Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Psykiske sygdomme > Personlighedsforstyrrelser (bl.a. borderline)
Handlinger tilknyttet webside

Personlighedsforstyrrelser (bl.a. borderline)

En personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved, at personligheden afviger betydeligt fra det normalt forventede og accepterede med hensyn til:
• selvindsigt
• følelsesliv
• impulskontrol 
• behovstilfredsstillelse
• forholdet til andre mennesker

En personlighedsforstyrrelse er en kronisk lidelse, som personen kan hjælpes til at håndtere men ikke blive helbredt for.

For at der er tale om en personlighedsforstyrrelse skal de afvigende personlighedstræk:
• være gennemgribende, unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige
• gå ud over personen selv eller omgivelserne
• have varet siden ungdommen
• ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom
• være til stede på mindst to af følgende områder: 1) erkendelse og holdninger, 2) følelser, 3) evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde behovstilfredsstillelse, 4) relationer til andre

I WHO’s diagnosesystem findes otte personlighedsforstyrrelser, som hver har deres kendetegn:
• Paranoid personlighedsforstyrrelse – personen har en udtalt og grundlæggende mistænksomhed, en overfølsomhed over for nederlag og afvisning samt er på vagt over for fornærmelser som udtryk for en indre mindreværdsfølelse.   
• Skizoid personlighedsforstyrrelse – personen lever en stille, tilbagetrukket, og følelsesmæssigt hæmmet tilværelse, typisk uden sociale relationer og opslugt af en indre fantasiverden.
• Dyssocial personlighedsforstyrrelse (tidligere psykopati) – personen er præget af manglende hensyntagen til sociale normer og forpligtelser, manglende følelser for andre samt har svært ved at håndtere frustration. Har tendens til at handle uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenserne.
• Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse – personen er præget af impulsive handlinger med manglende impulskontrol, et uberegneligt og lunefuldt humør samt ustabile relationer til andre. Har ofte problemer med identitetsfølelsen og har tendens til selvdestruktive handlinger. Der skelnes mellem to undertyper: 1) impulsiv type – personen har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser, 2) borderline type – personen har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser samt med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Har ofte mange, intense men skiftende relationer. I øvrigt tendens til ’splitting’, det vil sige skiftevis meget negative og meget positive følelser over for andre mennesker. Desuden er det almindeligt, at personen er usikker på sig selv og ændrer meninger og holdninger, alt efter hvad personerne i omgivelserne mener.                             
• Histrionisk personlighedsforstyrrelse – personen er let påvirkelig, dramatisk, overfladisk og svingende i følelseslivet ofte med en udtalt forfængelighed og manglende omtanke for andre.  
• Tvangspræget personlighedsforstyrrelse – personen er perfektionistisk og pedantisk, præget af rigiditet og stædighed og har et udtalt behov for kontrol, der dækker over usikkerhed og tvivl.
• Ængstelig personlighedsforstyrrelse – personen er følsom og anspændt med en grundlæggende mindreværdsfølelse, som både medfører en stræben efter anerkendelse og varme samt en angst for at knytte sig til andre mennesker.
• Dependent personlighedsforstyrrelse – personen har en udtalt passiv afhængighed af andre på baggrund af en følelse af utilstrækkelighed og hjælpeløshed.

En personlighedsforstyrrelse kan være forårsaget af arvelige faktorer, hjerneskade, misrøgt og overgreb i opvæksten eller forstyrrede relationer mellem barnet og de voksne i barndommen.

Mulige følgevirkninger
De psykiske følgevirkninger af en personlighedsforstyrrelse kan være:
• depression – især ved emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline typen
• angst – især ved dependent personlighedsforstyrrelse
• misbrug
• selvmordstanker og -handlinger 

De sociale følgevirkninger af en personlighedsforstyrrelse kan være:
• ustabile relationer
• problemer med at begå sig på arbejdspladser og uddannelsessteder samt eventuelt arbejdsløshed

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Det er ofte vanskeligt for en person med en personlighedsforstyrrelse at fungere i beskæftigelse og oftest er der brug for megen støtte. Hvad vanskelighederne konkret består i, afhænger af hvilken type personlighedsforstyrrelse, der er tale om, da de spænder over et bredt felt. Personer, der har en af de meget udadrettede typer af personlighedsforstyrrelse, kan have problemer med hyppige konflikter med deres kolleger. Mennesker med en af de meget indadvendte og ængstelige typer af personligheds-forstyrrelse kan have problemer med nervøsitet og kan have svært ved at klare selv let belastede situationer.    

Fælles for personer med personlighedsforstyrrelser er, at eventuelle problemer på arbejdspladsen skal løses hurtigst muligt, da de ellers kan vokse sig for høje og uoverskuelige for personen. Fælles er også, at det er en god idé at medtænke omgivelserne, så personen kan få mest mulig støtte.

Det er ofte hensigtsmæssigt med klart strukturerede opgaver, korte arbejdsdage og ikke for mange bolde i luften på én gang, da stress kan have en negativ indvirkning på personens arbejdsevne. Personen kan også støttes i at blive bedre til at sige fra og sætte grænser, da det kan være et centralt problem. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på personens behov for støtte til at indgå i sociale relationer, da dette ofte volder problemer for mennesker med personlighedsforstyrrelser. 

Fravær kan være et tegn på, at kravene er sat for højt og skal justeres. Fravær kan også være et tegn på ’splitting’, det vil sige svingende positive og negative følelser over for eksempelvis kolleger eller ledere på arbejdspladsen. 

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk