Epilepsi

I Danmark har 55.000 epilepsi. Det rammer bredt: børn, unge, voksne, ældre, udviklingshæmmede, nydanskere, mænd og kvinder.
 
Epilepsi viser sig ved pludselige, gentagne anfald. Anfaldene udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. Anfaldene er forskellige fra person til person, og en person kan godt have flere slags anfald.

Epileptiske anfald kan opdeles i to hovedgrupper:

• Partielle anfald – anfaldene udspringer fra et afgrænset sted i hjernen
• Generaliserede anfald – anfaldene kommer dybt inde fra hjernen og spreder sig hurtigt til hele hjernen

Eventuelle følgevirkninger
Partielle anfald:
Man opdeler partielle anfald i simple og komplekse partielle anfald. Ved simple partielle anfald er personen ved fuld bevidsthed, og anfaldene kan have flere former, som bl.a. kan opleves som følgende:

• ryk i ansigt, ben eller arme
• påvirket kulde-varmefornemmelser, påvirket lugt-, smags-, syns- eller høreindtryk
• perceptionsforstyrrelser, ændring i tidsopfattelse, hallucinationer, affektive symptomer som angst, depression og lystfølelse
• bleghed, blussen, gåsehud, en opadstigende fornemmelse i maven og brystet

Ved komplekse partielle anfald er personens bevidsthed påvirket. Personen kan udføre automatiske handlinger og formålsløse gentagne bevægelser, fx i form af at pille/røre ved ting omkring sig eller ved at lave tygge- eller smaskebevægelser. Efterfølgende kan personen være træt.

Partielle anfald kan udvikle sig til generaliserede anfald.

Generaliserede anfald:
Ved generaliserede anfald er personen altid bevidstløs. Anfaldene kan vise sig som:
• krampeanfald, her bliver musklerne først stive (toniske), og senere er der rykninger i arme og ben (kloniske)
• atonisk anfald,- her falder personen sammen
• absencer, meget kortvarige 'udfald'. Personen stopper op i få sekunder og kan ikke kontaktes. Fordi anfaldet er så kortvarigt, falder personen ikke om, selvom han/hun er bevidstløs

Efterfølgende falder personen ofte i søvn eller har brug for hvile og er ved opvågning muligvis øm, irritabel, glemsom, forvirret eller har hovedpine. Dette gælder ikke for absenceepilepsi, hvor personen hurtigt er tilbage og fortsætter upåvirket, hvad han/hun var i gang med inden anfaldet.

Flere faktorer kan udløse anfald bl.a.:
• træthed
• alkohol
• fysisk og psykisk stress
• hormonelle forandringer ved fx menstruationscyklus
• glemt medicin

Førstehjælp
Hvordan hjælper man bedst en person med generaliserede anfald (ikke absencer):

• vær rolig, personen er ikke i livsfare
• beskyt personen mod stød og slag. Læg gerne noget under hovedet på personen
• når kramperne er ophørt, så forsøg at lægge personen på siden, at løsne stramt tøj og sørg for at luftvejene er fri for spyt, slim mv.
• tilkald kun læge, hvis kramperne har varet mere end fem minutter, anfaldene gentager sig, anfaldet sker under badning, eller personen er kommet til skade
• bliv ved personen til bevidstheden er vendt tilbage, og personen kan klare sig selv

Hvordan hjælper man bedst en person med partielle anfald:

• vær rolig og sørg for at personen ikke skader sig selv
• bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og personen kan klare sig selv
 
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Ca. 35 % af alle som får diagnosen kan ikke blive anfaldsfri på trods af den medicinske behandling. Det vil generelt være vigtigt at have særlig fokus på dem, som ikke kan blive anfaldfrie – al erfaring taler for, at det især er disse personer, som kan opleve problemer i forhold til uddannelse og/eller erhverv.

Anfaldet kan i sig selv give væsentlige begrænsninger – men ikke altid! Der vil altid være brug for at anskue den enkeltes epilepsi konkret og systematisk, førend man kan gøre op, hvilke begrænsninger epilepsien giver. Der kan også være andre ting end anfald, som giver vanskeligheder. Det kan være bivirkninger af den medicinske behandling som fx træthed, rysten på hænderne eller kvalme. Det kan være kognitive problemer med fx hukommelse, koncentration og opmærksomhedsproblemer.

Det er ofte de elementer, som omtales som den skjulte del af det at leve med epilepsi.

Når man har kontakt med en person, som har problemer som følge af epilepsi, vil der med fordel kunne tages afsæt i nogle af nedenstående spørgsmål, når man skal afdække hvilke muligheder, der findes for den enkelte:

Epilepsitype: Er der tale om et syndrom med en kendt forløbsform, så man mere specifikt kan få en formodning om forløbet af epilepsien? Altså prognosen.

Anfaldene: Hvilke anfald er der tale om? Hvor mange anfald har personen? Hvor længe varer anfaldet? Hvilke følger har det? Er der brug for særlig støtte i forbindelse med anfald? Kommer anfaldene på bestemte tider af døgnet i et fast mønster? Eller det modsatte?

Behandlingsmuligheder: Er de udtømte, eller er der fortsat muligheder? Herunder skal medtænkes, at nogle kan have glæde af kirurgi eller diæt.

Kognitive problemer: Hvilke? Kan der kompenseres for dem? Der kan med fordel overvejes, om der skal laves en neuropsykologisk test.

Bivirkninger: Hvilke? Kan der gøres noget ved dem? Eller er de en blivende faktor i dagligdagen?

Compliance: Er der noget, man her bør være opmærksom på? Husker personen altid medicinen? Eller glemmer han/hun det ofte?

Kørekort: Har personen kørekort? Og til hvilke køretøjer? Eller er det ikke muligt at få eller beholde sit førerbevis?

Hensigtsmæssig erhvervsrehabilitering i forhold til personer med epilepsi sker således ofte i et komplekst og tæt samspil mellem borger, myndighed og behandlingssystem.

Dansk Epilepsiforening har via en bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen gennem en årrække lavet en særlig indsats på området. Det har bl.a. udmøntet sig i udførlige afsnit på foreningens hjemmeside om særlige problemstillinger i forhold til uddannelse og erhverv samt kørekort. Foreningen råder også over rådgivere med ekspertise på området. Du kan læse mere på foreningens hjemmeside.

Forening
Dansk Epilepsiforening – www.epilepsiforeningen.dk