Kroppen husker de vante omgivelser (arbejdstager)
Gitte Nikolajsen har et betydeligt synshandicap og arbejder nu i fleksjob.
Gitte Nikolajsen, Receptionist på et vikarbureau
- Det med at have ondt af sig selv, bliver man ikke rask af - bare mere syg, siger Gitte. Hun lever med et alvorligt synshandicap og en øjensygdom, der holdes i skak med stærk medicin.
Gitte er mor til to drenge på syv og fjorten. Hun startede som ganske ung i ejendomsmæglerbranchen, hvor hun arbejdede i ni år - de sidste år som mæglerassistent. Derefter skiftede Gitte til et job som direktionssekretær, hvor hun blandt andet havde ansvar for marketing.
I 2001 får Gitte job i sin mors vikarbureau. Da har hun netop afsluttet barslen med sin yngste søn.
Mister synet på begge øjne
Gittes handicap starter for 5 år siden. Hun begynder at få nogle smertefulde jag i hovedet, når hun bevæger det ene øje. Gitte går til optikeren for at høre, om hun skal have skærmbriller, men optikeren kan ikke måle, at der er noget galt med øjnene. Over kort tid begynder Gitte imidlertid at blive blind på det ene øje, og hun får en voldsom hovedpine.
Efter mange undersøgelser viser det sig, at Gitte danner en kronisk synsnervebetændelse, der går ud over synet. I dag er Gittes syn på det ene øje reduceret til 60%, synsfeltet er indsnævret, og hun er blind på det andet øje. Gitte får en kraftig medicin og går til kontrol på sygehuset to gange om måneden. Medicinen giver en del bivirkninger - hævelser i arme og led - som Gitte også slås med.
Tilbud om revalidering
I forbindelse med sin sygemelding får Gitte Nikolajsen tilbudt et forløb hos Jobkursen Øst i Brørup. Jobkursen Øst er en satelit under Revacenter Esbjerg og betjener primært Vejen Kommune.
- Det var en stor hjælp. De var positive og gode til at hjælpe mig videre. De hjalp mig til at se andre muligheder og tænke anderledes, fortæller Gitte Nikolajsen. Hun får tilbudt nogle samtaler med erhvervskonsulent Birgit Knudsen, der bl.a. fortæller om muligheden for fleksjob. Hun taler også med Gitte om, hvilke situationer Gitte kan komme i på jobbet, og hvordan de kan løses med hjælpemidler. Foruden samtalerne med Birgit Knudsen får Gitte tilbudt samtaleterapi hos en psykolog.
Arbejdsprøvning i samme job
Birgit Knudsen anbefaler, at Gitte Nikolajsen arbejdsprøves i det job i vikarbureauet, som hun er sygemeldt fra. Birgit Knudsen vurderer, at det at færdes i vante omgivelser vil være en fordel for Gitte, når hun skal tilbage i job. Når synet er reduceret, husker kroppen, hvordan den skal bevæge sig rundt i de vante rum.
Gittes arbejdsprøvning begynder i januar 2006, og i april 2007 får hun godkendt fleksjobbet i sin mors virksomhed. Arbejdsdagen er fra 8 – 12 eller fra 9 – 13, fire timer fire dage om ugen, onsdagen er fridag. Senest klokken 14 er Gitte hjemme. Hun hviler sig normalt en time, inden børnene kommer hjem fra skole. For trætheden tynger. Det kræver megen koncentration at kompensere for synet.
- Familien betyder allermest, siger Gitte. Hun er blevet bedre til at sige nej. For hun oplever, at synet forværres, hvis hun har for meget at lave.
- Jeg har lært mine grænser at kende og er bedre til at mærke efter i min krop, hvornår jeg må sige fra.
Det kan være svært, for er du lige midt i noget, vil du gerne have det færdigt. Men mine kolleger kan se det på mig, hvis jeg har været en time ekstra på jobbet. Nu siger de: ”Stop” til mig.
Ses ikke men mærkes
Man kan ikke se på Gitte, at hun har et handicap. Men hun er helt afhængig af støtte fra sin mand eller familie og venner, når hun færdes i uvante omgivelser. Er der ikke tilstrækkeligt med lys, eller er trappen af hvid marmor, kan Gitte ikke se, hvor trappetrinene begynder og slutter. Det er også bandlyst at lade en dør stå halvåben. Enten skal den være åben eller lukket.
Det er blevet alt for anstrengende for øjnene at læse blade og bøger. Men danske programmer på fjernsynets 21 tommer skærm kan Gitte følge med i. En synskonsulent har undervist Gitte og hendes mand i, hvordan de kan klare sig i hverdagen, og hvordan Gitte kan få støtte. Gitte har også fået hjælpemidler i hjemmet bl.a. en kuvertlampe, så hun kan se, hvad hun spiser, når hun er til fest.
Tid sammen med børnene
- Jeg ønsker at leve livet fuldt ud sammen med mine børn, mens jeg har mit syn. Vi har købt en campingvogn og rejser til Italien hvert år. Vi har fået sat huset i stand, og vi kan finde på at gå ud og spise en middag sammen.
- De kan ikke love mig, at jeg ikke bliver blind, så jeg lever meget i nuet. Jeg har talt med nogle, der er helt blinde, og de lever stadigvæk. Lægerne gør alt, hvad der står i deres magt for at hjælpe mig. Så jeg er positiv og tager en dag ad gangen.
- Man falder hurtigt hen, hvis man ikke bruger sig selv. Det betyder også meget at få talt med kollegerne og at følge med i, hvad der sker i verden.
- Jeg følte mig helt vildt dum, da jeg var sygemeldt. Når min mand kom hjem og spurgte: ”Hvad har du lavet”, kunne jeg bare svare: ”Ingenting”. Jeg blev rigtigt irritabel af det. Det ødelægger også noget for familien.
Nu er jeg blevet mig selv igen. Jeg er en glad og tilfreds mor, der har tid til mine børn.
- Jeg har kæmpet med næb og kløer for ikke at få pension. Det betyder helt utroligt meget for mig at gå på arbejde og få lov at lægge de timer, jeg kan holde til. Jeg får energi af det, siger Gitte.
Jobkursen Øst tager udgangspunkt i det hele liv (jobkonsulent).
Faktaboks Jobkursen Øst.
- Det med at have ondt af sig selv, bliver man ikke rask af - bare mere syg, siger Gitte. Hun lever med et alvorligt synshandicap og en øjensygdom, der holdes i skak med stærk medicin.
Gitte er mor til to drenge på syv og fjorten. Hun startede som ganske ung i ejendomsmæglerbranchen, hvor hun arbejdede i ni år - de sidste år som mæglerassistent. Derefter skiftede Gitte til et job som direktionssekretær, hvor hun blandt andet havde ansvar for marketing.
I 2001 får Gitte job i sin mors vikarbureau. Da har hun netop afsluttet barslen med sin yngste søn.
Mister synet på begge øjne
Gittes handicap starter for 5 år siden. Hun begynder at få nogle smertefulde jag i hovedet, når hun bevæger det ene øje. Gitte går til optikeren for at høre, om hun skal have skærmbriller, men optikeren kan ikke måle, at der er noget galt med øjnene. Over kort tid begynder Gitte imidlertid at blive blind på det ene øje, og hun får en voldsom hovedpine.
Efter mange undersøgelser viser det sig, at Gitte danner en kronisk synsnervebetændelse, der går ud over synet. I dag er Gittes syn på det ene øje reduceret til 60%, synsfeltet er indsnævret, og hun er blind på det andet øje. Gitte får en kraftig medicin og går til kontrol på sygehuset to gange om måneden. Medicinen giver en del bivirkninger - hævelser i arme og led - som Gitte også slås med.
Tilbud om revalidering
I forbindelse med sin sygemelding får Gitte Nikolajsen tilbudt et forløb hos Jobkursen Øst i Brørup. Jobkursen Øst er en satelit under Revacenter Esbjerg og betjener primært Vejen Kommune.
- Det var en stor hjælp. De var positive og gode til at hjælpe mig videre. De hjalp mig til at se andre muligheder og tænke anderledes, fortæller Gitte Nikolajsen. Hun får tilbudt nogle samtaler med erhvervskonsulent Birgit Knudsen, der bl.a. fortæller om muligheden for fleksjob. Hun taler også med Gitte om, hvilke situationer Gitte kan komme i på jobbet, og hvordan de kan løses med hjælpemidler. Foruden samtalerne med Birgit Knudsen får Gitte tilbudt samtaleterapi hos en psykolog.
Arbejdsprøvning i samme job
Birgit Knudsen anbefaler, at Gitte Nikolajsen arbejdsprøves i det job i vikarbureauet, som hun er sygemeldt fra. Birgit Knudsen vurderer, at det at færdes i vante omgivelser vil være en fordel for Gitte, når hun skal tilbage i job. Når synet er reduceret, husker kroppen, hvordan den skal bevæge sig rundt i de vante rum.
Gittes arbejdsprøvning begynder i januar 2006, og i april 2007 får hun godkendt fleksjobbet i sin mors virksomhed. Arbejdsdagen er fra 8 – 12 eller fra 9 – 13, fire timer fire dage om ugen, onsdagen er fridag. Senest klokken 14 er Gitte hjemme. Hun hviler sig normalt en time, inden børnene kommer hjem fra skole. For trætheden tynger. Det kræver megen koncentration at kompensere for synet.
- Familien betyder allermest, siger Gitte. Hun er blevet bedre til at sige nej. For hun oplever, at synet forværres, hvis hun har for meget at lave.
- Jeg har lært mine grænser at kende og er bedre til at mærke efter i min krop, hvornår jeg må sige fra.
Det kan være svært, for er du lige midt i noget, vil du gerne have det færdigt. Men mine kolleger kan se det på mig, hvis jeg har været en time ekstra på jobbet. Nu siger de: ”Stop” til mig.
Ses ikke men mærkes
Man kan ikke se på Gitte, at hun har et handicap. Men hun er helt afhængig af støtte fra sin mand eller familie og venner, når hun færdes i uvante omgivelser. Er der ikke tilstrækkeligt med lys, eller er trappen af hvid marmor, kan Gitte ikke se, hvor trappetrinene begynder og slutter. Det er også bandlyst at lade en dør stå halvåben. Enten skal den være åben eller lukket.
Det er blevet alt for anstrengende for øjnene at læse blade og bøger. Men danske programmer på fjernsynets 21 tommer skærm kan Gitte følge med i. En synskonsulent har undervist Gitte og hendes mand i, hvordan de kan klare sig i hverdagen, og hvordan Gitte kan få støtte. Gitte har også fået hjælpemidler i hjemmet bl.a. en kuvertlampe, så hun kan se, hvad hun spiser, når hun er til fest.
Tid sammen med børnene
- Jeg ønsker at leve livet fuldt ud sammen med mine børn, mens jeg har mit syn. Vi har købt en campingvogn og rejser til Italien hvert år. Vi har fået sat huset i stand, og vi kan finde på at gå ud og spise en middag sammen.
- De kan ikke love mig, at jeg ikke bliver blind, så jeg lever meget i nuet. Jeg har talt med nogle, der er helt blinde, og de lever stadigvæk. Lægerne gør alt, hvad der står i deres magt for at hjælpe mig. Så jeg er positiv og tager en dag ad gangen.
- Man falder hurtigt hen, hvis man ikke bruger sig selv. Det betyder også meget at få talt med kollegerne og at følge med i, hvad der sker i verden.
- Jeg følte mig helt vildt dum, da jeg var sygemeldt. Når min mand kom hjem og spurgte: ”Hvad har du lavet”, kunne jeg bare svare: ”Ingenting”. Jeg blev rigtigt irritabel af det. Det ødelægger også noget for familien.
Nu er jeg blevet mig selv igen. Jeg er en glad og tilfreds mor, der har tid til mine børn.
- Jeg har kæmpet med næb og kløer for ikke at få pension. Det betyder helt utroligt meget for mig at gå på arbejde og få lov at lægge de timer, jeg kan holde til. Jeg får energi af det, siger Gitte.
Jobkursen Øst tager udgangspunkt i det hele liv (jobkonsulent).
Faktaboks Jobkursen Øst.