Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Psykiske sygdomme > PTSD og belastnings-/tilpasningsreaktioner (kriser)
Handlinger tilknyttet webside

PTSD og belastnings-/tilpasningsreaktioner (kriser)

En krise er en form for ekstrem stress forårsaget af særligt belastende livsvilkår og/eller oplevelser. Der kan være tale om en pludselig og voldsom begivenhed eller en længerevarende belastende situation, som personen reagerer på.

Der skelnes mellem følgende former for krise:
• Tilpasningsreaktion – en almindelig krise forårsaget af en hændelse, som drastisk ændrer personens liv. Det kan være tab af job, sygdom, dødsfald med videre. Symptomerne er typisk magtesløshed, nedtrykthed, angst, bekymring og mangel på energi. Reaktionen kommer umiddelbart efter den udløsende hændelse og er relativt kortvarig (mindre end seks måneder).
• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) – en sen eller langvarig reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofer, tortur, trusler på livet med videre. PTSD er kendetegnet ved flashbacks og mareridt, stærkt ubehag i situationer, der minder om katastrofen, tendenser til at fare sammen og blive irritabel, koncentrationsbesvær og  problemer med at sove. For at der er tale om PTSD skal symptomerne være startet senest et halvt år efter den traumatiske hændelse.
• Belastningsreaktion – reaktion på meget belastende begivenheder som katastrofer, tortur, trusler på livet med videre. Modsat PTSD indtræder reaktionen umiddelbart efter hændelsen.
• Kronisk belastningssyndrom – en varig tilstand forårsaget af gentagne perioder med voldsom stress i løbet af livsforløbet, fx en dårlig og belastet opvækst, et voldeligt ægteskab, mobning på arbejdspladsen med videre. De fysiske symptomer kan være muskelsmerter, hovedpine og mangel på energi. De psykiske symptomer kan være en følelse af utilstrækkelighed, hukommelses- og koncentrationsproblemer samt mangel på livsglæde.

Årsagerne til krisen er den udløsende hændelse/begivenhed i samspil med det enkelte menneskes måde at håndtere situationen på, hvilket varierer alt efter personlighed, socialt netværk, livsforløb med mere.

Eventuelle følgevirkninger
Følgerne af en krise afhænger af, om den er kortvarig eller langvarig. Der er såvel psykiske, fysiske som sociale følgevirkninger.

De psykiske følgevirkninger af en krise kan være:
• magtesløshed
• nedtrykthed
• angst
• bekymring
• manglende energi

Ved PTSD og kronisk belastningssyndrom kan de psykiske følger endvidere være:
• hyperårvågenhed
• genoplevelse af belastende begivenheder i mareridt eller flashbacks
• undgåelseshandlinger, det vil sige forsøg på at undgå situationer og påvirkninger, som kan minde om de belastende begivenheder
• følelsesmæssig tilbagetrækning
• nedsat sexlyst
• søvnforstyrrelser
• hukommelses- og koncentrationsproblemer
• nervøsitet og anspændthed
• lavt selvværd og følelse af hjælpeløshed
• fortvivlelse og håbløshed

De fysiske følgevirkninger af en krise kan være:
• hjertebanken
• åndenød
• svedeture
• hovedpine
• smerter i hjerte og mave
• muskelspændinger

De sociale følger af en krise kan være:
• social isolation
• problemer i familien og parforholdet
• arbejdsløshed

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Personer i en krisetilstand har ofte gavn af et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb, der tager hensyn til deres specifikke vanskeligheder og behov.

Det er hensigtsmæssigt, hvis der er overlap mellem behandling og opstart i beskæftigelse, og hvis der er tæt samarbejde mellem behandler og de øvrige aktører i beskæftigelsesindsatsen.

Det er også godt at arbejde med tydelige og afgrænsede mål for de enkelte dele af beskæftigelsesforløbet, så der skabes mest muligt overskuelighed for personen, der er i krise. Ligeledes er det vigtigt at skabe trygge rammer og yde ekstra støtte i forbindelse med de overgange, der kan være i beskæftigelsesforløbet fx fra undervisning til praktik.

Anerkendelse og respekt samt inddragelse i hele afklarings- og opkvalificeringsprocessen er vigtige principper i arbejdet med mennesker, der er i krise. Fokus på det enkelte menneskes kompetencer og styrker er også et vigtigt princip.

Endelig er det ofte nødvendigt at arbejde med et langtidsperspektiv, hvis beskæftigelsesindsatsen skal lykkes.

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk