Menu
Søg Job - Evner i Fokus Hotline

Kontakt hotline, hvis du har spørgsmål. Ring på 36 310 320 eller send en mail på hotline@handicap.dk

Åbningstid:

Mandag 9 til 12

Tirsdag 9 til 12

Onsdag 13 til 16.30

Kampagnesitet

Læs mere overordnet om "Søg Job - Evner i Fokus" her.

 

Stammen

Stammen er et handicap bestående af en talelidelse og et kommunikationsproblem, der oftest rammer mænd. Talelidelsen forhindrer personen i at sige det, der ønskes, på det ønskede tidspunkt. Kommunikationsproblemet indebærer, at personen stammer i sociale sammenhænge, hvor samtalepartnerens reaktion bl.a. har betydning for, hvor meget personen stammer.

Stammen menes at være forårsaget af et samspil af mange faktorer, som både kan være arvelige, psykosociale og talesproglige.
 
Eventuelle følgevirkninger
Der anvendes to udtryksformer ved stammen:
• Den ydre stammen – som kan høres og ses
• Den indre stammen – der indebærer angst og mindreværdsfølelse

Hos voksne mennesker, der stammer, udgør den indre stammen ofte det største problem. Det kommer til udtryk ved, at gentagelser, forlængelser og blokeringer af ord ofte er hårdere og mere fastlåste, samt at personen forsøger at undgå situationer, der indebærer mundtlig kommunikation.

Stammen kan vise sig meget forskelligt fra person til person, ligesom der hele tiden foregår en udvikling i stammen hos den enkelte. Stammen afhænger desuden i høj grad af situationen.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
En person, der stammer, kan bestride et job på lige fod med andre mennesker. Ved svær stammen vil nogle typer job dog være udelukket – fx job som flyveleder, hvor det er nødvendigt at give meddelelser inden for et kort tidsinterval.

Mennesker, der stammer, kan udmærket arbejde som undervisere, formidlere, ledere eller have andre job inden for kommunikation. Det vigtigste for livskvaliteten er, at valget af beskæftigelse styres af den enkeltes interesser og ikke begrænses af stammen.

Forening
Foreningen for Stammere i Danmark – www.fsd.dk