OCD (tvangstanker/-handlinger, bl.a. selvskadende handlinger)

Se også 'spiseforstyrrelser' og 'selvmordstanker/-handlinger'

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og eventuelt -handlinger. OCD findes i såvel meget mild sværhedsgrad, som i middel eller meget svær grad.

Årsagen til OCD menes at være en kombination af psykologiske og neurobiologiske faktorer. Ofte synes sygdommen at blive udløst af ydre faktorer som fx forældres skilsmisse, problemer i skolen eller anden form for krise. OCD er en kronisk lidelse, men med den rette behandling kan mange mennesker blive delvist fri for følgevirkningerne i lange perioder af deres liv.

Tvangstanker er tanker, som en person har igen og igen, selvom personen er klar over, at de er meningsløse eller overdrevne. På samme måde er tvangshandlinger noget, som en person foretager sig gentagne gange, selvom personen synes, at handlingerne er bizarre og muligvis skammer sig over dem. Modarbejder personen tvangstankerne og undlader at udføre tvangshandlingerne, oplever personen angst og ubehag.

En udbredt tvangshandling er fx vaskeritualet, hvor personen vasker hænder i meget lang tid og mange gange om dagen. Springes ritualet over, plages personen af ængstelige tanker om at blive syg på grund af bakterier. En anden almindelig tvangshandling er gentagne gange at kontrollere, om døren er låst, og om komfuret er slukket, fordi personen ellers plages af tanker om, at der kan ske indbrud eller brand.

Tvangstankerne kan også handle om frygt for at gøre andre skade. Det kan fx være en nybagt mor, der plages af frygt for at gøre sit barn skade, og som derfor må udføre bestemte handlinger for at undgå denne følelse.

Selvskadende handlinger er en særlig form for tvangshandlinger, der går ud på at skade sig selv for at opnå psykisk lettelse. Det betyder, at personen føler psykisk ubehag, hvis de selvskadende handlinger ikke udføres. Selvskadende handlinger kan fx være:
• Cutting – at skære i sig selv
• Trikotillomani – at rive sit eget hår ud
• Onychophagia – kraftig neglebidning
• Skin picking – at pille sig selv i huden
• Medicinmisbrug – indtagelse af store mængder medicin
• Spiseforstyrrelser – fx at sulte sig eller overspise i ekstrem grad

De selvskadende handlinger fører ofte til en form for afhængighed, der kan sammenlignes med fx et alkoholmisbrug. Personen oplever en ruslignende tilstand ved at udføre handlingerne og en form for abstinenser ved at lade være. Selvskadende handlinger er udtryk for en destruktiv copingstrategi. Det betyder, at de selvskadende handlinger er et forsøg på at håndtere vanskelige følelser, som personen ikke formår at håndtere på konstruktiv vis. Stress og andre psykiske belastninger kan øge hyppigheden af en persons selvskadende handlinger.

Tvangstanker og -handlinger kan indgå i sammenhæng med fx:
• Spiseforstyrrelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Angst
• Body Dysmorphic Disorder – personen opfatter sit udseende som defekt på trods af et almindeligt udseende. De tvangsprægede handlinger går bl.a. ud på at kigge sig i spejlet gentagne gange eller det modsatte, det vil sige helt at undgå at se sig selv i spejle, på billeder m.m. Der kan også være tale om, at personen plejer sin krop i ekstrem grad, fx barberer ben, reder håret, plukker øjenbryn igen og igen. 
• Tourette Syndrome – personen har tics i form af ufrivillige bevægelser og lyde. Derudover forekommer der tit koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, tvangstanker og -handlinger.

Eventuelle følgevirkninger
Blandt mennesker med lidelsen OCD ses ofte en række samtidige lidelser, som fx:
• spiseforstyrrelser – både anoreksi, bulimi og tvangsspisning
• depression
• angst – især fobier og panikangst 
• selvmordstanker og -handlinger

Mennesker, der lider af tvangstanker og -handlinger, har ofte også tendens til at isolere sig socialt, hvilket bl.a. på sigt kan medføre arbejdsløshed.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Personer med let tvangsprægede handlinger, klarer sig som regel godt på arbejdsmarkedet og er ofte værdsatte for deres grundighed og perfektionisme. Det modsatte gør sig tit gældende for personer med svære tvangssymptomer, der ofte har svært ved at fungere blandt andre mennesker og på arbejdsmarkedet.

For den sidstnævnte gruppe er det ofte hensigtsmæssigt med en langsom start, når personen skal i ny beskæftigelse. Ofte er det bedst, hvis personen følger behandling sideløbende hermed. Mennesker, der lider af tvangstanker og -handlinger, har ofte brug for at blive udfordret i forhold til det, som udløser tvangstankerne samt støttet i gradvist mere og mere at gå imod tvangshandlingerne. Der kan fx være tale om, at personen er bange for at færdes blandt andre af fare for at blive smittet med sygdomme eller lignende. Personen vil så ofte have brug for at blive udfordret i denne angst, så der gradvist kan opnås positive erfaringer med at omgås andre mennesker.

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk