Menu
Søg Job - Evner i Fokus Hotline

Kontakt hotline, hvis du har spørgsmål. Ring på 36 310 320 eller send en mail på hotline@handicap.dk

Åbningstid:

Mandag 9 til 12

Tirsdag 9 til 12

Onsdag 13 til 16.30

Kampagnesitet

Læs mere overordnet om "Søg Job - Evner i Fokus" her.

 

Fakta om Gallojob i Århus

Gallo Bevægelsen blev startet i 1980 af tidligere psykiatrisk overlæge Johannes Nielsen. Gallo Huset ligger i Århus og driver galleri, værested og café, skole, idræt, gartneri, jobanvisning og et forlag.

Gallojob har eksisteret siden 1997 og drives af mennesker, der selv har en sindslidelse. Gallojob formidler udelukkende skånejob med løntilskud til mennesker med psykiske lidelser, som er tilkendt pension.
Gallojob har ca. 200 henvendelser om året på telefonen. Heraf gennemfører ca. 100 samtaleforløbet hos en af Gallojobs fire jobkonsulenter.

Center for Kvalitetsudvikling har evalueret Gallojobs aktiviteter:
"Procentvis er der sket en stigning i antallet af fastansættelser af jobkunder, der begynder i et afklaringsforløb. I 2004 blev 36 % fastansat, og i 2006 er 59 % blevet fastansat."
Evalueringsrapporten viser også, at de virksomheder, der har fået jobkunder via Gallojob, er meget tilfredse med samarbejdet.

Jobkonsulentens metode
• Tre personlige samtaler med jobsøgeren
• Til rådighed for jobsøgeren pr. telefon
• Kontakt til arbejdspladsen pr. brev og opfølgning over telefonen
• Jobsøgerens jobønsker prioriteres

Første samtale: Konsulenten skaber et rum for tillid og fortrolighed. 
Anden samtale: Den jobsøgende beskriver sig selv: svage og stærke sider, behov for støtte og skånehensyn.
Tredje samtale: Der udarbejdes en jobsøgerprofil: Kvalifikationer, motivation, forventninger til jobbet, fritidsinteresser, ressourcer, begrænsninger og skånehensyn.

Læs mere på www.gallojob.dk

Forbindelse til det pulserende liv (arbejdstager)

Mikkel bidrager til det sociale (arbejdsgiver)

Bruger hjælper bruger (jobkonsulent)