Fleksjob skal kommunikeres ud i organisationen (arbejdsgiver)
Det er ikke tilstrækkeligt, at afdelingslederen kender til en fleksjobbers ansættelsesforhold.
Grete Møller, afdelingsleder, Personaleafdelingen i Forsknings- og Inovationsstyrelsen
- I en stor organisation er det ikke tilstrækkeligt, at afdelingslederen kender til en fleksjobbers ansættelsesforhold. Det fastslår Grete Møller, afdelingsleder i personaleafdelingen hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor Jette er ansat.
- Alle skal være med i det her. Det skal ikke kun være én afdeling eller os, der sidder i personaleafdelingen. Hvis du ikke har de andre afdelinger med i, at der bliver ansat en person med nedsat arbejdsevne, så er det dømt til at gå galt. Orienteringen af de chefer og kolleger, der er omkring personen, er også vigtig, siger hun.
Blev glemt i fusionen
Grete Møller har fulgt Jette Andersen, der blev ansat i fleksjob i Forskningsstyrelsen i efteråret 2005. Grete Møller blev ansat i personaleafdelingen i januar 2006. Begge har oplevet flytningen, da organisationen blev udvidet fra 80 ansatte i Forskningsstyrelsen til 230 ansatte i den nye Forsknings- og Innovationsstyrelse.
Grete Møller fortæller, at der ikke var nok opmærksomhed omkring Jette i overgangen til den nye organisation. Jettes nye jobfunktion var ikke gennemtænkt. Personaleafdelingen kom heldigvis ind i sagen og fandt en løsning. Jette blev flyttet til en anden afdeling, og hendes nye chef blev grundigt orienteret om Jettes ansættelsesforhold.
Grete Møller oplever, at Jette Andersen er en gæv pige, der ikke er bange for at tage fat. Og hun fremhæver, at Jette er god til at sige både til og fra.
Jette Andersen sætter omvendt pris på at have Grete Møller som sparringspartner.
- Grete har erfaring med at have at gøre med folk i fleksjob. Hun er en rar person, der har en forståelse af, hvad det handler om, siger Jette.
Ekstra hænder
- Med folk ansat i fleksjob får vi ekstra hænder. På et tidspunkt har man vurderet sådan: Vi har Jettes funktion, som vi gerne vil styrke, men vi kan ikke ansætte en person på fuld lønsum. Nogle steder gør det ikke noget, hvis der er lidt ekstra sygdom. Vi skal finde nogle opgaver, der godt kan tåle at ligge og vente lidt. Men det skal stadig være jobfunktioner, hvor der ligger noget i jobbet. Så det ikke bare handler om at lave noget forefaldende.
Grete Møller understreger, at det er væsentligt at beskrive jobfunktionen grundigt. Hvor er handicappet? Er problemet timemæssigt, løftemæssigt eller måske ansvarsmæssigt? Handler det om at have én opgave ad gangen i stedet for ti?
- Det nytter jo ikke noget, hvis det er en person, der er kørt ned af stress – at der pludselig er 20 opgaver. Der skal være opmærksomhed på den enkelte person. Der er styrker i alle. Vi skal bare se dem, siger Grete Møller.
Skal gælde alle faggrupper
Grete Møller har i et tidligere job været med til at lave en politik på fleksjob-området.
- Vi besluttede at åbne mulighed for at oprette fleksjob inden for alle faggrupper. Vi kan jo alle sammen blive syge. Derfor skal det ikke kun være inden for kontorområdet, der oprettes fleksjob. Måske har vi brug for en juridisk hjælp nogle timer om dagen. Mange funktioner kan nyde godt af at få styrket området med nogle timer.
- Der findes masser af job. Og det er vigtigt, at der sidder nogle ansvarlige, der ser mulighederne, mener Grete Møller.
Hun mener også, at jobkonsulenterne bare skal være pågående. De skal kontakte de mange små firmaer og spørge dem om, hvilke funktioner de også gerne vil have lavet. Små virksomheder kan med fordel få imødekommet deres behov for en deltidsmedarbejder, med en medarbejder i fleksjob.
- Mange tænker, at det ikke vedrører dem. Men hvis man selv bliver ramt af sygdom på et tidspunkt, så bliver åbenheden større, siger Grete Møller.
Hvor finder man jobbet? (arbejdstager)