Alkoholmisbrug

Se også 'stofmisbrug'

I WHO’s diagnosesystem skelnes der mellem to typer af alkoholmisbrug, hvoraf den sidste defineres som den mest alvorlige:
• Skadeligt forbrug af alkohol
• Alkoholafhængighedssyndrom

Der er tale om et skadeligt forbrug af alkohol, hvis en person har taget fysisk eller psykisk skade af  at drikke (men ikke er afhængig). Der er først tale om et alkoholafhængighedssyndrom, hvis en person opfylder tre eller flere af følgende kriterier samtidig:
• kontroltab, det vil sige problemer med at styre indtagelsen af alkohol
• alkoholhunger/craving, det vil sige en stærk og uimodståelig trang til alkohol
• fysiske abstinenser som uro i kroppen, rastløshed, hjertebanken, sveden   
• fortsat alkoholmisbrug på trods af kendskab til de skadelige følger
• toleranceudvikling, det vil sige et behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt
• ude af stand til at passe sociale forpligtelser over for bl.a. familie og arbejde

Der er ikke enighed om årsagerne til alkoholmisbrug. Det menes dog, at følgende faktorer kan have betydning for, om en person udvikler et alkoholmisbrug: arv, miljø, livsstil, psykisk sygdom (fx angst, depression, mani eller personlighedsforstyrrelse; der er her tale om et sekundært misbrug) samt personlighed (nogle personer menes at være mere disponeret for misbrug end andre).

Eventuelle følgevirkninger
De fysiske følgevirkninger af et alkoholmisbrug kan bl.a. være:
• skrumpelever
• betændelse i bugspytkirtlen
• nervebetændelse i benene

De psykiske følger af et alkoholmisbrug kan fx være:
• angst
• depression
• benægtelse af misbruget

De sociale følgevirkninger kan fx være:
• problemer i familien og på arbejdet, skilsmisse og/eller arbejdsløshed

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
For en person med et alkoholmisbrug vil visse jobfunktioner være udelukket, fx forskellige typer af chaufførjob, såsom taxa-, bus- og lastbilchauffør.

Skal personen begynde på en ny arbejdsplads, er det vigtigt at være opmærksom på alkoholkulturen på arbejdspladsen; om det er almindeligt at drikke alkohol i arbejdssammenhænge. For en person, der er holdt op med at drikke eller forsøger at holde op, er det ofte nødvendigt med fuldstændig afholdenhed, da selv moderat alkoholindtagelse ved morgenfødselsdage, den årlige julefrokost og ’fredagsøl’ vil kunne give problemer.

Derudover er det vigtigt, at jobbet ikke opleves som stressende, da oplevelsen af problemer/kriser/nederlag kan medføre, at personen fortsætter eller genoptager misbruget.

Skal personen fastholdes i sin nuværende beskæftigelse, er det hensigtsmæssigt at overveje, om kollegerne skal have at vide, at personen er ved at holde op eller ikke drikker mere, så de er opmærksomme herpå og kan yde den fornødne støtte.

Forening 
Landsforeningen Sind – www.sind.dk