Du er her: Forside > Gode eksempler > Psykiske sygdomme > Thomas - fra arbejdsprøvning til fast job > Vi giver ikke særbehandling (arbejdsgiver)
Share |
Menu
Søg Job - Evner i Fokus Hotline

Kontakt hotline, hvis du har spørgsmål. Ring på 36 310 320 eller send en mail på hotline@handicap.dk

Åbningstid:

Mandag 9 til 12

Tirsdag 9 til 12

Onsdag 13 til 16.30

Kampagnesitet

Læs mere overordnet om "Søg Job - Evner i Fokus" her.

 

Vi giver ikke særbehandling (arbejdsgiver)

Man skal ikke behandle folk med psykiske lidelser, som om de er spedalske, men man skal kende grænsen og have fingeren på pulsen, siger Thomas’ arbejdsgiver.

Carsten Thomsen, Indehaver af ”Dekolet” i Skive.

- Psykisk lidelse; Hvad kan det give af problemer, var det første jeg tænkte, fortæller Carsten Thomsen, indehaver af skiltefirmaet Dekolet. Jørgen Goul Møller var på besøg for at finde en arbejdsplads til Thomas Strøbæk. Han spurgte Carsten, om han kendte nogen, der har en psykisk lidelse.
- Og det gør jeg da. Jeg kender jo lidt til det. Så vi tog et møde: Thomas, Jørgen, vores værkfører og jeg.
- Jeg vil meget gerne hjælpe nogle folk i arbejde, hvis de har "gnisten". Hvis de har lyst til at arbejde.
Thomas startede i arbejdsprøvning hos Dekolet i maj 2006, og det blev efter et år til en fast stilling på almindelige vilkår.

Hvor ligger hensynet
- Hvis man skal tage alt for meget hensyn til en person, så mister man gnisten. Vi er kun 10 mand, og tonen er lidt skudt fra hoften. Jeg er selv meget åben om tingene. Det ryger bare ud af mig. Det sagde jeg til Thomas ved det første møde – og jeg spurgte ham, om han kunne klare mosten?
- Vi blev enige om at tage chancen.

- Ved mit andet møde med Thomas, spurgte jeg ind til: Hvor er det, jeg skal tage hensyn? Hvor ligger problemet? Og Thomas fortalte, at han kan blive indelukket og meget ked af det, hvis man skælder ham ud. Han kan ikke komme af med tingene.
Det er vigtigt for arbejdsgiveren at vide de ting.

Sluset ind stille og roligt
Carsten informerede kollegerne, inden Thomas kom. Han fortalte kort om Thomas' situation, og at Thomas skulle starte i arbejdsprøvning. Men kollegerne fik også at vide, at de ikke skulle tage specielle hensyn.
- Man skal ikke behandle folk, som om de er spedalske. Men man skal kende grænsen, have fingeren på pulsen og mærke om alt går, som det skal, er Carstens holdning.
- Og jeg har aldrig hørt et ondt ord fra nogen om Thomas.

Carsten startede med at give Thomas nogle opgaver, hvor han kunne gå stille og roligt med tingene. Han ryddede op på lageret og i lagersystemerne.
- Jeg tog nogle dage, hvor jeg arbejdede sammen med Thomas. Her fik vi talt om nogle ting.  Og jeg fik følt mig ind på, hvor hans begrænsninger er. Den første halvanden måned gik med forefaldende arbejde. Så begyndte Carsten og Knud at sluse Thomas ind i de forskellige opgaver.

Kvaliteten skal være i top   
- Jeg har ikke haft det store behov for at få fat i Jørgen Goul Møller. Det må betyde, at der ikke har været de store problemer, siger Carsten.
Han har alligevel været glad for at vende tingene med Jørgen, som løbende har besøgt virksomheden. Og arbejdsprøvningen blev forlænget i flere omgange.
Thomas fik hurtigt at vide: Hvis det skal blive til fast arbejde, er der nogle ting, du skal leve op til.
- Der er nogle krav til det, der leveres ud af huset. Vi kan ikke gå på kompromis med kvaliteten af produkterne.

Carsten oplever, at Thomas er ivrig efter at komme i gang med opgaverne. Han har mod på tingene, og han er pålidelig.
- Der er sket en meget stor forandring med Thomas. Han er blevet meget mere udadvendt. Han har fået meget mere selvtillid. Og nu kender han mig og giver mig igen, hvis han skal det.
- Jeg tror nok, at vi skal få ham i gang. Alt i alt er det en solstrålehistorie, konkluderer Carsten.
Thomas Strøbæk fik en fast stilling på almindelige vilkår hos Dekolet den 12. maj 2007, efter et års arbejdsprøvning.

Thomas fik ønskejobbet (arbejdstager)

Skaber hul igennem til virksomheden (jobkonsulent)

Fakta om "Huset" i Skive