Ja til et job med mindre ansvar (arbejdstager)
Inge holdt jobbets fordele og ulemper op mod hinanden og kom frem til, at der er flere plusser end minusser.
Inge Selmer, piccoline, Retspsykiatrisk Ambulatorium Århus, Universitetshospitalet Risskov.
I 1967 kom 17-årige Inge i lære som kontorassistent, og hun har været ved faget lige siden. I dag er Inge 57 år.
For syv år siden blev hun på grund af sygdom afskediget fra et job på Århus Tekniske Skole. En stresslidelse var brudt ud. Den viste sig som panikangst, depression, træthed og koncentrationsbesvær.
Inge havde mistet tre nære familiemedlemmer på kort tid. Men hun arbejdede videre i sit ansvarsfulde job på en travl arbejdsplads uden at få sorgen bearbejdet. Så sagde kroppen fra. Inge bor i dag alene og har en datter på 26 år.
Angsten kom tilbage
Inge restituerede sig, tog nogle kurser i PC kørekort, blev medicinfri og raskmeldt. Hun fik arbejde via et vikarbureau. Men efter et par år tog stressen til på ny. Angsten kom tilbage.
- Angsten begynder med smerter, der breder sig fra maven til hele kroppen. Til sidst rammer det hovedet. Det føles som om, at det er ved at sprænges, forklarer Inge. Koncentrationen forsvinder, og tankerne kredser om sygdom og angst for at dø. I juli 2004 blev Inge sygemeldt igen.
Inges socialrådgiver ved Århus Kommune kunne se, at det stod alvorligt til. Hun bevilligede et individuelt behandlingsforløb hos Jysk Fobiskole.
- Det var kognitiv terapi – og det var suverænt godt, siger Inge. Hun har i dag fået nogle redskaber til at registrere, hvornår angsten begynder, og hvilke tanker og følelser der udløser den.
En ridse i lakken
I september 2005 følte Inge sig atter klar til at få et job. Hun kom i en tre måneders arbejdsprøvning hos Det Faglige Hus – en A-kasse i Århus. Stillingen var som kontorassistent, fire timer hver dag. A-kassen ville gerne beholde Inge, så hun fortsatte med yderligere tre måneders arbejdsprøvning. Men så skete der omstruktureringer, og Inges ansættelse blev ikke forlænget.
- Det giver lidt af en ridse i lakken, jo flere arbejdsprøvninger man kommer ud i, siger Inge.
Inge havde været på sygedagpenge i 52 uger – og fik perioden forlænget med yderligere 52 uger.
- Min arbejdsevne blev vurderet til 50 % eller derunder, fortæller hun.
Heldigvis havde Inge en forsikring mod kritisk sygdom i sin pensionskasse. Det reddede økonomien.
Valgte Marselisborg
Inge fik to tilbud fra Århus Kommune om hjælp til at komme i beskæftigelse. Det ene var hos Reva Syd i Århus. Det andet var et projektforløb hos Marselisborg - Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden, der tog sigte på job i små eller mellemstore virksomheder. Inge valgte Marselisborg. Her blev hun tilbudt et fire ugers afklaringsforløb efterfulgt af et fire ugers jobsøgningsforløb.
En af de ting, der gjorde stort indtryk på Inge under kurset, var et foredrag af en tidligere kursist, der havde fået et fleksjob. Han holdt oplæg sammen med direktøren i firmaet, hvor han var ansat.
- Jeg kunne se, at selv om jeg var sygdomsramt og kun kunne arbejde tre til fire dage om ugen, så kunne jeg sagtens bruges på arbejdsmarkedet. Hvis firmaet tager hensyn til de svagheder, som man har. Oplægget gav mig en idé om, hvordan arbejdsgiveren ville behandle mig i fleksjobbet.
Inges kontaktperson på Marselisborg var Helle Ørtoft. Hun kom op med et piccolinejob på Retspsykiatisk Ambulatorium i Risskov. Og Inge besluttede sig for at give det en chance. Efter tre måneders praktik blev hun ansat fire timer om dagen, 20 timer i alt.
Job med mindre ansvar
De første uger var det lidt mærkeligt – men i dag har jeg det godt med det, siger Inge om jobbet.
Hun sætter stor pris på sin leder, psykolog Ulla Larsen.
- Er der noget, så kan jeg gå ind og få en snak, og så tager Ulla affære. Jeg læsser af på hende, for der er ikke nogen at læsse af på, når jeg kommer hjem, siger Inge. Der har været lidt knas i kommunikationen med en enkelt kollega – men det er faldet på plads ved Ullas hjælp.
Kollegerne er læger, psykologer, sygeplejersker, psykoterapeuter og lægesekretærer. Og Inge kan af og til føle sig lidt uden for gruppen i sit piccolinejob, hvor hun ikke deler opgaver med andre. Jobbet handler om at gå til hånde med kaffebrygning, kopiering og arkivering i og af lægejournaler.
- Jeg er et talmenneske. Jeg elsker tal. Og det her job har intet med tal at gøre, siger Inge. Det har ikke været nemt for hende at vænne sig til et job med mindre ansvar. Men i dag er hun afklaret med, at hun gerne vil blive.
At gøre en forskel
- Jeg drømte jo om at lave noget med tal. Så da jeg havde sommerferie, opgjorde jeg fordele og ulemper. Og der var mange fordele.
- I starten følte jeg mig meget alene. Det gør jeg ikke længere. Alle har været hjælpsomme. Kollegerne er flinke og rare. Alene det, at være så heldig at blive accepteret på en arbejdsplads med en skavank. At tjene sine egne penge.
- Jeg udfører et stykke arbejde, hvor jeg kan hjælpe andre, der ikke selv kan nå de opgaver. Jeg føler mig godt tilpas. De giver udtryk for, at de er meget glade for mig, siger Inge.
- Jeg har prøvet at bruge mine albuer. Jeg har prøvet mig selv af i et arbejde. Med min alder handler det mere om at holde sig i gang. Hvis jeg kan blive her, til jeg skal gå på efterløn, så er det godt. Jeg er glad og positiv i jobbet.
Inge har stadig problemer med angst. Men der går længere og længere mellem anfaldene. Jobbet har også haft betydning for det, mener Inge.
- Det har givet en vis stabilitet, det er der ingen tvivl om, siger hun.
Sæt tid af til samtaler (arbejdsgiver)