Handlinger tilknyttet webside
Hørenedsættelse
Se også 'Cochlear Implant (CI-opererede)', 'døvblevne og svær hørehæmning', 'lydfølsomhed', 'Morbus Ménière' og 'tinnitus'
Nedsat hørelse er et skjult handicap. Der skelnes mellem:
• medfødt hørenedsættelse: personen er vokset op med sin hørenedsættelse og kan derfor have taget højde for den i sit valg af uddannelse/arbejde. Den nedsatte hørelse er normaliteten, et grundvilkår
• erhvervet hørenedsættelse: personen skal tilpasse sin eksisterende situation til hørenedsættelsen
Årsager til hørenedsættelse kan være:
• aldringsprocessen – langt de fleste høretab er aldersbetingede
• arvelighed
• støj, støjskader
• i mindre grad: skader ved ulykker, bivirkning ved medicin, følger af sygdomme
Mennesker med nedsat hørelse betjener sig ofte af:
• høreapparater
• mundaflæsning
• tekniske hjælpemidler i form af:
- teleslynge
- FM-anlæg
- telefonforstærker
Eventuelle følgevirkninger
Ved hørenedsættelse er der ofte tale om bl.a. disse følgevirkninger:
• den primære problematik er vanskeligheder ved at skelne lyde – derfor er personen afhængig af gode lytteforhold/god akustik, god belysning, tydelig tale og tekniske hjælpemidler
• problemer med kundebetjening/telefonbetjening
• udtrætning på grund af store krav til koncentrationen i alle former for kommunikation
• problemer med social omgang på arbejdspladsen
• tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er almindelig
• høretab kommer ofte snigende – derfor er det tit svært for personen selv at vurdere omfanget, og der kan ofte opstå misforståelser
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
I forhold til beskæftigelse er det ofte hensigtsmæssigt at sørge for følgende:
• åben kommunikation om situationen med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere
• let adgang til tekniske hjælpemidler, herunder høreapparat
• social specialrådgivning
I forhold til kommunikationen er det oftest nødvendigt at sørge for:
• god akustik
• øjenkontakt
• klar og tydelig tale
• mulighed for mundaflæsning
• taledisciplin – at kun én person taler ad gangen
• god belysning
• fravær af baggrundsstøj
• at undgå åbne kontorlandskaber, da de kan være meget svære at arbejde i for en person med hørenedsættelse
Castberggård tilbyder særlige kurser om opnåelse og fastholdelse af job samt deltagelse i arbejdsmarkedsrettede projekter.
Forening
Høreforeningen – www.hoereforeningen.dk
Hjemmeside om hørelse, udarbejdet af Castberggård m.fl.