Stofmisbrug

Se også 'alkoholmisbrug'

I WHO’s diagnosesystem skelnes der mellem to typer af stofmisbrug, hvoraf den sidste defineres som den mest alvorlige:
• Skadeligt brug af psykoaktive stoffer
• Afhængighedssyndrom

Psykoaktive stoffer er stimulerende, euforiserende og beroligende stoffer af enhver art – inkluderende både alkohol, hash og hårde stoffer.

Der er tale om et skadeligt forbrug af psykoaktive stoffer, hvis en person har taget fysisk eller psykisk skade af forbruget (men ikke er afhængig). Der er først tale om et afhængighedssyndrom, hvis en person opfylder tre eller flere af følgende kriterier samtidig:
• kontroltab, det vil sige problemer med at styre indtagelsen af stoffet
• stofhunger/craving, det vil sige stærk og uimodståelig trang til stoffet
• fysiske abstinenser (se følgevirkninger nedenfor)   
• fortsat misbrug på trods af kendskab til de skadelige følger
• toleranceudvikling, det vil sige behov for stadig større mængder af stoffet for at opnå samme effekt
• manglende evner til at passe sociale forpligtelser over fx familie og arbejde

Misbrugslidelserne kan inddeles i grupper efter de stoffer, der er årsag til misbruget, fx:
• Hashmisbrug – Hash virker afslappende og beroligende. Personen bliver sløv, sanserne forstærkes og alting opleves mere intenst 
• Misbrug af hårde stoffer – disse kan inddeles i: Narkotika-præparater som heroin, morfin og metadon. Personen bliver afslappet, sløv og er mindre opmærksom på sine omgivelser. Designerdrugs som LSD og ecstasy. Personen bliver aktiv, sanserne forstærkes og alting opleves mere intenst. Der kan også forekomme hallucinationer. Opkvikkende stoffer som amfetamin og kokain. Personen bliver aktiv, i godt humør og får høj selvtillid. Der kan også forekomme hjertebanken  
• Blandingsmisbrug – når en person misbruger flere stoffer samtidig, fx alkohol og hash

Der kan være mange årsager til udviklingen af et stofmisbrug. Følgende faktorer menes bl.a. at kunne have betydning: arv, opvækst (om personen har fået omsorg og har lært at give omsorg), misbrug i omgangskredsen (eventuelt forældre), arbejdssituation, social status, psykiske lidelser (fx personlighedsforstyrrelse eller skizofreni - der er her tale om et sekundært misbrug, og om en form for selvmedicinering).

Eventuelle følgevirkninger
Følgevirkningerne af et stofmisbrug vil ofte være en række fysiske og psykiske abstinenser.

Ved hash er de typiske abstinenser:
• en generel følelse af ubehag

Ved narkotikapræparater som heroin, morfin og metadon kan abstinenserne være:
• uro i kroppen
• kvalme
• muskelsmerter
• koldsved og gåsehud
• søvnbesvær

Ved opkvikkende stoffer som amfetamin og kokain kan abstinenserne være:
• træthed og irritation
• flashbacks
• livslede
• stofpsykose, det vil sige hallucinationer og vrangforestillinger, som i værste fald kan blive kroniske og blive til skizofreni.

De psykiske følgevirkninger ved alle misbrugslidelserne er:
• stoftrang – personen bliver ved med at længes efter stoffet i lang tid efter, at indtagelsen af stoffet er ophørt, og de fysiske symptomer er forsvundet.
• forhøjet risiko for at udvikle psykiske lidelser som personlighedsforstyrrelser, angst, depression eller psykose.

De sociale følger af et stofmisbrug er ofte problemer med at fungere socialt på arbejdet og i fritiden.

Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Det kan være meget vanskeligt at komme ud af et stofmisbrug. Nogle mennesker vælger at modtage metadonbehandling, hvilket har den ulempe, at det virker sløvende og bevirker, at personen fx ikke kan køre i bil og har vanskeligt ved at huske.

Ofte vil det være hensigtsmæssigt med en kombination af behandling og en form for arbejde på samme tid. Det kan bidrage til at støtte personen i ophøret med sit misbrug, hvis personen dagligt oplever at have noget meningsfyldt at foretage sig.

For en person med et stofmisbrug, vil visse jobfunktioner være udelukket, fx forskellige typer af chaufførjob, såsom taxa-, bus- og lastbilchauffør.

Enkle, overskuelige arbejdsopgaver vil være at foretrække. Derudover er det vigtigt, at jobbet ikke opleves som stressende, da oplevelsen af problemer/kriser/nederlag kan medføre, at personen fortsætter eller genoptager stofmisbruget.

Både hvis personen skal fastholdes i sit nuværende job eller begynde ny beskæftigelse, er det hensigtsmæssigt at overveje, om arbejdspladsen skal informeres om det tidligere eller nuværende stofmisbrug. Det må vurderes på baggrund af den konkrete situation og må ses i sammenhæng med den grad af støtte, som personen har behov for.

Forening
Landsforeningen Sind – www.sind.dk