Du er her: Forside > Handicap/sygdom > Psykiske sygdomme > Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi og tvangsspisning)
Handlinger tilknyttet webside

Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi og tvangsspisning)

Se også 'OCD'

De mest almindelige spiseforstyrrelser er:
• Anoreksi (nervøs spisevægring) 
• Bulimi (nervøs spiseanfaldstilbøjelighed)
• Tvangsspisning

Hos mennesker med spiseforstyrrelser ses ofte fællestræk i form af et lavt selvværd og en overdreven fokusering på spisning, mad, krop, vægt og udseende.

Anoreksi er kendetegnet ved:
• angst for fedme
• en oplevelse af at være stærkt overvægtig og et stærkt ønske om at blive tyndere – trods kraftig undervægt
• undervægt på mindst 15 % af normalvægten (nogle personer med anoreksi vejer helt ned til under 50-75 % af deres normalvægt)
• indskrænket fødeindtagelse (og typisk kun af mad med lavt fedtindhold), megen fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger og anvendelse af afmagrings- og afføringsmidler samt vanddrivende midler

Bulimi er kendetegnet ved:
• angst for fedme
• en oplevelse af at være stærkt overvægtig - trods normalvægt
• tilbagevende spiseanfald og grovæderi (typisk af usund mad og ofte i det skjulte, fx om natten)
• selvfremkaldte opkastninger og anvendelse af afmagrings- og afføringsmidler samt vanddrivende midler

Den vigtigste forskel på anoreksi og bulimi er, at personer, der lider af anoreksi, helst helt undgår at spise og derfor er stærkt undervægtige. Personer med bulimi er derimod ofte normalvægtige, idet de overspiser og derefter forsøger at komme af med kosten igen ved hjælp af opkastninger og forskellige midler. Anoreksi og bulimi rammer overvejende yngre kvinder omkring pubertetsalderen.

Tvangsspisning er kendetegnet ved:
• kraftig overspisning – personen kan ikke styre sin trang til at spise store mængder mad, selv om det har uhensigtsmæssige følger

Der findes ingen enkle svar på, hvorfor nogle personer udvikler en spiseforstyrrelse. Der er tale om et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociokulturelle faktorer. En spiseforstyrrelse kan være en livslang sygdom. 
  
Eventuelle følgevirkninger
De fysiske følgevirkninger af en spiseforstyrrelse kan være:
• skader på hjerte, lever, nyre og hjerne
• skader på tænder og spiserør som følge af hyppige opkastninger på grund af mavesyre (ved anoreksi og bulimi)
• fordøjelsesforstyrrelser
• træthed
• kraftig overvægt (ved tvangsspisning)

Ved ekstrem afmagring som en følge af anoreksi eller bulimi kan der desuden opstå:
• udeblivende menstruation, lav puls, temperatur og blodtryk samt nedsat seksuallyst og hormonændringer
• hos unge mennesker: manglende vækst og kønsmodning
• nedsat energi
• kuldskærhed og svimmelhed
• ændringer i huden og hårvæksten
 
De psykiske følger af spiseforstyrrelser kan være:
• hukommelses- og koncentrationsproblemer
• følelsesmæssig uligevægt
• nedsat selvværdsfølelse
• tristhed og depression
• selvmordstanker

De sociale følgevirkninger af spiseforstyrrelser kan være:
• social tilbagetrækning og ensomhed
• arbejdsløshed

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Mennesker med spiseforstyrrelser har ofte brug for megen kontrol over og planlægning af deres dag. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med tydelig struktur og med overskuelige opgaver, når et beskæftigelsesforløb skal tilrettelægges.

Det vil også være hensigtsmæssigt med en langsom start, da personer med en spiseforstyrrelse ofte er perfektionistiske og stiller meget høje krav til sig selv. Ved gradvis optrapning af både timeantal og opgavernes sværhedsgrad, øges sandsynligheden for, at personen vil kunne følge med kravene uden at blive utilfreds med egen præstation.

I forlængelse af ovenstående er det også vigtigt, at et eventuelt job ikke indebærer et meget stort ansvar eller arbejdspres, da stress kan forstærke følelsen af utilstrækkelighed og mindreværd. Det kan også være hensigtsmæssigt at arbejde med personens evne til at sige fra over for arbejdsgivere og kolleger. At sige nej og sætte grænser vil ofte være et centralt problem for en person med en spiseforstyrrelse, idet personen ønsker at gøre alle tilpasse.

Endelig kan personen have behov for støtte til at danne sociale relationer på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen, da en person med en spiseforstyrrelse typisk er meget tilbagetrukken eller helt holder sig væk fra det sociale samvær.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på mulighederne for forskellige støtteordninger, der kan anvendes af blandt andre personer med spiseforstyrrelser.

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk