Fightede sig til job (arbejdstager)
Stig lever med en sårbarhed, men han lader den ikke spærre for muligheden for at klare et job.
Stig Lundgaard Nielsen, hjemmeplejer
- Jeg var meget angst og kunne slet ikke være sammen med andre mennesker, fortæller Stig. Han oplever at være mere skrøbelig end andre. Men i dag får han medicinsk behandling, så han er mindre sårbar.
Stig er 29 år. Han har en uddannelse som social- og sundhedshjælper fra Køge Kommune og har tidligere været tre år i lære som kok. I fem år arbejdede han i hjemmeplejen i Lyngby Taarbæk Kommune.
Da det blev meldt ud, at arbejdspladsen i hjemmeplejen skulle nedlægges, begyndte Stig at få det dårligt. Han gik ned med en angstlidelse, og inden for en kort periode gennemgik han tre indlæggelser. Det var omkring 2004.
- Jeg kender mig selv ret godt efterhånden. Jeg kender mine begrænsninger, siger Stig. Han har haft en sårbarhed det meste af sit liv og har gået til samtaler hos psykolog og psykiater gennem flere år.
Arbejde giver selvværd
- Det at have noget at stå op til, at vide at der er nogen, der har behov for dig. Det betyder meget for mit selvværd, siger Stig. Han gik ledig i tre måneder, da han kom ud fra hospitalet - og det gjorde det hele meget værre.
- Da jeg var indlagt, var der hele tiden nogen at tale med – der støttede man hinanden, siger Stig. Da han blev udskrevet, var han tilknyttet distriktspsykiatrien, men han havde blot en samtale om ugen.
Stig mødtes med et team, der bestod af en socialrådgiver, kontaktpersonen fra distriktspsykiatrisk center og en sagsbehandler fra kommunen. I samråd med teamet fandt han en arbejdspraktik.
Ikke rart at blive vurderet
- Jeg var ret glad for at være i praktikken, men i dag er jeg glad for, at jeg har fundet et andet job, siger Stig.
Når man er i en arbejdsprøvning, får man en rolle som en person, der er syg, og som en person, der skal afprøves. Jeg har været vant til at have elever og komplekse opgaver. Men her var jeg degraderet til praktikant.
- Den rolle, som jeg fik, gjorde mig meget usikker. Min arbejdsplads vidste mange ting om mit privatliv, om min økonomi, min familie og mit sociale netværk. Det var det, som de spurgte ind til, da jeg skulle evalueres. Arbejdspladsen skulle jo hjælpe med at lave min ressourceprofil, fortæller Stig. Han havde ikke mange ressourcer på det tidspunkt og havde svært ved at holde kontakten med sine venner. Der var ikke overskud til andet end at arbejde.
- Jeg sov hele dagen, når jeg kom hjem fra arbejde. Den periode med min arbejdsprøvning var nok den hårdeste tid i mit liv. Jeg havde stadig meget angst på det tidspunkt, fortæller Stig. Men han holdt alligevel fast i arbejdet.
Støtte til at finde fleksjob
Kommunens sagsbehandler henviste Stig til Job på Særlige Vilkår i København. Han var godkendt til et fleksjob og havde et meget stort ønske om at komme i hjemmeplejen. Sammen med jobkonsulenten Anne sendte han 50 ansøgninger afsted.
- Der var flere, der ringede til Anne for at spørge ind til det med sindslidelse, og så faldt de fra. Så jeg besluttede at lade være med at skrive, hvad mine psykiske problemer handler om, fortæller Stig.
Den målrettede jobsøgning gav gevinst hos hjemmeplejen på Østerbro. Stig fortalte ved ansættelsen, at det er vigtigt for ham at have ro og stabilitet i sit arbejde. Han vil gerne have nogle faste borgere at drage omsorg for. Og så ønskede han at blive fritaget for at deltage i de fælles personalemøder. Stig blev ansat med 25 timer, og der blev aftalt lønrefusion til arbejdsgiveren på 50 %.
Arbejdet hos borgerne handler om personlig pleje, at holde øje med at borgerne får noget at spise, indkøb og rengøring samt observation af, om der er behov for hjælp fra sygeplejerske, læge eller andre.
Arbejder på lige fod
Overgangen fra praktik til fleksjob var en vanskelig periode, hvor Stig var glad for støtten fra jobkonsulenten.
- Det fokus, der har været på dig i så lang tid, forsvinder. Det var en meget svær start, forklarer Stig. Han ønskede ikke, at hans leder skulle fortælle kollegerne om sindslidelsen fra starten. Han ville gerne væk fra rollen som en person, der har det svært.
- Så længe jeg passer mit job, så er det ikke noget, der kommer andre ved, mener Stig. Han har ikke problemer med angst i forhold til borgerne, men i starten ville han gerne være fri for de store personalemøder. I dag deltager han også i møderne.
- Nu har jeg lært mine kolleger rigtig godt at kende. Jeg føler mig meget tryg ved dem. Jeg bliver stadig nervøs, men jeg får sagt det, der skal siges.
Der er et godt socialt miljø på arbejdspladsen, og Stig ser en del til sine kolleger privat. De tager ud at spise og i teatret. Han har også fortalt nogle af sine kolleger om sin sindslidelse. Men han oplever, at han behandles på en helt anden måde, end da han var i praktik. Han bliver betragtet som en person, der er uddannet, og som arbejder på lige fod med de andre.
Det betyder det hele for mig
- Jeg har det godt med, at den løsning med fleksjob findes, for den betyder det hele for mig. Det forhold, at jeg kan fungere og har et liv, som alle andre mennesker fortjener at have, siger Stig.
- Det betyder meget for mig, at der er nogen, der venter på, at jeg kommer om morgenen. I stedet for bare at ligge og boble i min seng hver dag. At vide, at jeg er god nok.
Stig var særligt glad for sin jobkonsulent Annes støtte i den første svære periode. Hans råd til andre jobkonsulenter er, at de skal være meget på, når borgeren starter i et fleksjob. Det betyder meget, at de ringer og evaluerer, hvordan det går i jobbet.
Siden Stig fik jobbet, er han blevet gift og er flyttet. Han har mange venner og en god familie.
- Det kan godt lade sig gøre, selv om man har været nede at bide i gulvtæppet. Man kan godt få det godt igen, siger han.
Behøver ikke vide alt (arbejdsgiver)