HovedHusets evalueringer er nødvendige (arbejdsgiver)
HovedHusets opfølgning har haft stor betydning for, at Lene trives i jobbet.
Lars Klüver, Sekretariatschef,Teknologirådet
Teknologirådets sekretariatschef, Lars Klüver, havde i forvejen to medarbejdere i fleksjob. Og der lå nogle opgaver, som ingen rigtig havde tid til at løse. Så der var ikke langt til handling, da Lise Plagborg fra HovedHuset ringede for at høre, om Teknologirådet havde en stilling til Lene.
- Vi har virkelig gode erfaringer med fleksjobordningen. Jeg oplever, at medarbejdere med fleksjob bliver styrkede af at være i job - og det, som de giver til huset, vokser undervejs, siger Lars Klüver. Samtalen med Lene forløb godt, og kort tid efter var hun ansat i praktik.
- Det er vigtigt, at man oplever, at det er et positivt menneske. Det menneskelige og det kollegiale betyder meget, og det er vanskeligt at give køb på, siger Lars Klüver. Arbejdsopgaverne kan derimod tilrettes med hensyn til den enkelte medarbejders kompetencer og begrænsninger.
- Vi havde nogle opgaver, vi gerne ville have løst, og så dukkede der nogle flere op undervejs. Der var også nogle opgaver med at løfte ting og tage sig af mindre reparationer, som Lene ikke kunne løse.
Lenes praktik strakte sig hen over sommeren. Den blev forlænget, så Lene fik mulighed for at sætte sig ind i opgaverne i et roligt tempo.
Stilling med hensyn
Inden Lene startede i jobbet, holdt Lars Klüver et kontormøde og fortalte om, hvor Lene havde sine begrænsninger.
- Det er vigtigt at give medarbejderne et klart billede af, hvor der skal tages særlige hensyn. Så de ikke bare siger: Det er dejligt med en ny medarbejder, og så bliver der bare læsset på.
- Jeg fortalte, at Lene kunne blive forvirret, hvis der kom for mange opgaver på én gang.
I starten var det aftalt, at alle Lenes opgaver skulle gå gennem en bestemt medarbejder. Men det viste sig i praksis at blive lidt for kompliceret. Lene skulle så både tale med kontaktpersonen og med den kollega, der kom med opgaven.
- Vi fandt ud af, at vi hellere skal begrænse antallet af opgaver. Og så skal Lene have den direkte kontakt med den, der har opgaven, fortæller Lars Klüver.
- Omkring oplæring i nye opgaver opdagede vi, at det betyder noget for Lene, at instruktøren er en person, der giver sig tid og er tålmodig. Det er ikke nødvendigvis den, der sidder med ansvaret for opgaven.
HovedHusets rådgiver er en støtte
Lars Klüver oplever evalueringsmøderne med HovedHusets medarbejder, Lise Plagborg, som meget positive. Han mener, at det har stor betydning, at Lise kender Lene godt og ved, hvad det betyder at have en hjerneskade.
- De møder, vi har med kommunens jobkonsulenter, er mere om det formelle - antal timer, og skal tiden op eller ned. Indholdet i arbejdsopgaverne; det at finde systemer, der kan aflaste, at få beskrevet opgaverne, er også meget vigtigt.
- Lise Plagborg fra HovedHuset satte fokus på, hvordan det fungerede med opgaverne. Det var konstruktive møder, hvor vi fandt løsninger.
- Det kan være vanskeligt at sætte sig ind i, hvilke begrænsninger der er. Det er mere vanskeligt, når det drejer sig om en hjerneskade, end hvis medarbejderen fx mangler et ben, mener Lars Klüver.
- Hvilke udfordringer er gode? Hvad kan lade sig gøre? Og hvornår er der for mange opgaver? Lise Plagborg har en professionalisme i forhold til at kunne tale om tingene. Der er nok en berøringsangst over for det at have en hjerneskade. Fordi det kan være vanskeligt at vide, hvad det betyder.
- Vi oplever, at Lene meget gerne vil, men vi kan være bange for at få lagt flere opgaver på hende, end hun kan magte. Omvendt vil vi også gerne sørge for, at der er tilstrækkeligt med udfordringer i jobbet. Det er en balance. Og det er vigtigt med evalueringsmøderne, hvor der bliver fulgt op på det.
Lars Klüver oplever, at Lene er forsigtig af natur. Og at hun derfor har brug for støtte til at få talt om tingene.
Økonomien skal hænge sammen
- Med fleksjob går det sociale og arbejdspladsens behov hånd i hånd. Det er det gode ved ordningen, mener Lars Klüver. Han fastslår samtidig, at det er nødvendigt med lønkompensationen til virksomheder, der har medarbejdere i fleksjob. Det koster nogle hensyn, og det er et andet tempo for medarbejderne.
Lars Klüver mener således, at det vil få negative konsekvenser for ordningen, hvis det offentlige skærer i de tilskud, der er til lønnen.
- Hvis en arbejdsplads kører på de høje nagler, skal der være en forståelse for, hvorfor nogle ikke kan have den samme arbejdsbelastning og fleksibilitet, siger han. Og det hænger snævert sammen med, hvor meget der trækkes på lønressourcerne.
Teknologirådet, som har ca. 20 medarbejdere, har tre medarbejdere ansat i fleksjob. Ud fra ønsket om at tage et socialt ansvar, men også fordi der er lønsomhed i ordningen.
Jeg oplever ikke at være handicappet (arbejdstager)
Vi bringer ressourcer i spil (jobkonsulent)