Vigtigt at være i arbejde (arbejdstager)

Grethe Bjelke Jensen har konstante smerter som følge af to påkørsler, der gav hende et piskesmæld. Den første ulykke skete i 1997. Grethe holder stille og roligt foran en rundkørsel og venter på klar bane, da en bilist kører op i hendes bil bagfra. Der sker ikke noget med bilen, og Grethe fortsætter videre til det møde, hun skal til. I løbet af mødet begynder hun at få det underligt.

Grethe Bjelke har været ansat som lærer på Skrødstrup efterskole siden 1973, hvor skolen blev stiftet. Hun var færdiguddannet i 1972 og vidste allerede inden eksamen, at hun ønskede at arbejde på efterskolen.

Kom ikke tilbage på fuld tid
Grethe er først sygemeldt i tre uger. Hun har ondt overalt; I nakken, skuldrene, hovedet og armene. Derefter får hun en deltidssygemelding, der varer året ud. I 1998 regner Grethe med at starte på fuld tid igen. Men otte dage inde i det nye år oplever hun igen en påkørsel.

Grethe kommer aldrig tilbage på fuld tid på sit arbejde. I halvandet år klarer Grethe sig med halv løn. Hun bliver ansat med skånehensyn. Men økonomisk er det ikke holdbart for Grethe, der bor alene. I mellemtiden kommer muligheden for fleksjob. Men Grethe er bekymret for, hvad det vil betyde, når hun bliver 60 år og gerne vil stoppe med at arbejde. Hun vælger dog at sige ja til fleksjob. 1. januar 2001 starter hun på ordningen med 50% tilskud fra kommunen.

Vigtigt med støtte
Grethes fagforbund, Frie Skolers Lærerforening, har støttet hende under hele forløbet. Og efterskolens tillidsrepræsentant har været god at tale med undervejs. De har været gode til at finde muligheder.

- Det sociale aspekt kan man ikke se bort fra, siger Grethe, der hverken har mand eller børn. Det er vigtigt for hende, at der stadig er mulighed for at arbejde. Det betyder noget at komme ud blandt andre, så der er andet at tænke på end sygdom og smerter.

Flere af Grethes kolleger har, som hende, været ansat på efterskolen i en årrække og kender hende fra før ulykken skete. Derfor har Grethe kun oplevet forståelse og støtte fra kollegerne.

Fik timetallet bragt ned
- Jeg må forberede mig mere grundigt. Tingene tager længere tid, fortæller Grethe. Hun bliver træt, hvis hun arbejder for mange timer i sammenhæng. Derfor har hun bedt om et skema, hvor timerne ligger meget spredt. Ellers er det normalt at samle timerne så meget som muligt.

- Den første tid kunne jeg ikke klare andet end at passe mine timer. Ellers lå jeg og kiggede ud i luften. Til alt held var jeg jo lærer. Og det er et job, der består af mange små brikker, som kan fordeles ud over dagen og ugen. Grethe har fået en ordning med maksimum tre undervisningstimer ad gangen. De øvrige opgaver, der handler om indkøb, forældresamtaler og studievejledning, kan hun frit lægge ind.
Grethe oplever, at hun ikke har helt den samme føling med eleverne som tidligere, hvor hun også mødte dem i forbindelse med aften og weekendvagter. I dag kender Grethe mest til de elever, hun selv har timer med, og sine kontaktelever.

Fra 2001 gik det positivt fremad
I starten var alt kaos. Kan jeg blive boende i mit hus? Hvor ender jeg henne? Hvilken behandling hjælper?
Da jeg fik endelig afklaring om mit fleksjob i 2001, begyndte det at vende positivt for mig, fortæller Grethe. Hun var ikke længere nervøs for økonomien. Hun begyndte at have overskud og kunne igen opdage, at der er en verden uden for skolen.

I dag er Grethe medlem af Whiplashforeningen og fungerer som en kontaktperson, man kan ringe til. Som underviser i kreative fag, arbejder hun kunstnerisk – blandt andet med glaskunst og metalflet.
- Glas vil komme til at fylde mere i mit liv, når jeg stopper med at arbejde, når jeg bliver 60 år. Men jeg håber stadig at kunne komme på skolen, siger Grethe.

- Min erfaring er, at det er alle tiders at få fleksjob på egen arbejdsplads. Når man skal på fode efter en sygdom, er det belastende at skulle igennem arbejdsprøvninger på nye arbejdspladser. Det er bedre at give folk ro, mener Grethe Bjelke.

Uden fleksjob gik det ikke (arbejdsgiver)

Det formelle var i orden (jobkonsulent)