Handlinger tilknyttet webside
Hjerneskade
Se også 'afasi'
Et kranietraume, som følge af et kraftigt slag mod hovedet, er en hyppig årsag til hjerneskade. Oftest skyldes et kranietraume trafikulykker, men det kan også opstå som en følge af ulykker fx i hjemmet, på arbejdspladsen, på legepladsen og i forbindelse med vold. Apopleksi (slagtilfælde) er en anden hyppig forklaring på hjerneskade. Apopleksi opstår som følge af en blodprop eller blødning i hjernen, hvorved hjernen kan blive skadet. Også følgerne af infektioner (meningitis), svulster, iltmangel ved hjertestop, el- og drukneulykker samt forgiftninger med organiske opløsningsmidler kan være årsag til hjerneskade.
Mulige følgevirkninger
De fleste mennesker, der er involveret i en ulykke, slipper uden varige følger. Mange mennesker får dog efterfølgende gener som fx hovedpine samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.
En hjerneskade medfører derimod som regel en gennemgribende ændring i livssituationen for både den pågældende person og familien.
En hjerneskade kan have en række forskellige følgevirkninger, som fx:
• lammelser
• problemer med at kommunikere
• hukommelsestab
• koncentrationsbesvær
• problemer med at få nye idéer og lære nyt
• opmærksomhedsproblemer
• svært ved at holde sig vågen
• svært ved at kontrollere følelser
• svært ved at danne sig overblik
• svært ved at tage beslutninger
Mennesker, der får en hjerneskade, oplever ofte omvæltningen som en personlig og følelsesmæssig krise, og ofte opstår følelsen af magtesløshed og vrede.
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Hvis mulighederne for arbejde skal realiseres efter en hjerneskade, er det først og fremmest nødvendigt med intensiv genoptræning og stor tålmodighed.
Følgerne efter en hjerneskade påvirker som oftest personens samlede situation, herunder personens arbejdsevne. Også efter genoptræning kan det være nødvendigt, at personen indstiller sig på nye arbejdsopgaver eller ændrede arbejdsvilkår – i nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at begynde på nedsat tid og gradvist optrappe arbejdstiden.
Derudover er det i et beskæftigelsesforløb vigtigt at være opmærksom på, om personen har brug for støtte til at:
• skabe overblik i arbejdsdagen
• strukturere, overskue og gennemføre arbejdsopgaverne
• fastholde fokus i arbejdsfunktionen
• lære nye arbejdsfunktioner og fastholde de tidligere lærte arbejdsfunktioner
• forholde sig til kollegerne
• deltage i det sociale liv på arbejdspladsen
• ændre uhensigtsmæssige handlemåder – nogle mennesker med en erhvervet hjerneskade har fx svært ved at styre deres temperament
Der er således i nogle tilfælde brug for særlige arbejdsredskaber og brug af støtteordninger, hvis personen skal kunne indgå på arbejdsmarkedet.
Forening
Hjerneskadeforeningen – www.hjerneskadeforeningen.dk
HjerneSagen – www.hjernesagen.dk