Vi bringer ressourcer i spil (jobkonsulent)
Jobkoordinator Lise Plagborg fra HovedHuset støttede Lenes arbejdsplads i oplæringen og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne.
Lise Plagborg, jobkonsulent i Hovedhuset, Hjerneskadeforeningen
Det første, som man møder ved indgangen til HovedHuset, er den store opslagstavle med billeder af alle husets medlemmer. Her skriver medlemmerne sig på opgaver og fortæller, hvilke dage de bruger huset.
- Vi arbejder efter Fountain House modellen, forklarer jobkoordinator Lise Plagborg om HovedHusets opbygning. De fire medarbejdere i HovedHuset indgår således i hverdagen på lige fod med medlemmerne. Man deles om de opgaver, der er, lige fra indkøb, rengøring, borddækning til møder, foredrag og undervisning.
Lise Plagborg har en baggrund som HR konsulent i erhvervslivet, og hun har været ansat siden december 2005. HovedHuset startede i februar 2006. Tilbuddet hører under Hjerneskadeforeningen og er gratis for de 15 daglige brugere, der alle er mennesker med en erhvervet hjerneskade.
Bringer ressourcer i spil
Der er to formål med HovedHusets aktiviteter. Dels at fungere som et arbejdstræningssted, dels at være et sted, der medvirker til at højne medlemmernes livskvalitet i det daglige. Give noget at stå op til for de personer, der ikke har et job.
- Jeg synes, at det er en spændende udfordring at være her, siger Lise Plagborg. At se på ressourcerne i det enkelte menneske. Hvordan kan vi bringe de ressourcer i spil i forhold til arbejdsmarkedet?
Vi er ikke et behandlingssted. Medlemmerne kommer til os efter endt behandling og genoptræning. Vores fokus er på at etablere en meningsfuld beskæftigelse eller et lønnet job. HovedHuset har ikke nogen aftale med kommunerne. Medlemmerne hører om HovedHuset ad mange kanaler. Nogle kommer fra Hjerneskadeforeningen eller andre foreninger, der støtter mennesker med hjerneskade, fx fra genoptræningssteder og via hjemmevejledere.
Hjalp med oplæring
Efter kun to måneder som medlem af HovedHuset fik Lene et job. Den 24. maj 2006 sendte hun en jobansøgning til Teknologirådet. Og allerede den 6. juni kunne hun begynde i stillingen som servicemedarbejder.
Lise Plagborg deltog i startfasen i en række møder med Teknologirådet, der havde fokus på at evaluere, hvordan det gik med arbejdsopgaverne. Hun hjalp bl.a. med at få jobbet tilrettelagt på nogle områder, der voldte Lene vanskeligheder. Fx omkring bordopdækning til møder, hvor der er flere forskellige måder at gøre det på.
- Nu er der helt klare linjer i forhold til, at det her er den måde, som det skal gøres på i dag, forklarer Lise. Hun var også inde hos Teknologirådet og hjælpe med at oplære Lene i journalisering.
I alt besøgte Lise arbejdspladsen otte gange i løbet af de første fem måneder.
- Det er her, vi adskiller os fra kommunen, understreger Lise. Kommunen har ikke mulighed for at yde støtte i det omfang. Efter de første fem måneder har Lene fungeret i jobbet uden behov for støtte. Men Lene og Teknologirådet har fortsat mulighed for at trække på støtten fra HovedHuset.
Fik prøvet sig selv af
I løbet af Lenes første to måneder i HovedHuset, fik hun en afklaring af sine kompetencer og ressourcer. Ved at deltage i de daglige opgaver fik hun et indblik i, hvilke typer opgaver hun kunne tænke sig at arbejde med i et job.
Lene kom til Lise med et jobopslag for et job, som hun godt kunne tænke sig. Og Lise gik straks i gang med at finde et tilsvarende job som fleksjob. Hun arbejdede på at finde et job hos staten, hvor der ud over kommunens 2/3 bidrag til lønnen er et ekstra bidrag til fleksjob.
- Jeg ringede rundt til forskellige statslige kontorer. Efter ca 30 opringninger - til otte forskellige arbejdspladser inden for staten - var der bid hos to arbejdsgivere, fortæller Lise. Lene sendte ansøgninger af sted og kom til samtale hos Teknologirådet. Lise havde et tæt samarbejde med Lenes jobkonsulent hos kommunen, som stod for papirarbejdet og kontrakten. I første omgang var der tale om en praktikperiode på tre måneder. Praktikken førte til et fleksjob.
De vanskelige samtaler
For Lise Plagborg er udgangspunktet, at der kan tales om alt. Hun sætter ord på nogle af de svære ting, som det kan være vanskeligt at forholde sig til for medlemmerne. Selv om der er fokus på ressourcerne, skal der også kastes lys over svagheder og begrænsninger.
- Alt skal der tales om. Vi skal have brudt tabuerne. Man kan som regel mærke, om der er tabuer, siger Lise.
Det er vigtigt, at alt bliver lagt på bordet, når man skal søge et job. Her er mine ressourcer, og her er mine begrænsninger. Det skaber det bedste grundlag for en god ansættelse. Det er også en erkendelsesproces i forhold til, hvad der er realistisk.
- Der er meget stor forskel på, hvad man kan tale om, og hvad man ikke kan tale om med det enkelte menneske. Jeg gør det, at jeg forholder mig undrende og spørger ind til det, som jeg ikke helt forstår. Jeg siger gerne: Lige nu oplever jeg sådan og sådan. Ved at tale ud fra en undren kan man komme ind på de vanskelige emner, mener Lise Plagborg, som uddanner sig til psykoterapeut sideløbende med jobbet i HovedHuset.
Jeg oplever ikke at være handicappet (arbejdstager)