Vi havde et aktuelt behov (arbejdsgiver)
Carsten stod med et behov for en medarbejder til at passe receptionen nogle timer om dagen, da han blev kontaktet om et fleksjob.
Carsten Andersen, Bygningschef ved Det kgl. Teater
- Vi havde lavet en kontrakt med et vagtselskab om at passe vores tre receptioner. Men så skulle vi finde nogle, der kunne afløse i frokostpausen. Jeg var ikke så meget for at trække på vores driftshåndværkere og faglærte medarbejdere. Så vi gik og overvejede, hvad vi skulle gøre, fortæller Carsten.
- Jeg kan huske, at jeg og afdelingslederen, som var ansvarlig for vores reception, stod ude på gangen og drøftede problemet. Dagen efter ringer Louises far for at høre, om vi kan bruge Louise nogle timer hver dag. Det var jo lige sådan en medarbejder, vi stod og manglede. Hun kunne lave noget kontorarbejde om formiddagen og så være afløser i receptionerne i frokostpausen. Det ville være 3 - 4 timers arbejde om dagen.
Louise kom til samtale med sin jobkonsulent. Efter en måneds prøvetid blev hun fastansat i fleksjob i december 2006. Hun tager sig af lettere kontorarbejde, passer telefoner og afløser i receptionen, når vagten går til frokost.
Uopfordret henvendelse
Det var også en uopfordret henvendelse fra en elektriker, der i 2004 fik sporet Carsten ind på at ansætte medarbejdere i fleksjob.
- Vi havde netop afsluttet et lærlingeforløb. Efterfølgende kom der en ret hektisk periode, hvor det ikke ville være aktuelt at tage en ny lærling ind. Samtidig ringede en elektriker fra en ekstern leverandør ind til os og spurgte, om det kunne være interessant for os at tage ham ind i en arbejdsprøvning. Han skulle finde ud ad, hvor mange timer, han kunne klare at gå på arbejde. Vi tog ham ind, og det gik så fint, at vi efterfølgende ansatte ham i et fleksjob 4 timer om dagen.
- Vi vidste ikke ret meget om fleksjob på det tidspunkt. Men vi har besluttet, at fordi Det Kongelige Teater er en offentlig arbejdsplads og en del af samfundet, skal vi også give tilbage den anden vej. Enten skal vi lære nogle lærlinge op eller tage os af nogen, der har svært ved at få job.
Ansvarsbevidste medarbejdere
- Jeg kan kun anbefale, at folk prøver det her. Det går rigtigt, rigtigt godt med de medarbejdere, vi har i fleksjob. I øjeblikket er der fire medarbejdere i vores afdeling. De får lov til selv at styre deres ting, og de er meget ansvarsbevidste.
- Der er en fast aftale om, hvornår de møder og hvor mange timer, de kan arbejde. Men der er luft til, at de kan arbejde længere en dag og gå tidligt hjem en anden dag, alt efter hvordan de har det. Det gælder også for Louise. Vi fortæller om fleksjobbet til de nærmeste kolleger, så kollegerne ved, hvorfor der bliver taget særlige hensyn.
Løbende kontakt med jobcenteret
- Jobkonsulenten er meget vigtig. Det betyder noget for os, at jobkonsulenten sætter sig ind i, hvad det er for et job, vi har, når hun foreslår en af sine klienter til jobbet. Vi har en tæt kontakt med Job på Særlige Vilkår i Københavns Kommune og med Brøndby Kommune. Når de ringer og spørger, om vi har et job, spørger jeg lidt ind til, hvad det er for en klient.
- Der er mange forskellige faggrupper og forskellige kulturer i vores hus. Når vi ansætter nye medarbejdere, taler vi både med dem og med jobkonsulenten om, hvad Det Kongelige Teater er for et sted. Folk, der har let til stress, skal ikke arbejde her.
- Nu kender vi hinanden godt, og jobkonsulenterne ved, hvilke behov vi har. Vi har blandt andet to medarbejdere, der går rundt og skifter pærer. De skal kunne gå meget. Men det kan være et godt job for en, der har fået dårlig ryg.
Job med uopfordret ansøgning (arbejdstager)