Autisme-spektrumsforstyrrelse
Autismespektrumsforstyrrelse (ASF) er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er medfødt og biologisk betinget. ASF viser sig typisk i barndommen, dog konstateres Aspergers syndrom til tider først hos personen i voksenalderen.
Ifølge WHOs diagnosekriterier har en person ASF, hvis der er vanskeligheder inden for følgende tre områder (samlet set kaldet triaden):
• vanskeligheder ved socialt samspil
• vanskeligheder ved social kommunikation
• særinteresser og infleksibilitet
Der skelnes mellem følgende former inden for AST:
• Infantil autisme
• Atypisk autisme
• Aspergers syndrom
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU).
Eventuelle følgevirkninger
Generelt for ASF kan det siges, at udviklingsforstyrrelsen bl.a. påvirker i forhold til at kunne kommunikere socialt og til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor har mennesker med ASF ofte svært ved at begå sig i almindelige sociale sammenhænge.
Infantil autisme konstateres som regel inden 3-årsalderen og viser sig ved:
• afvigelser i den sociale udvikling
• afvigelser i kommunikationsevnen
• stereotype handlingsmønstre
75 % af alle personer med infantil autisme er mentalt retarderede. Hos de bedst fungerende ses dog sommetider nogle særinteresser, hvortil der er knyttet højtudviklede færdigheder, fx usædvanlig god hukommelse, tegnefærdigheder eller musikalitet.
Ved atypisk autisme forekommer kun ét eller to af kriterierne i ovennævnte triade. Ofte har personen kun få følgevirkninger og i mange tilfælde er et andet handicap/en anden sygdom dominerende hos personen. Tegn på afvigelser kan være svære at skelne fra svær udviklingshæmning, hvilket kan gøre det vanskeligt at stille diagnosen.
Ved personer med Aspergers syndrom ses vanskeligheder inden for følgende områder:
• socialisering
• kommunikation
• forestillingsevne
De synlige følgevirkninger kan fx være:
• manglende eller begrænset evne til socialt samspil
• begrænsede eller intense interesseområder (fx krigshistorie eller astronomi)
• sproglige kommunikationsproblemer (inklusiv brug og forståelse af kropssprog)
• tvangsmæssige eller specielle rutiner
• motoriske eller sansemæssige vanskeligheder
• problemer med tidsfornemmelse, planlægning etc.
Før Aspergers syndrom er blevet påvist som den primære sygdom hos en person, er følgende ofte blevet konstateret:
• lavt selvværd
• (kronisk) depression
• angst
• OCD
• hyperaktivitet/ADHD
• Tourettes Syndrom
• skizoide lidelser
Disse kan både være en sideløbende eller integreret del af Aspergers syndrom.
Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret, er en midlertidig diagnose, som gives, indtil det kan fastslås, hvilken gennemgribende udviklingsforstyrrelse der er tale om.
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Mulighederne, for at en person med ASF kan få et aktivt arbejdsliv, afhænger af graden og typen af autisme, og det kræver under alle omstændigheder en helhedsorienteret indsats. Særligt normalt begavede personer med ASF har gode muligheder for beskæftigelse.
For at en person med ASF skal kunne opnå og fastholde et arbejde, skal der ofte først arbejdes med fx følgende:
• at stå rettidigt op om morgenen og komme af sted i god tid
• at have rent tøj på og være soigneret
• at fastholde arbejdsopgaver – mindske afledelighed
• at afholde pauser – hvilket kan være svært, da det er ustrukturerede sociale rum
• at udføre selv kedeligt arbejde
• at indgå i omgangstonen på arbejdspladsen
• at kunne afslutte en samtale
• at lade være med at kritisere eller korrigere en chef
Et job med mulighed for støtte og rådgivning er ofte det bedste for mennesker med ASF. Det er vigtigt, at der i jobbet tages hensyn til, at mennesker med ASF har brug for, at både hverdag og arbejdsliv er struktureret. Det er ofte en hjælp, hvis arbejdsdagen opdeles i mindre enheder, så personen kan få en visuel idé om, hvordan dagen skal planlægges.
Selv om personen måtte have evner til at mestre et job på tilnærmelsesvis normale vilkår, er det kun sjældent realistisk at forvente fuldt ugentligt timetal; erfaringsmæssigt er 20-22 timer pr. uge det maksimale, som en person med ASF kan magte.
Specielt på IT-området kan der være relevante beskæftigelsesmuligheder. Test af nyt software i erhvervslivet kræver flere af de kompetencer, som normalt begavede mennesker med ASF ofte har eller kan udvikle på baggrund af oplæring:
• en god hukommelse
• sans for detaljer
• vedholdenhed
• villighed til at gentage opgaverne flere gange
Flere steder i landet arbejdes der på etablering og udvikling af specialskoler for børn og unge med ASF. Fx blev der på Høje-Taastrup Gymnasium i sommeren 2007 åbnet en specialklasse for velbegavede mennesker med ASF.
Forening
Landsforeningen Autisme – www.autismeforening.dk