Handlinger tilknyttet webside
Angst og fobier
Angst er en tilstand, der er kendetegnet ved uro og ængstelse. Dermed er symptomerne de samme, som når et menneske frygter eller er bange for en konkret situation eller begivenhed. Angst som psykisk lidelse er dog kendetegnet ved, at der ikke er sammenhæng mellem de ydre begivenheder og den psykiske reaktion, eller at den psykiske reaktion under alle omstændigheder er overdreven og uhensigtsmæssig. Angst som lidelse er også kendetegnet ved, at den bevirker en generel indskrænkning i personens livskvalitet.
De primære angstlidelser er fobisk angst, panikangst og generaliseret angst. Derudover findes der en række sekundære angstformer, der er følgevirkninger af andre psykiske eller kropslige sygdomme.
Fobisk angst dækker over følgende fobier:
• Agorafobi – angst for at færdes alene uden for hjemmet, særligt på steder med mange mennesker, hvor det er svært at komme væk, fx i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.
• Social fobi – angst for sociale sammenhænge, hvor andre mennesker kan komme med kritik af eller observere en som person.
• Enkelfobi – angsten udløses af specielle forhold, det kan fx være højdeskræk, flyskræk, vandskræk, tandlægeskræk eller skræk for edderkopper.
Panikangst er kendetegnet ved pludseligt indsættende angstanfald, der i begyndelsen optræder uforudsigeligt men efterhånden også i særlige situationer, fx i supermarkeder, busser og blandt mange mennesker.
Generaliseret angst er konstant angst, hvor personen er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Hertil kommer en vedvarende tendens til at bekymre sig unødigt og være alment ængstelig over for hverdagens begivenheder og problemer.
Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke, men der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer. Formentlig arver nogle personer en særlig tilbøjelighed til kraftige følelsesmæssige reaktioner, der ved særlige belastninger i tilværelsen eller i samværet med andre mennesker kan udløse angstanfald.
Eventuelle følgevirkninger
De fysiske følgevirkninger af angst kan fx være:
• hjertebanken
• ondt i maven og kvalme
• lufthunger
• en trykkende fornemmelse i brystet
• kuldegysninger eller svedudbrud
• svimmelhed
• synkebesvær
• en prikkende fornemmelse i hænder og fødder
De psykiske følgevirkninger af angst kan fx være:
• ængstelse
• depression
• lavt selvværd
• hypokondri
• tvangstanker og -handlinger
• selvmordstanker
• alkohol- og medicinmisbrug
De sociale følgevirkninger af angst kan fx være:
• social isolation og ensomhed
• problemer med at passe studie og arbejde (hvilket bl.a. bliver synligt ved fravær)
• problemer med at passe forpligtelser i familien
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
En person, der lider af angst, har brug for trygge rammer men også for udfordringer, der kan hjælpe til at konfrontere og dermed bearbejde angsten. En måde at opnå tryghed på i en beskæftigelsessammenhæng er at sørge for, at personen får støtte til at møde op og til at være på stedet.
Ved specifikke angsttyper, fx fobier for bestemte situationer, er det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i personens egne konkrete ønsker til støtte.
Med hensyn til arbejdsopgaver, er det ofte vigtigt, at de i starten er konkrete, afgrænsede og strukturerede. Antal arbejdstimer og omfanget/kompleksiteten af opgaver kan gradvist optrappes, i takt med at personen føler sig tryg og kender stedet. Fravær kan være et tegn på, at kravene er sat for højt og skal justeres.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at beskæftigelsen ikke opleves som stressende, idet især personer med social fobi har stor risiko for at bukke under for stress. De vil typisk bekymre sig om, hvad omverdenen mener om deres indsats og præstationer samt have en tendens til at blive overbebyrdede, fordi de ikke bryder sig om afvise opgaver.
Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk