Skizofreni

Se også 'skizotypisk sindslidelse' og 'psykoser'

En person, der lider af skizofreni, har en påvirkning af:
• tanker
• følelser
• og sommetider: bevægelser

Skizofreni optræder typisk første gang i ungdomsårene og er en kronisk lidelse, som personen kan hjælpes til at leve med men ikke helbredes for. Der er ikke klarhed om årsagerne til, hvorfor nogle mennesker udvikler skizofreni, men følgende faktorer synes i kombination at spille en rolle:
• arvelighed
• beskadigelser i fostertilstanden og ved fødslen
• ydre belastninger, fx et følelsesmæssigt belastende miljø eller isolation og ensomhed

Eventuelle følgevirkninger
De mest karakteristiske følgevirkninger ved skizofreni er hallucinationer og vrangforestillinger. Vrangforestillingerne er ofte bizarre og kan handle om, at tanker, handlinger og bevægelser bliver styret udefra af magiske væsner.

Derudover kan der være psykiske følger i form af:
• psykotiske perioder – personen oplever, at tanker, følelser og krop er påvirket og styret af kommenterende stemmer, en kaotisk springende tankegang, kropslige impulser og vrangforestillinger
• tankeforstyrrelser – uklarhed i skrift og tale
• nedsat interesse for omgivelserne – personen mister interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål
• sløvhed, træghed og langsommelighed
• initiativløshed og passivitet
• rastløshed
• følelsesmæssig affladning – det vil sige personen deler ikke andre menneskers sorg eller glæde
• tankemylder og koncentrationsproblemer
• manglende sygdomserkendelse
• stofmisbrug 
• depression og selvmordstanker
• vold og aggressioner

De fysiske følgevirkninger af skizofreni er ofte:
• handlings- og bevægelsesforstyrrelser – det vil sige, at handlinger og bevægelser, der normalt udføres naturligt og uden omtanke, kan forekomme komplicerede og uoverskuelige

De sociale følgevirkninger af skizofreni kan være:
• nedsat evne til at fungere socialt – personen får svært ved at være sammen med andre mennesker, vender op og ned på nat og dag og bliver eventuelt skødesløs med personlig hygiejne
• social isolation og ensomhed – personen isolerer sig og trækker sig ind i sig selv
• arbejdsløshed

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
En person, der lider af skizofreni, vil ofte have vanskeligt ved at deltage på arbejdsmarkedets almindelige betingelser. Det afhænger dog bl.a. af, om personen følger relevant behandling, og hvordan behandlingen virker for den enkelte. Ofte må der satses på andre former for beskæftigelse, der indebærer mere støtte.

I planlægningen af et beskæftigelsesforløb, er det væsentligt, at der er meget struktur og forudsigelighed i opgaverne. Det er også vigtigt, at arbejdet rummer en eller anden form for social kontakt, da isolation kan forværre lidelsen.

Det er hensigtsmæssigt, hvis personen får hjælp til at vedligeholde og udvikle sine sociale færdigheder både på beskæftigelsesstedet og i fritiden.

Endelig er det vigtigt at overveje, i hvor høj grad arbejdspladsen skal informeres om personens sygdom, og om hvad det indebærer at have sygdommen. Det er en vigtig overvejelse at gøre sig, da arbejdspladsen har bedre muligheder for at støtte personen, hvis chefer og kolleger har konkret viden om, hvad personen i kraft af sin sygdom kan magte og ikke kan magte i forhold til arbejdsopgaver.

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk