil sige hjerne og rygmarv. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og efterfølgende ar. Det betyder, at meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

Sygdommen angriber de fedtskeder, der ligger omkring hjernen og rygmarvens nerver. Fedtskederne har en isolerende effekt, ligesom de har betydning for, hvor hurtigt nerveimpulserne løber gennem nerverne. Jo tykkere fedtskederne er, desto hurtigere løber impulserne. Ved sclerose ødelægges dele af fedtskederne, så ledningen af de elektriske impulser forringes eller helt forsvinder. De områder i hjernen eller rygmarven, hvor fedtskederne er blevet beskadiget, kaldes læsioner eller plak.

Der findes fire former for multipel sclerose:

Den attakvise form:
• ca. 85 % af alle tilfælde af sclerose begynder med den attakvise form
• attakvis sclerose medfører uforudsigelige attakker (angreb), hvor nye følgevirkninger opstår, eller eksisterende gener bliver værre
• attakkerne kan vare fra enkelte dage til måneder – følgerne forsvinder derefter delvist eller helt
• det meste af tiden er sygdommen i ro

Primær progressiv sclerose:
• ca. 15 % af de mennesker, der lider af sclerose, har primær progressiv sclerose
• primær progressiv sclerose begynder langsomt med en stadig forværring af følgevirkningerne
• der er ingen klare forværringsepisoder – tabet af førlighed sker gradvist
• sygdomsudviklingen kan flade ud efter en vis tid eller fortsætte gennem måneder og år

Sekundær progressiv sclerose:
• ca. 40 % af tilfældene med attakvis sclerose overgår til den sekundære progressive form
• i den sekundære progressive fase vil der i begyndelsen fortsat kunne opstå akutte forværringsperioder, men de bliver færre med tiden
• sekundær progressiv sclerose medfører et gradvist tiltagende tab af førlighed på et tidspunkt i forløbet

Godartet sclerose:
• ses i ca. 20 % af alle sclerosetilfælde
• begynder som attakvis sclerose, men efter nogle få sygdomsepisoder, hvor følgerne forsvinder helt, ses der ingen tegn på nævneværdig forværring
• godartet sclerose kan kun bekræftes, når der er et minimalt tab af førlighed 10 til 15 år efter sygdomsdebut
• godartet sclerose medfører ofte mindre alvorlige følgevirkninger i begyndelsen

Eventuelle følgevirkninger
Forløbet og følgerne ved et tilfælde af sclerose varierer og afhænger af, hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt. De enkelte følgevirkninger kan synes harmløse til at begynde med, og ofte handler personen ikke på dem i starten. Nogle mennesker med sclerose oplever kun enkelte attakker, og de vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre mennesker kan blive stærkt invalideret af sclerose i løbet af en årrække.

Debutfølgerne af sclerose kan være:
• føleforstyrrelser flere steder på kroppen – kan opleves som prikken og stikken eller som at gå på vat. Føleforstyrrelser i benene vil kunne give usikker gang og balance
• betændelse i synsnerven – kan begynde som smerter bag det ene øje. Synet bliver gradvist svækket over dage eller uger. I sjældne tilfælde kan total blindhed opstå i løbet af få minutter. Der kan også forekomme periodevis tågesyn
• lammelser – der kan både være tale om nedsat kraft i musklerne og delvise lammelser
• træthed – kan både forekomme alene eller samtidig med andre følgevirkninger

På længere sigt kan følgerne være:
• problemer med blæren – enten i form af hyppig vandladning eller besvær med at holde på vandet. Også tarmforstyrrelser i form af ufrivillig tømning af tarmen kan opstå
• kognitive forstyrrelser – sclerose kan på sigt svække hukommelsen og give koncentrationsbesvær. Hos nogle mennesker kan de intellektuelle funktioner blive svækket, og deres psyke blive ændret
• tale- og synkeevnen påvirkes i nogle tilfælde

På det tidspunkt, hvor sclerosen konstateres, er det umuligt at forudsige sygdomsforløbet. Derfor er usikkerheden om fremtiden ofte en af de største belastninger, og det kan være svært at håndtere psykisk. Udvikling af depression er ikke usædvanligt, da sclerose ofte indebærer ændringer i hele personens livssituation. Nyere forskning tyder derudover på, at depression hos mennesker med sclerose kan opstå som følge af skader i bestemte dele af hjernen, og dermed have en direkte biologisk årsag.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Følgerne af sclerose varierer meget fra person til person, og der kan derfor ikke siges noget entydigt om mulighederne for beskæftigelse.

Nogle mennesker får en mild form for sclerose, der ikke hindrer dem i at arbejde. Andre mennesker må derimod leve med forskellige grader af nedsat erhvervsevne, som enten hindrer deltagelse på arbejdet helt eller påvirker den i perioder.

Ved godartet sclerose med minimale følger er der ofte ingen særlige hensyn at tage i forhold til beskæftigelse. Ved attakvis sclerose eller sclerose med et vist funktionsstab er det nødvendigt at overveje valget af job, så det matcher følgerne af sygdommen og arbejdsevnen.

Det er bedst at forsøge at mindske stress i arbejdssammenhænge og i de øvrige dele af personens liv, da stress ofte forværrer følgerne af sygdommen. Kortvarig stress medfører dog ikke en langvarig forværring af sygdommen og kan ikke fremprovokere et attak. 

Det er vigtigt at være opmærksom på de forskellige former for arbejdsredskaber og støtteordninger, der kan gøres brug af.

Forening
Scleroseforeningen – www.scleroseforeningen.dk