Skizotypisk sindslidelse

Se også 'skizofreni' og 'psykoser'

Skizotypisk sindslidelse er beslægtet med skizofreni og er derfor kendetegnet ved mange af de samme følgevirkninger. Forskellen er, at skizotypisk sindslidelse er en lettere form med betydeligt mildere følgevirkninger og ingen eller kun meget kortvarige psykoser.

Som ved skizofreni synes arvelighed at være en væsentlig årsag til udvikling af lidelsen, men miljømæssige, sociale og psykologiske faktorer spiller også ind.

Eventuelle følgevirkninger
Følgevirkninger, der er særligt karakteristiske for skizotypisk sindslidelse, er:
• upassende eller indsnævrede følelser
• excentrisk, sær eller aparte udseende eller handlinger
• nedsat evne til kontakt og tendens til at isolere sig
• sære ideer eller magisk tænkning
• mistroiskhed eller paranoide ideer
• langvarige spekulationer, der kan ligne tvangstanker, men som personen ikke rigtig kæmper imod, og om ofte har et aggressivt eller seksuelt indhold eller drejer sig om defekt udseende
• usædvanlige sanseoplevelser, forstyrrelser i oplevelsen af kroppen eller andre sansebedrag, fremmedoplevelse af egen krop eller af omverdenen   
• tankegang og tale er vag, omstændelig, kringlet, privat eller fraseagtig
• mikropsykoser (meget kortvarige psykoser) med udtalte sansebedrag, hallucinationer eller ideer, der kan ligne vrangforestillinger, ofte uden at der er en ydre årsag.

Derudover vil personen have større sårbarhed over for kriser og forhøjet risiko for at udvikle følgende:
• psykoser
• angst
• depression
• misbrug
• selvmordstanker

De sociale følgevirkninger af lidelsen kan være:
• ensomhed – personer med skizotypisk lidelse vil ofte have vanskeligt ved at have tætte forhold til andre mennesker og at vedligeholde sociale kontakter

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Personer med skizotypisk sindslidelse vil ofte være så velfungerende, at de kan passe et arbejde, særligt hvis personen følger behandling sideløbende med arbejdet.

Mennesker med skizotypisk sindslidelse er generelt mere psykisk sårbare. Det er derfor vigtigt at undgå stressende arbejdsvilkår, idet stress vil kunne udløse psykoser. Stressende arbejdsvilkår kan fx være et dårligt psykisk arbejdsmiljø, et stort arbejdspres eller deltagelse i udviklingskurser, hvor der ikke er tilstrækkelig mulighed for at sige fra.

Derudover vil det være godt, hvis personen får hjælp til at danne og vedligeholde sociale relationer både på arbejdspladsen og i andre sammenhænge.
 
Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk