Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Kommunikationshandicap > Døvblevne og svær hørehæmning
Share |
Menu
Søg Job - Evner i Fokus Hotline

Kontakt hotline, hvis du har spørgsmål. Ring på 36 310 320 eller send en mail på hotline@handicap.dk

Åbningstid:

Mandag 9 til 12

Tirsdag 9 til 12

Onsdag 13 til 16.30

Kampagnesitet

Læs mere overordnet om "Søg Job - Evner i Fokus" her.

 

Døvblevne og svær hørehæmning

Se også 'Cochlear Implant (CI-opererede)', 'døvhed – medfødt', 'hørenedsættelse', 'lydfølsomhed', 'Morbus Ménière' og 'tinnitus'

Opstået døvhed eller svær hørehæmming kan være en følge af forværret høretab, sygdomme og traumer. Personer, der er døvblevne eller svært hørehæmmede, har begrænset gavn af høreapparater. De kan betjene sig af:
• høreapparater
• mundaflæsning
• tekniske hjælpemidler i form af:
- teleslynge
- FM-anlæg
- telefonforstærker
- tolk (skrivetolk eller tegnstøttet kommunikation, TSK)
- alarmeringssystemer

Eventuelle følgevirkninger
Personer, der er døvblevne eller svært hørehæmmede, bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på kommunikation, og de har derfor meget mindre overskud. Følgevirkningerne kan bl.a. være:
• udtrætning
• hovedpine
• nakkeinfiltrationer

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
I forhold til beskæftigelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
• at der er en åben kommunikation om situationen med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere
• at døvblevne og svært hørehæmmede mennesker har brug for særlig hensyntagen i alle kommunikationssituationer
• at døvblevne og svært hørehæmmede kun har begrænset gavn af høreapparat, hvorfor behovet før øjenkontakt og muligheden for mundaflæsning er af afgørende betydning
• at døvblevne og svært hørehæmmede har behov for øjenkontakt og mulighed for mundaflæsning
• at de fleste vil have behov for at støtte sig til Tegnstøttet Kommunikation (TSK) eller at anvende skrivetolk
• at muligheden for brug af kompensationsordninger ofte er vigtig for at kunne bestride et arbejde
• at der er mulighed for pauser i løbet af arbejdsdagen
• at videre- og efteruddannelse skal tilrettelægges særskilt, med tolk og længere undervisningstid
• om personen har behov for social specialrådgivning
• at der er begrænsede muligheder i forhold til erhvervsvalg: en person, der er døvbleven eller svært hørehæmmet, kan ikke udføre arbejde, der kræver mundtlig kommunikation, som fx undervisning. Et arbejde, der indebærer kundeekspedition, er kun muligt, hvis de korrekte hjælpemidler er til rådighed
• at kommunikation med en person, der er døvbleven eller svært hørehæmmet, kræver:
- øjenkontakt
- klar og tydelig tale
- mulighed for mundaflæsning
- god akustik
- god belysning
- fravær af baggrundsstøj
- taledisciplin – at der kun er én person, der taler ad gangen
- at arbejde i åbne kontorlandskaber skal så vidt muligt undgås, da det kan være vanskeligt for en person, der er døvbleven eller svært hørehæmmet

Castberggård tilbyder særlige kurser om opnåelse og fastholdelse af job samt deltagelse i arbejdsmarkedsrettede projekter.

Forening
Høreforeningen – www.hoereforeningen.dk

Hjemmeside om hørelse, udarbejdet af Castberggård m.fl.