Psykoser (paranoid psykose)

Se også 'skizofreni', 'skizotypisk lidelse' og 'maniodepressiv sygdom'

En person, der er psykotisk, kan ikke skelne mellem, hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Det kaldes også nedsat realitetstestning og kan vise sig ved:
• vrangforestillinger
• hallucinationer
• mærkelige og uforståelige handlinger

Psykoser kan ses i sammenhæng med skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller manio-depressiv sygdom, men er de øvrige diagnosekriterier for disse lidelser ikke opfyldt, kan det være paranoid psykose, personen lider af.

En paranoid psykose er af vedvarende karakter (mere end tre måneder). Er den psykotiske tilstand derimod af forbigående karakter på mindre end tre måneder (og opfyldes kriterierne ikke for ovennævnte lidelser), kan der i stedet være tale om en akut forbigående psykose.

Der skelnes mellem to typer af paranoide psykoser:
• Enkel paranoia – hvis vrangforestillingerne handler om det samme tema
• Andre paranoide psykoser – hvis vrangforestillingerne handler om forskellige temaer

Personer, der har en paranoid psykose, lever ofte alene uden megen social kontakt. Lidelsen udløses som regel af en psykisk belastning, fx i forbindelse med en flytning eller en konflikt i familien.

Eventuelle følgevirkninger
Paranoid Psykose er kendetegnet ved, at vrangforestillinger er det dominerende symptom. Vrangforestillingerne handler ofte om at være forfulgt, være uretfærdigt behandlet eller misforstået. De kan også handle om at være en anden person eller om at fejle en alvorlig sygdom (hypokondri). Til forskel fra psykoser i sammenhæng med skizofreni, er vrangforestillingerne ikke bizarre og handler ikke om at tanker, krop og handlinger bliver styret udefra. Af og til kan indholdet i vrangforestillinger være reelt nok, fx kan personen have grund til at føle sig uretfærdigt behandlet, men følelsen kommer ud af proportioner og bliver kernen i en vrangforestilling.

Person med paranoid psykose har øget risiko for at udvikle:
• skizofreni
• manio-depressiv sygdom

En anden følge af lidelsen er typisk manglende sygdomserkendelse, hvilket kan gøre det vanskeligt at få personen til at modtage behandling.
   
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
I forhold til arbejdsevne er det vigtigt at skelne imellem, om der er tale om en akut forbigående psykose på mindre end tre måneder, eller en paranoid psykose, der er længerevarende og ofte meget svær at behandle.

Hvis det lykkes en person at blive helbredt for paranoid psykose, og personen skal tilbage i beskæftigelse eller påbegynde nyt job, er det vigtigt at være opmærksom på at undgå stress eller kriser. Det skyldes, at psykiske belastninger kan udløse nye psykoser.

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk