Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Kommunikationshandicap > Cochlear Implant (CI-opererede)
Handlinger tilknyttet webside

Cochlear Implant (CI-opererede)

Se også 'døvblevne og svær hørehæmning', 'hørenedsættelse', 'lydfølsomhed', 'Morbus Ménière' og 'tinnitus'

Mennesker, der er svært hørehæmmede, kan opnå en ny form for lyd ved at få indopereret et implantat med forbindelse ind i hørenerven. Uden på hovedet sidder en processor med mikrofon. Der er stor forskel i udbyttet af operationen fra person til person.

Eventuelle følgevirkninger
Personer, der er blevet CI-opererede, er stadig svært hørehæmmede eller døvblevne – de er ikke normalthørende. Også efter operationen bruger de derfor megen energi på kommunikation, og de har som en følge deraf meget mindre overskud og energi i hverdagen. Der er derfor også tale om udtrætning som en følgevirkning.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
I forhold til beskæftigelse er det ofte vigtigt at være opmærksom på følgende:
• at der er en åben kommunikation om situationen med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere
• at personen i alle kommunikationssituationer har brug for særlig hensyntagen
• at brugen af støtteordninger kan være nødvendig, for at personen kan bestride et arbejde
• at der er mulighed for pauser i løbet af arbejdsdagen
• at der er øjenkontakt og mulighed for mundaflæsning, evt. tegnstøttet kommunikation (TSK)
• at videre- og efteruddannelse ofte skal tilrettelægges særskilt, eventuelt med tolk og med længere undervisningstid
• at personen kan have behov for social specialrådgivning
• at kommunikation med en person, der er CI-opereret, kræver:
- øjenkontakt
- klar og tydelig tale
- mulighed for mundaflæsning
- god akustik
- god belysning
- fravær af baggrundsstøj
- taledisciplin – at én person taler ad gangen
- at åbne kontorlandskaber så vidt muligt undgås, da det kan være vanskeligt for personen at arbejde under de forhold

Castberggård tilbyder særlige kurser om opnåelse og fastholdelse af job samt deltagelse i arbejdsmarkedsrettede projekter.

Forening
Høreforeningen – www.hoereforeningen.dk

Hjemmeside om hørelse, udarbejdet af Castberggård m.fl.