Kommunen dækker merudgifterne (jobkonsulent)

Lisbeth Jensen, erhvervsvejleder hos jobcenter Hillerød

Da Allan Dam Petersen havde brug for et nyt sæde til sin truck, havde han kontakt med Lisbeth Jensen, der var ansat i Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt. I dag er Lisbeth erhvervsvejleder hos Jobcenter Hillerød, og Allans sag er i dag hos Jobcenteret i Egedal kommune.

Lisbeth Jensen kontaktede Foreningen for Polio, Trafik og Ulykkesramte, PTU, der rådgav om sædet. Foruden det nye sæde bevilgede hun en særlig løftemekanisme på trucken.
- Allan havde selv en idé om, hvad der skulle til. Det gælder for de fleste ansøgninger, jeg får ind, at folk ved, hvad de har brug for. Enkelte gange har vi en ergoterapeut med på råd, forklarer Lisbeth. 

Netværk med viden
Det er Lisbeth, kollegerne går til, hvis der skal bevilges hjælpemidler. Hun kender til de forskellige handicaporganisationer og trækker på deres viden. I alle kommunale jobcentre er der udpeget en nøgleperson med særlig viden om hjælpemidler. I Lisbeths område mødes de i en netværksgruppe en gang hver anden måned.
- Vi har blandt andet haft en fra DSIs Vidensnetværk ude og fortælle om handicap/sygdom og arbejdsmarked, siger Lisbeth.

Lisbeth har arbejdet i arbejdsformidlingen i 30 år og har i tre år arbejdet med handicap- og hjælpemiddelområdet. Hendes søn har polio i det ene ben, og derfor har hun haft kontakt med handicaporganisationerne gennem mange år. Hvis der er spørgsmål, Lisbeth ikke kan få besvaret via netværket, har hun også trukket på specialisterne i Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt.

Krav på kompensation
- Der var ikke nogen dokumentation for Allans handicap. Normalt skal der ligge et lægeligt dokument til grund for en ansøgning om hjælpemidler. Men når man bruger kørestol, giver det jo sig selv, siger Lisbeth. Hun tog ud og besøgte Allans arbejdsplads for at se på forholdene.

Mennesker med nedsat funktionsevne har krav på at få indrettet deres arbejdsplads, så den tager højde for handicappet. Kommunens jobcenter dækker udgifterne, hvis arbejdspladsen har væsentlige ekstraudgifter til hjælpemidler eller indretning af arbejdspladsen. Ligesom der også er mulighed for at få personlig assistance.

Ordningen omkring personlig assistance har eksisteret i mange år, men i dag er den et tilbud til flere. Aktuelt har Lisbeth 12 klienter, der får personlig assistance. Allan ville kunne få op til 20 timers personlig assistance, hvis det var nødvendigt for at fungere i jobbet. Men det har han ikke brug for i den stilling, han har i dag.

Behov for mere viden om mulighederne
Lisbeth tager sig fortrinsvis af klienter, der er medlemmer af en A-kasse. Og hendes rådgivning handler om at afklare, om der er behov for uddannelse eller opkvalificering. Hun rådgiver om jobsøgning og tilbyder aktivering. Hvis der er behov for særlig støtte, har jobcenteret et samarbejde med andre aktører, der tilbyder egentlige kursusforløb.

De klienter, Lisbeth har haft forbindelse med, har ofte været ansat på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren har gerne villet beholde dem, så indsatsen har primært handlet om at fastholde dem i jobbet.
- Det er mere vanskeligt at få mennesker med handicap ind på en ny arbejdsplads.
Hun mener, at det er vigtigt at virksomheder, sagsbehandlere og andre er opmærksomme på muligheden for både hjælpemidler og personlig assistance. Og så skal sagsbehandlere og jobkonsulenter vide, at de kan trække på de nøglepersoner med viden om handicap, der sidder rundt på jobcentrene.

Lift mellem kørestol og truck (arbejdstager)

Kontorjobbet var ikke optimalt (arbejdsgiver)

Fakta om Jobcenter Hillerød