Et job til Jans temperament (arbejdstager)
Som sælger for Hjem-IS har Jan fået et uafhængigt job, hvor han selv bestemmer farten
Jan Vestergård, chauffør og sælger hos Hjem-IS Depot Fyn
Jan kom ud for en alvorlig ulykke, som han troede, at han var kommet sig efter. Men et år efter ulykken faldt han om med et epileptisk anfald, mens han var på besøg hos venner.
Stress udløser epilepsien
- På det tidspunkt havde vi ikke drømt om, at der skulle ske noget. Det kom som en overraskelse, og vi vidste ikke, hvad det var, fortæller Jan Vestergård, der siden anfaldet i 1981 har lidt af epilepsi.
Da epilepsien viste sig, var Jan ansat i en bank. Han kom tilbage i jobbet på lempelige vilkår og kunne komme og gå, som det passede med helbredet.
- Hvis jeg bliver meget stresset, kan jeg få et anfald, og hvis jeg bliver meget træt, skal jeg sørge for at komme i seng så hurtigt som muligt, forklarer Jan. Han havde nogle epileptiske anfald et par gange under arbejdet og fik at vide, at han ikke måtte køre bil i en periode. Det fik Jan til at skifte arbejdsplads fra banken i Odense til en bank i Bogense. Her blev han ansat i 1986, og han stoppede igen i 1988.
En enkelt gang fik Jan et anfald på jobbet. Et anfald varer normalt kun 2-3 minutter. Hvis det varer mere end fem minutter, er det alvorligt. Så skal man ringe til Falck.
- Jeg burde have gjort mere ud af at fortælle kollegerne om epilepsien. De blev bekymrede, da jeg fik et anfald. Under et epileptisk anfald skal man bare have lov til at være i fred. Kollegerne skal sørge for, at man ikke slår sig. Bagefter er det vigtigt at få lov til at hvile.
- Man er meget træt og mat i alle muskler og led efter anfaldet. Det er ikke altid, man kan stå på benene lige bagefter, fortæller Jan.
Anfaldene kom om natten
Epilepsien bliver værre og værre i den periode, hvor Jan arbejder i de nye omgivelser i Bogense, og det får Jan til at tænke i nye baner.
- Jeg har altid haft fiskeri som bierhverv. Så jeg begyndte at sejle som fisker med egen båd. Der skulle man ikke bruge hovedet så meget, fortæller Jan, der ikke var bange for at sejle alene ud:
- Odense Hospital synes ikke, det var en god idé, men at sejle er mit et og alt, og det ville jeg ikke stoppes i. Jeg byggede selv min første båd, da jeg var 10 år - en lille sejlbåd. Og så har jeg haft båd siden.
Indtil 1991 sejler Jan som fuldtidsfisker og lever af det. Efter det første halvandet år køber han en større båd og har en ekstra mand med på båden. Jan har ingen anfald ude på havet. Det er på dette tidspunkt altid om natten, han får sine anfald.
- Jeg fik at vide, at det er meget normalt, at hvis man er stresset og meget koncentreret, så er det ikke der, anfaldene sker. De kommer, når man slapper af igen. Og sådan var det også for mig, fortæller Jan.
I 10 år fylder epilepsien det hele
Jan har ikke voldsomt mange anfald i starten, men der kommer flere og flere i takt med, at fiskeriet bliver underlagt nye lovkrav og restriktioner. Jan skal sejle længere og længere væk fra Fyn for at få en fangst, han kan leve af. Overlægen på Odense Sygehus anbefaler Jan at gå på førtidspension, og i 1991 giver han op og sælger båden.
- I de år fra midt i 90’erne til omkring 2005 var jeg meget, meget hårdt ramt af epilepsien. Jeg havde købt min gamle fiskerbåd tilbage, men jeg kunne ikke bruge den, og i 1998 måtte jeg sælge den. Det var det sværeste for mig nogensinde, fortæller Jan.
Fra omkring år 2000 begyndte det imidlertid at gå en lille smule bedre. Jan kom i behandling hos en af de førende overlæger på området, og der kom ny og bedre medicin.
Erhvervskursus gav nyt mod
I 2005 startede Jan på et erhvervskursus hos Epilepsiforeningen.
- Jeg fik information om, hvordan reglerne var, og hvad lovgivningen sagde. Vi begyndte at tale om, hvordan vi kunne komme videre. Kunne vi måske finde et arbejde? Hvordan skulle vi tackle situationen, hvis vi var til jobsamtale? Skal man fortælle, at man har epilepsi? Det var rart at høre andres meninger og erfaringer med det.
Kurset var et godt spark bagi. Lige inden jeg var på kursus, var der en, der fortalte mig om en bager, der manglede en mand til at køre brød ud om morgenen. Jeg fik tjansen med at køre brød ud én time hver dag. Det viste sig at være en stressfaktor for Jan, at han skulle på arbejde hver dag, men jobbet gav ham mod på at søge på et opslag i avisen fra Hjem-IS.
Et selvstændigt job uden stress
Jan fortalte med det samme om epilepsien, da han ringede om jobbet. Hjem-IS’ salgschef tilbød Jan at starte stille og roligt, så han kunne se, hvordan det gik og finde ud af, hvad han kunne holde til. Jan startede som afløser i forsommeren 2006. I dag kører han fast for Hjem-IS Fyn mandag og fredag.
- Jeg har det pragtfuldt med det job. Det har betydet meget for epilepsien. Vi har aftalt, at hvis jeg vågner om morgenen og mærker, at det ikke går i dag, så ringer jeg og fortæller det, og så finder Hjem-IS en afløser. Jeg tror kun, at det er én gang, at jeg har måttet gøre det.
- Jeg har kun haft ét anfald, mens jeg har kørt Hjem-IS, og det var fordi, jeg havde glemt at tage min medicin.
Jan får stadig pension, men det kan komme på tale at skifte til et fleksjob på et tidspunkt.
- Jeg drømmer om at få fuld tid. Jeg ville gerne køre oftere, men det er stressende at skulle af sted hver dag, som det er nu. Det kan jo være, det vokser i den retning. Det ville være en drøm for mig ikke at skulle have pension. Det ville være rart at kunne klare sig selv.