Spastisk lammelse

Spastisk lammelse (cerebral parese) er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand præget af fysisk motoriske funktionsforstyrrelser og specifikke kognitive vanskeligheder.

Tilstanden opstår på baggrund af skader og forstyrrelser i den umodne hjerne, mens den er under udvikling. I ca. 90 % af tilfældene er der tale om en hjerneskade, som er opstået før fødslen (i 75 % af tilfældene opstår årsagen i 20.-36. graviditetsuge). Den hyppigste årsag til spastisk lammelse skyldes ernæringsforstyrrelser i fostrets hjerne på grund af problemer med blod- og iltforsyningen internt i hjernens væv.

Eventuelle følgevirkninger
Spastisk lammelse kan medføre mange forskellige grader af handicap, som fremtræder forskelligt fra person til person. Fælles for alle er, at der er tale om et fysisk motorisk handicap, der kan påvirke fx en arm, et ben, halvdelen af kroppen eller hele kroppen. Derudover er der for mange mennesker med spastisk lammelse tale om kognitive vanskeligheder, som fx:
• manglende koncentration
• hukommelsesproblemer
• problemer med at løse opgaver
• problemer med at fuldføre et forløb

Andre mere specifikke vanskeligheder kan fx være:
• vanskeligheder med at tale, læse og kommunikere
• nervøsitet, som kan medføre, at personen undgår samvær med andre mennesker

Derudover kan der være ledsagehandicap som fx syns- og hørenedsættelse eller epilepsi.

Hjerneskaden påvirker den samlede intellektuelle formåen, selvom der ikke er tale om nedsat intelligens.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Mennesker med spastisk lammelse har ofte svært ved at deltage på arbejdsmarkedet. Der er tit kun tale om en kortere periode i livet med arbejdsdygtighed.

Valget af beskæftigelse skal sammenholdes med de kognitive vanskeligheder, som den enkelte person med spastisk lammelse har, fx i forhold til at kunne fuldføre et arbejdsforløb.

Mange voksne med spastisk lammelse oplever, at deres funktionsniveau vedvarende forværres, såvel fysisk som psykisk. Der kan bl.a. opstå daglige smerter. Det er vigtigt at medtænke i planlægningen af beskæftigelse, og herunder uddannelse som et led i vejen mod beskæftigelse.

Det varierer meget, hvor nemt mennesker med spastisk lammelse har ved at lære nyt, på grund af de varierende kognitive vanskeligheder. Nogle mennesker lærer bedst via synet, andre personer lærer bedst via hørelsen, mens andre igen lærer bedst ved hjælp af hukommelsen. Det er derfor hensigtsmæssigt at vælge uddannelse eller arbejde, der i så høj grad som muligt tilgodeser måden at lære på hos den enkelte person.
 
Mennesker med spastisk lammelse påvirkes ofte meget af stress, da stress kan gøre det vanskeligere at håndtere de kognitive følgevirkninger af spastisk lammelse samt at udføre mere komplekse opgaver.

I tilrettelæggelsen af arbejdsforløb er det desuden vigtigt at være opmærksom på mulighederne for forskellige arbejdsredskaber og støtteordninger.

Forening
Spastikerforeningen – www.spastikerforeningen.dk