Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Fysiske handicap/sygdomme > Støvlungesygdomme
Handlinger tilknyttet webside

Støvlungesygdomme

Se også 'emfysem', 'KOL', 'kronisk bronkitis', 'sarkoidose' og 'tuberkulose'

Støvlungesygdomme opstår efter indånding af specielle former for støv. Det skønnes, at mange tusinde danskere er eller har været udsat for de former for støv, der kan føre til en støvlungesygdom.

Lungerne er til en vis grad i stand til at nedbryde skadelige støvpartikler, der indåndes. Det sker ved hjælp af små fimrehår (bl.a. i næsen) og særlige rensningsceller (fagocytter), der forsøger at ødelægge/indkapsle partiklerne. Nogle af de mindste støvpartikler kommer dog ud i lungernes yderste forgreninger, hvor de gennem livet ophobes og kan være årsag til en støvlungesygdom. De skadelige partikler medfører, at der opstår en slags betændelse i lungerne. På sigt opstår ardannelser (lungefibrose), fordi bindevævet breder sig. Jo større mængde af støvpartikler, en person indånder, desto hurtigere vil en støvlungesygdom udvikle sig.
 
Typiske støvlungesygdomme er:
• asbestose – opstår hvis en person i en årrække regelmæssigt har indåndet mange asbestfibre. Også indånding af små asbestmængder kan øge risikoen for lungekræft og lungehindekræft. Særligt udsatte er blandt andre ansatte på asbest-cementfabrikker, bygningsarbejdere, isoleringsarbejdere, ansatte på skibsværfter og automekanikere.
• stenlunge (silikose) – forekommer især hos stenhuggere, formere, porcelænsarbejdere, grusgravarbejdere og hos personer, der borer huller i mursten og støbt beton.

Derudover kan jernstøv og kulstøv medføre støvlungesygdomme.

Eventuelle følgevirkninger
Den første følgevirkning ved en støvlungesygdom er typisk:
• kortåndethed – opstår som regel 10-15 år efter, at personen har indåndet det skadelige støv. Hvis personen har indåndet en mindre mængde støv i en kortere periode, kan der gå ca. 20-50 år, før der opstår kortåndethed.

Dernæst opstår typisk gener som:
• hoste med slim fra lungerne
• hyppig lungebetændelse ved forkølelse, influenza eller lignende
• på længere sigt kan der opstå en hjertesygdom, da hjertet har svært ved at pumpe blod gennem de stive lunger

Når sygdommen er brudt ud, kan den hverken bremses eller helbredes.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Jobmulighederne afhænger af, hvor udpræget sygdommen er.

Hvis personen skal kunne varetage et arbejde, er det vigtigt, at arbejdet er tilpasset den konkrete situation. Et fysisk belastede arbejde er ikke hensigtsmæssigt, da en person med en støvlungesygdom lider af kortåndethed og hoste. Det er derfor også vigtigt, at personen har mulighed for mange hvil og pauser i løbet af sin arbejdsdag. Ofte har personen også brug for at arbejde i et langsommere tempo. Det er vigtigt at være opmærksom på mulighederne for arbejdsredskaber og støtteordninger.

Hvis støvlungesygdommen har udviklet sig kraftigt, er arbejde som regel ikke længere en mulighed.

Forening
Landsforeningen Boserup Minde – www.boserup-minde.dk
Astma-Allergi Forbundet – www.astma-allergi.dk