Skal tage vare på kroppen (arbejdstager)

Jesper Jacobsen, pædagogmedhjælper i børnehave på Christianshavn

Jesper kan ikke hjælpe børnene med at binde snørebånd. Men ellers fungerer han på lige fod med kollegerne som pædagogmedhjælper i en børnehave på Christianshavn. Han har arbejdet med børn siden han som 14-årig fik et job på et fritidshjem efter skoletid. I dag er Jesper 36 år.
- Jeg har altid virket som en magnet på børn, siger Jesper, der efter to års job på Experimentarium har fået et fast fleksjob i børnehaven. Han er meget glad for at vende tilbage til faget og for at have med børn at gøre. Så han valgte at sige ja til jobbet, selv om han blev tilbudt forlængelse i stillingen på Experimentarium.

Holdt fast i pædagogfaget
Jesper er spastiker og har gået i specialskole indtil 8. Klasse, men har fulgt nogle af fagene i en almindelig folkeskole. For at få et bedre afsæt at gå videre med gik han i 8. og 9. klasse i folkeskolen, og 10. klasse gennemførte han på en ungdomsuddannelse. Derefter var han 2 år på Fløng produktionshøjskole i Hedehusene og fik nye input gennem arbejdet i edb-værkstedet og på malerværkstedet.
 
Jesper startede på pædagogseminariet, men faldt fra fordi han ikke havde ressourcerne til at gennemføre uddannelsen. I stedet gennemførte han den pædagogiske grunduddannelse på Københavns Socialpædagogiske Seminarium. Det er en uddannelse, der varer halvandet år og kvalificerer til jobbet som pædagogmedhjælper eller omsorgshjælper.

Lang vej til fleksjob
Det var, da Jesper i 2005 fik tilbudt jobbet på Experimentarium, at han blev godkendt til fleksjob. Forud var gået mange år med skiftende jobs, hvoraf det længste varede et år. De fleste jobs var under kommunens aktivering og varede nogle måneder ad gangen.
Jesper har været i aktivering inden for næsten alle grene af pædagogfaget. Han har arbejdet i børnehaver, vuggestuer og på fritidshjem. Han har også været støttepædagog for et barn med damp/ADHD.
- Jeg fik supervision hos den psykiater, der havde barnet i behandling, og det udviklede mig rigtigt meget, fortæller Jesper.

I mange år har Jesper været medlem af Spastikerforeningen, og han talte på et tidspunkt med Klaus Christensen, der er rådgiver for medlemmerne.
- Klaus spurgte, om jeg kendte projektet ”Dialog i Mørke”, som Experimentarium kørte. Han foreslog mig til et job som guide i forbindelse med udstillingen. Et par uger efter var jeg til jobsamtale, og så fik jeg jobbet.

Kroppen har brug for hvile
”Dialog i Mørke” var en udstilling, hvor seende kunne gå ind i et helt mørklagt univers. Her kunne de opleve at passere en befærdet vej, eller opholde sig i en skov, og udelukkende orientere sig efter de dufte og lyde, der er.
- Jeg var formidler og guide og skulle kende hele huset, fortæller Jesper. Det var et job med mange mennesker, hvor gæsterne skulle føle sig virkelig velkomne. De skulle ikke mærke, hvis jeg havde en dårlig dag.

Jesper var under revalidering, men Spastikerforeningens socialrådgiver hjalp ham med at søge Københavns Kommune og få bevilget jobbet på Experimentarium som et fleksjob med 22 timer. Et job på fuld tid vil være alt for udtrættende for Jesper.
- Min ryg kan ikke klare så meget længere, så jeg får en anden til at løfte, hvis der er noget tungt. Med nedsat timetal er mit handicap ikke noget problem for mig. Det er mest, når jeg er træt, det kan ses. Så kan mit højre ben ikke løftes så meget som normalt, og jeg bliver træt i højre side, fortæller han.

Fast job med indlagt træning
Udstillingen "Dialog i Mørket" stoppede efter to år. For ikke at skulle finde noget i sidste øjeblik kontaktede Jesper sin jobkonsulent hos "Job på Særlige Vilkår" i Københavns Kommune. Efter kort tid fandt hun det nye job i børnehaven, hvor Jesper blev ansat i december 2007.

- Her bliver jeg mere fysisk træt. Vi går og løber meget – der er meget aktivitet. Når jeg kommer hjem, kan jeg mærke, at jeg er træt. Men det er også rigtigt godt, for jeg genoptræner ben og arme gennem jobbet. Jeg kan mærke, at min fysik er blevet meget bedre. Der er fuld fart på, fra du kommer, til du går.
Jesper har fået nedsat det ugentlige timetal til 20 timer, fordi jobbet er mere fysisk krævende end jobbet på Eksperimentarium. Men han er fleksibel og kan arbejde længere en dag, hvis der er brug for det.

Altid nogle unger, der skal have et kram
En gang om året kommer jobkonsulenten på besøg. Man kan altid ringe til hende, hvis der er nogle problemer. Det var det første hun sagde: at hvis jeg har et spørgsmål, eller der er noget, kan jeg altid ringe til hende. Men jeg har ikke brugt det, for jeg kender jo faget. Det skulle kun være, hvis jeg skulle bruge nogle hjælpemidler.

- Der er mange positive sider ved at komme i arbejde. Alene det, at du gør et stykke arbejde i stedet for bare at sidde hjemme. Jeg kunne godt mærke, at de perioder, hvor jeg stod op til ingenting, det er jeg ikke god til. Jeg har brug for at have noget at stå op til.

- Når man kommer ind ad døren, så kommer der altid nogle unger, der skal ha' et kram. Det er også en fantastisk god kollegagruppe, jeg er kommet ind i. Alle hører på alle, og der er ikke så megen snak i krogene. Jeg nyder at komme på job, hver dag.

Vi tænker ikke over handicappet (arbejdsgiver)