Fungerer bedst i små grupper (arbejdstager)
Efter 27 år på samme arbejdsplads fik Lis et hørehandicap, der gav problemer med kommunikationen.
Lis Møller Hansen, socialpædagog, Landsbyen Sølund
- Der var to lokaler til børnene, og jeg kunne ikke høre, når der skete noget inde ved siden af. Så jeg kunne ikke være alene med børnene på stuen. Jeg kan heller ikke høre, hvad folk siger, hvis jeg ikke kan se dem. Lis Møller Hansen mistede hørelsen på det ene øre efter en operation i marts 2005. Hun startede på jobbet igen i august måned, men blev kort efter sygemeldt.
Kan hjælpemidler kompensere?
Kommunen besluttede at arbejdsprøve Lis på samme arbejdsplads for at undersøge, om hun kunne kompenseres for sit handicap med hjælpemidler. Der gik dog en rum tid, inden man vendte tilbage med nogle konkrete tilbud. En konsulent kom ud og fulgte hverdagen på arbejdspladsen. Lis fik en teleslynge, som kunne opfange tale, og kollegerne fik en mikrofon om halsen, så lyden kunne gå direkte ind i Lis’ høreapparater.
- Det var lidt grænseoverskridende for kollegerne, fortæller Lis.
Efter meget kort tid med hjælpemidlerne vurderede kommunens sagsbehandler, at man ikke kunne kompensere Lis for hendes hørehandicap på den daværende arbejdsplads. Lederen i vuggestuen ønskede også, at Lis fik personlig assistance. For Lis var det en barsk besked at få. Hun lod sig sygemelde.
På vej mod et nyt job
I julen 2006/2007 fik Lis en ny sagsbehandler, som straks satte Lis i forbindelse med Kommunikationsteamet under Arbejdsmarkedscenter Nord i Århus Kommune. Her fik Lis kontakt med jobkonsulenten, Bente Boie, der rådgiver mennesker med høre- og synshandicap.
- Vi fik en snak om, hvad kunne jeg tænke mig. Jeg sagde, at jeg gerne vil finde noget inden for mit fag og en arbejdsplads, hvor der ikke er for meget larm. Det vil sige et sted med helt små grupper.
- Vi var ude at besøge flere mindre steder uden held. Nogle steder sagde de fra, og andre steder sagde jeg fra. Det begyndte at blive vanskeligt. Og jeg kunne godt se, at hvis det ikke gik at finde noget inden for mit fag, så måtte jeg jo omskoles. Men det blev jo heldigvis ikke aktuelt.
Bente Boie foreslog Lis at søge job i Landsbyen Sølund, som er et plejecenter for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Der er i alt 230 beboere, som bor i mindre huse med 8 - 12 beboere i hvert hus.
- Hun spurgte mig, om jeg havde mod på det. Selv om det hører ind under mit fag, var det jo lang tid siden, jeg har fået uddannelsen.
Lis havde mod på jobbet og var i arbejdsprøvning på Sølund i ni måneder, inden hun blev ansat i en vikarstilling som socialpædagog. I forbindelse med arbejdsprøvningen fik hun en hel del kurser.
14 dage som føl
- De første 14 dage var der en, jeg skulle følge, og på den måde blev jeg lige så stille kørt ind. Jeg kom til at lære beboerne at kende med alle deres særheder. Vi talte om, hvordan de skal behandles. På den måde kunne jeg stille og roligt begynde at tage mere ind. Det har været helt perfekt.
- Hvis der er noget, der ikke fungerer, er der nogen, du kan gå til. Der er vel ikke så meget forskel på at have et job med et hørehandicap. Du skal vide, hvornår du har brug for hjælp, og hvor du skal finde hjælpen.
- Støtten fra Bente Boye har været rigtig god. Jeg har altid kunnet få fat i Bente, og hun er altid nærværende, når jeg henvender mig til hende. Det er guld værd, når man tænker på, hvad jeg har været igennem.
Skrivetolk ved møder
- Jeg har et problem, hvis vi sidder rigtigt mange mennesker ved et langt bord. Hvis nogen kommer til at sidde bagved, kan jeg ikke høre, hvad de siger. Så derfor har jeg skrivetolk med til de møder.
- Skrivetolken fungerer sådan, at jeg har en skærm foran mig, og tolken skriver ned, hvad folk siger, så det kommer frem på min skærm. Jeg kan høre de folk, som jeg kan se, og er der noget, jeg ikke kan høre, så koncentrerer jeg mig om skærmen. Der er to, der skiftes til at tolke, for vi har møder af 3½ times varighed.
Hvis vi sidder, så jeg kan se alle, så har jeg ikke problemer med at følge med. Kommunikationsteamet spurgte mig: Hvad er dit problem, når du skal kommunikere? Og det er kun i forhold til møderne.
I det daglige fungerer kommunikationen
- Hvis jeg har problemer med at høre, hvad der bliver sagt, når vi bare sidder og får en tår kaffe, så melder jeg mig ud. Jeg har svært ved at få det skilt ad. Men på afdelingen går vi jo som regel kun to eller tre sammen, så er der ingen problemer. Jeg føler, at jeg får dækket mit behov for social kontakt med kollegerne.
- Mine kolleger ved godt, at hvis de siger noget bag ved mig, så kan de ikke regne med, at jeg hører det. Og, hvis jeg ikke svarer dem, så er det fordi, jeg ikke har hørt dem. Jeg kan ikke mundaflæse, men det hjælper meget, når jeg ser på folk, der taler til mig.
- Jeg står glad op til arbejdet hver dag. Vi har det fint sammen, og det går utroligt godt, siger Lis. Hun blev fastansat i maj 2008 og regner med at være på Sølund resten af sit arbejdsliv.
Lis aflaster to kolleger (arbejdsgiver)
Vi understøtter kommunikation (jobkonsulent)
Faktaboks - Arbejdsmarkedscenter Nord, Kommunikationsteamet