Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Kommunikationshandicap > Tinnitus
Share |
Menu
Søg Job - Evner i Fokus Hotline

Kontakt hotline, hvis du har spørgsmål. Ring på 36 310 320 eller send en mail på hotline@handicap.dk

Åbningstid:

Mandag 9 til 12

Tirsdag 9 til 12

Onsdag 13 til 16.30

Kampagnesitet

Læs mere overordnet om "Søg Job - Evner i Fokus" her.

 

Tinnitus

Se også 'Cochlear Implant (CI-opererede)', 'døvblevne og svær hørehæmning', 'hørenedsættelse', 'lydfølsomhed' og 'Morbus Menière

Tinnitus er en lyd, som kun kan høres af personen, der har tinnitus. Lyden kan have forskellige former, fx susen, hylen, ringen eller tikken. Tinnitus kan optræde i mange grader, fra lette gener til invaliderende grad.

Tinnitus kan være:
• en følge af støj – en støjskade resulterer altid i tinnitus
• en følge af diverse sygdomme eller ulykker
• en følgevirkning til høretab – svære høretab er ofte ledsaget af tinnitus
• derudover kan tinnitus også optræde uforklarligt

Eventuelle følgevirkninger
Følgevirkningerne ved tinnitus optræder individuelt og med varierende styrke. De kan bl.a. være, at:
• tinnitus ofte opleves som et filter mellem personen og omgivelserne, og det kræver energi at trænge igennem dette filter – tinnitus kan derfor være en hindring for normal kommunikation
• det kræver tilvænning og energi at abstrahere fra tinnitus, derfor har personen mindre overskud
• der kan opstå søvnproblemer – såvel vanskeligheder ved indsovning som for tidlig opvågning
• personen kan have en lav stresstærskel
• kommunikation ikke er en selvfølge, da den sker med forhindringer

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Graden af tinnitus har naturligvis betydning for, hvordan arbejdsevnen påvirkes. Oftest er det dog hensigtsmæssigt at sørge for følgende på arbejdspladsen:
• åben kommunikation om situationen med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere
• stor fleksibilitet i arbejdsbelastningen, så arbejdet kan tilpasses efter ”dagsformen”
• mulighed for en pause i løbet af dagen
• arbejdspladsindretning med gode lydforhold
• social specialrådgivning
• at stress i løbet af arbejdsdagen minimeres eller undgås, da tinnitus påvirkes af stress

I forhold til kommunikation er det oftest nødvendigt, at der er:
• god akustik
• god belysning
• øjenkontakt
• fravær af baggrundsstøj
• klar og tydelig tale
• mulighed for mundaflæsning
• taledisciplin – at én person taler ad gangen

Castberggård tilbyder særlige kurser om opnåelse og fastholdelse af job samt deltagelse i arbejdsmarkedsrettede projekter.

Forening
Høreforeningen – www.hoereforeningen.dk
Hjemmeside om hørelse, udarbejdet af Castberggård m.fl.