Det kan lade sig gøre Det kan lade sig gøre En undersøgelsesrapport www.detkanladesiggoere.dk Om tilknytning til arbejdsmarkedet for indvandrere/ efterkommere med funktionsnedsættelser Projekt – det kan lade sig gøre December 2007 Fabiola Ramirez de Lauritsen Cand.scient.soc. Projekt – det kan lade sig gøre er finansieret af Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Dansk Handicap Forbund · Hans Knudsens Plads 1A · 2100 København Ø Telefon: 39 29 35 55 · E-mail:info@detkanladesiggoere.dk 20 i beskæftigelse – HURRA! Indhold: Indeks: side a Forord: side 0 Resumé af rapport: side 1 1. Kapitel: Indledning side 2 1.1. Definition af begreber side 3 1.2. Fremstilling af feltarbejdes metode side 3 1.3. Kvantitativ undersøgelse side 4 1.4. Kvalitativ undersøgelse side 4 1.5. Datagrundlag side 5 1.6. Bearbejdning af indsamlede data side 5 1.7. Rapportopbygning side 5 2. Kapitel: Brugernes tilfredshedsgrad side 6,7,8 2.1. Kort opsummering side 8 2.2. Brugernes kontekstuelle tilfredshedsgrad side 9 2.3. Sammenfattet side 10 3. Kapitel: Indledning side 11 3.1. Brugernes kommentarer og oplevelser side 11,12 3.2. Brugernes forslag side 13 3.3. Sammenfattet side 14 4. Kapitel: Indledning side 15 4.1. Bearbejdning af interviews side 15,16 4.2. Læsevejledning side 16 4.3. Lønmodtagernes arbejdsforhold side 16,17 4.4. Psyko-sociologiske forhold side 17,18 4.5. Arbejdsgivernes erfaringer med projektet side 18,19 4.6. Målgruppens arbejde som identitet side 19,20 4.7. Samarbejdet mellem kommunen og projektet side 21 4.8. Arbejdsgivernes forhold til projektet og kommunen side 22,23 5. Kapitel: Afsluttende sammenfatning side 24,25 5.1. Refleksioner side 26 6. Kapitel: Konklusion side 27,28 Forord Dansk Handicap Forbund har med støtte fra Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration fået midler fra satspuljen til en fortsættelse af projekt – det kan lade sig gøre – for indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse som målgruppe i 2006 og 2007. I denne forbindelse har jeg fået til opgave at lave en afrapportering af projektets forløb. Formålet med denne rapport er at dokumentere og belyse, hvorledes forsættelse af projektet ”det kan lade sig gøre” er forløbet, om formidlingen af den viden og knowhow som blev erhvervet i 2004 og 2005 og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet for arbejdsparate indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse. Rapporten sætter fokus på en gruppe brugeres egne ord og udsagn om hvordan projektet det ”kan lade sig gøre” har indvirket på indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse, på myndigheder inden for beskæftigelses-, handicap- og integrations området, samt på arbejdsgivere. Projektets helhedsindsats har været af stor betydning og har tilsammen haft en positiv effekt og dermed genereret: - En tilfredsstillelse hos målgruppen som ”det ikke kan måles op i penge” - Aflastning af kommunens personale. - Indbydelse til at tænker i nye baner hos arbejdsgiverne Resumé af rapporten Der er forelagt fællestræk af centrale emner og problemstillinger, som tegnede et billede af målgruppens psykosociologiske forhold og arbejdsgivernes, kommunens og projektets indbyrdes samarbejde og erfaringer. Analysen har identificeret 3 problemstillinger: Projektets tætte kontakt og personlige støtte har været en meget central proces i målgruppens arbejdsmarkedstilknytning og dermed modvirket langtidsledighed, isolation og håbløshed for 20 indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse. Projektet slutter ultimo december, - og hertil, - rejser et spørgsmål sig: hvem vil modvirke langtidsledighed, isolation og håbløshed for denne målgruppe efter december 2007 Samarbejdet mellem kommune og projektet har været af stor betydning for de 20 konkrete ansættelser. Analysen viser at målgruppen, der har krævet meget af kommunens tid, har projektet taget sig af. Rapporten vidner at kommunen har brugt projektet som en ekstra ressource. – og – skal indvandrere og efterkommere med nedsat arbejdsevne og som kræver en del af sagsbehandlers tid holdes ude af arbejdsmarkedet, efter december2007 Rapporten viser at arbejdsgivernes erfaring med projektet er meget positiv. Dog viser analysen også at arbejdsgivers samarbejde med kommunen er præget af manglende information. Der hersker tvivl om sagsbehandlinger i kommune. Det viste sig, at der er en del udskiftning af kommunens jobkonsulenter og de kommer med forskellige formål og informationer end lige det arbejdsgiveren har brug for. Og hvem har ansvaret for, at kommunernes jobkonsulenter er fagligt klædt på til jobbet? Og at der er en målrettet uddannelse som tilgodeser jobkonsulenternes arbejde i praksis? I. kap. lndledning Dansk Handicap Forbund har ønsket en dybdegående rapport med en beskrivelse af hvordan og hvorledes projektets målsætninger er indfriet. Derfor har jeg fundet det nødvendigt at foretage nogle metodiske overvejelser. Ydermere fandt jeg det nødvendigt at sætte mig ind i projektbeskrivelsen, de forskellige dokumenter forbundet med projektet i sin helhed, samt ”det kan lade sig gøre”s hjemmeside. Rapporten opbygges på baggrund af konkrete undersøgelser som tager afsæt i projektets overordnede formål som værende: 1. At videreføre den erhvervede viden i 2004 og 2005 med henblik på at forankre den opnåede viden og erfaring hos centrale aktører/myndigheder, inden for beskæftigelses – handicap – og integrations området. 2. At afprøve konkrete indsatser for at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse. Overordnede formål blev valgt som udgangspunkt i følgende overvejelser: - Hvordan er forholdet mellem idé og virkelighed? - Plan og implementering? Sagt med andre ord: - Hvordan forholder projektets formelle formål og hensigter sig i praksis? - Projektet idé om at medvirke til at formidle, forankre og dermed styrke arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere med fysiske handicap? Som det fremgår, var jeg ikke interesseret i en undersøgelse med udgangspunkt i det "formelle". Jeg overvejede derimod, hvordan jeg kunne angribe og synliggøre projektets indvirkning i praksis. I forsøget på at synliggøre projektets indvirkning i praksis, fandt jeg det nødvendigt at tage udgangspunkt i brugerne1 som referenceramme, dvs. at gå tæt på virkeligheden og undersøge forskellige forhold af projektets indsats via en undersøgelse af pågældende brugers oplevelse ved at deltage i, være med til, komme i beskæftigelse etc. ved hjælp af følgende spørgsmål: - Hvad er målgruppens oplevelse af at have været en del af - det kan lade sig gøre - projektet? - Hvilke ønsker, behov og forventninger har arbejdsgiverne haft til projektet? 1 Se definition af anvendte begreber s.3 - Hvilken indvirkning har projektet haft på brugernes pågældende forhold? - Hvad er målgruppens mening om projektets implementeringsmetoder i praksis? - Hvilke metoder/midler blev der brugt til projektets implementering? 1.1. Definition af anvendte begreber 1. ”Indvandrere og efterkommere med varige begrænsninger i arbejdsevnen”. Her i rapporten skal forstås, at begrebet indbefatter både indvandrere og efterkommere på fleksjob og indvandrere og efterkommere på førtidspension og som værende projektets målgrupper. Ovennævnte definition tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets og Arbejdsmarkedsstyrelsens måde at betegne begrebet på, som følgende: ”personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen og som ikke er i stand til at fastholde eller opnår beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet2”. Citat efter lov om aktiv socialpolitik. 2. Kommunen. Her i rapporten skal forstås den myndighed, inden for beskæftigelses – handicap – og integrations området, som projektet har samarbejdet med. 3. ”Brugere”: Projektet har opsøgt kontakt med og samarbejdet med både kommuner, arbejdsgivere og lønmodtagere, derfor skal begrebet ”brugere” her i rapporten forstås som alle 3 grupper, der har gjort brug af projektets indsats. Hvorfor betegnelsen refererer til en af grupperne eller alle tre. 4. Målgruppen eller lønmodtager, referer først og fremmest til indvandrere og efterkommere med varige begrænsninger i arbejdsevnen og som projektet – det kan lade sig gøre – har beskæftiget sig med at skaffe job. Dvs. at her i rapporten vil jeg betegne gruppen af indvandrere og efterkommere med varige begrænsninger i arbejdsevnen enten som målgruppen eller lønmodtagere, alt efter betegnelsens relevans i forhold til rapportens kontekst. 1.2. Fremstilling af feltarbejdets metode Denne rapport er opbygget ved hjælp af en kvantitativ og kvalitativ evalueringsmetode. Undersøgelsesmetoden tager udgangspunkt i P. Spradley James og Bent Fyvbjerg. Og præferencen på P. Spradley kan bl.a. begrundes i, at han belyser nødvendigheden af at tage udgangspunkt i ”informant” sprog, tolkninger og opfattelser, og tydeliggør forskellen mellem begreber ”respondents” og ”informants” betydning som følgende: ”One of the most important distinctions between respondent’s and informant’s roles has to do with the language used to formulate questions. Survey research with respondents almost always employs the language of the social scientist. The questions arise out of the 2 Uddrag af: LBK nr. 1074 af 07/09/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-09-2007 Beskæftigelsesministeriet social scientist’s culture. Informant research, on the other hand, depends more fully on the language of informant. The questions arise out of the informant’s culture”3 Således banede Spradley vejen til Bent Flyvbjergs tilgang, forstået således at undersøgelsen bygger på den konkrete videnskab, det kontekstafhængige, partikulære og narrative4. 1.3. Kvantitativ undersøgelse Formålet med den kvantitative undersøgelse er at bruge skemaet som parameter og give et generelt billede af tilfredshedsgraden hos målgruppen angående projektets indsats. Der er formuleret 15 forskellige spørgsmål til henholdsvis kommuner, arbejdsgivere og lønmodtagere5. Og nederst på skemaet, i et frit felt, hvor brugeren kunne give deres meninger til kende og komme med forslag til evt. forbedringer af projektets indsatser. Idéen med at bede brugerne om at skrive deres oplevelser og forslag til forbedring af projektet, er også at opfange brugernes egne udsagn, for dernæst at gå i dybden og bruge de udsagn som udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse via personlige interviews. 1.4. Kvalitativ undersøgelse Ved den kvalitative undersøgelse er der lagt op til en narrativ og kontekstafhængig tilgang. For at imødekomme Spradleys krav om, at spørgsmålene skulle udspringe af informantens egne udsagn/sprog6, og uden styring af interviewene. Derfor er forslag og kommentarer som målgruppen har skrevet i de kvantitative spørgeskemaer anvendt som spørgsmål i de personlige interviews. På denne måde bliver det også muligt at adskille bør som plan og er som implementering, dvs. projektets intentioner/målsætninger skal forstås som noget der bør være og målgruppens oplevelse af projektets indsats, skal forstås som hvordan intentionerne er udmøntet i praksis. Herigennem sætter rapporten fokus på en gruppe indvandrere og efterkommere med varige begrænsninger i arbejdsevnen og deres beskrivelse af at været med i projektet og hvad det kendetegnes af, samt deres bud på de forudsætninger, der skal til for at forbedre indsatsen, for at målgruppen kan få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med rapporten er også at dokumentere og belyse hvordan implementering af – ”det kan lade sig gøre” projektet, har indvirket i praksis i forhold til brugernes behov, ønsker og forventninger. 3 Spradley P. James,” The Ethnographic Interview” s. 21. 1979 4 Flyvbjerg, Bent,” Magt og Rationalitet”, 1992 5 Se vedlagte bilag 1, 2, og 3 6 Spradley P. James, “The Ethnographic Interview”, 1979 1.5. Datagrundlag: Ovennævnte målsætning er indfriet ved hjælp af forskellige skemaer, målrettet og tilsendt henholdsvis indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse (16 skemaer), myndigheder inden for beskæftigelses, handicap- og integrationsområder (6 skemaer), samt til arbejdsgivere(15 skemaer). Af de 37 sendte skemaer til brugere, blev der udfyldt og returneret 9 skemaer fra lønmodtagere; 8 fra arbejdsgivere og 6 fra myndigheder inden for beskæftigelses, handicap- og integrations området. Rapporten er således opbygget ved hjælp af 23 kvantitative besvarelser, 7 kvalitative interviews fra henholdsvis 3 lønmodtagere, 3 arbejdsgivere og en embedsmand. 1.6. Bearbejdning af indsamlede data Skemaernes udsagn blev sorteret og fordelt efter emner. Der var 15 kommentarer og forslag til forudsætninger for at forbedre projektets indsats. De 7 interviews blev optaget på bånd og transskriberet, og på grundlag af de ca. 18 sider udskrift, blev interviewene bearbejdet og opdelt efter emner. 1.7. Rapportopbygning. I det første afsnit præsenteres en oversigt af brugernes tilfredshedsgrad, dernæst præsenteres de pågældendes udsagn og forslag til forbedringer af projektets indsatser. Endvidere præsenteres lønmodtagernes, kommune, og arbejdsgivernes forventninger til projektet. 2. kap. Brugernes tilfredshedsgrad Der blev udsendt spørgeskemaer til arbejdsgivere, kommuner og til lønmodtagere. Ud af de 37 udsendte skemaer er der besvaret 19. Herunder belyses det samlede billede af tilfredshedsgraden af projektets indsats ved hjælp af følgende skemaer. Tilfredshedsgrad hos lønmodtagere Spørgsmål Ikke godt Godt Fortræffeligt Andet absolut Relativt absolut Relativt absolut Relativt absolut Relativt Jeg vurderer projektets formidling af konkrete fleksjob eller skånejob til mig, i sin helhed som: 6 67 % 2 22 % 1 11 % Jeg vurderer den generelle formidling af muligheder, for mig med begrænset arbejdskraft, for at komme i beskæftigelse som: 8 89 % 1 11 % Jeg vurderer projektetmedarbejdernes vejledning og engagement i mig som person i sin helhed som: 1 11 % 4 44 % 4 44 % Jeg vurderer den opsøgende personlige kontakt og vejledning i ansættelsessituationen som: 6 67 % 3 33% Jeg vurderer den opsøgende personlige kontakt og opfølgning af mit arbejdsforhold efter ansættelse som: 6 67 % 2 22 % 1 11 % I alt 1 2 % 30 67 % 12 27 % 2 4 % tabel 1 Af tabel 1 ses, at 67 % af disse besvarelser vurderer projektet indsats – som værende godt, 27 % bedømmer det som fortræffeligt, mens kun 2 % vurderer projektet som værende ikke godt. Vurdering af ”andet” er 4 %, men her på skemaet siges ikke noget om, hvad ”andet” kunne handle om, da dette er forbundet med lønmodtagernes kommentarer og behandles efter dette afsnit. Tilfredshedsgrad hos kommunerne Spørgsmål Ikke godt Godt Fortræffeligt Andet absolut Relativt absolut Relativt absolut Relativt absolut Relativt Jeg vurderer indsatsen af hvad projektvidereførelsen af opnået viden i sin helhed som: 4 67 % 1 16 % Jeg vurderer projektets opsøgende kontakt til min kommune som: 4 67 % 1 16 % Jeg vurderer projektets formidling af metoder til at få flere nydanske i beskæftigelse med handicap i sin helhed som: 5 83 % 1 16 % Jeg vurderer den opsøgende kontakt og opfølgning af pågældende sager som: 4 67 % 1 16 % Jeg vurderer vores samarbejde med projektmedarbejderne i sin helhed som: 3 50 % 1 16 % 1 16 % I alt 20 77 % 4 15 % 2 07 % Tabel 2 Af tabel 2 ses at, 77 % vurderer projektets indsatser som værende ”godt”, 15 % bedømmer det som ”fortræffeligt” og 7 % som ”andet”. Tilfredshedsgrad hos arbejdsgiver Spørgsmål Ikke godt Godt Fortræffeligt Andet absolut Relativt absolut Relativt absolut Relativt absolut Relativt Jeg vurderer indsatsen, hvad angår formidling af nydansk arbejdskraft med handicap i sin helhed som: 3 60 % 1 20 % 1 20% Jeg vurderer projektets opsøgende kontakt til min virksomhed som: 3 60 % 1 20 % 1 20 % Jeg vurderer Jobforums anvisning af fleksjob, eller skånejob for nydanskere i sin helhed som: 3 60 % 1 20 % 1 20 % Jeg vurderer foranstaltningerne ved ansættelsen af nydansk- arbejdskraft med handicap i vores virksomhed som: 3 60 % 2 40 % Jeg vurderer integration af nydansk arbejdskraft med handicap i vores virksomhed som: 3 60 % 2 40 % I alt 15 60 % 7 28 % 3 12 % Tabel 3 Måling af arbejdsgiveres tilfredshedsgrad viser at 60 % vurderer projektet som ”godt”; 28 % som værende ”fortræffeligt” og 12 % som ”Andet”. 2.1. Kort opsummering Af de fremstillede skemaer på henholdsvis lønmodtagere, kommuner og arbejdsgivere kan, på nuværende tidspunkt siges at kategorierne ”godt” og ”fortræffeligt” er de gennemgående parametre på de tre skemaer. Med de relative tal og anvendte kategorier som parametre, kan der også komparativt ses at arbejdsgivernes vurdering ”fortræffeligt” topper med 28 % efterfulgt af lønmodtagernes med 27 % og kommuners med 15 %. I kategorien ”godt” kommer kommunernes vurdering med 77 %; lønmodtagernes med 67 % og arbejdsgivernes med 60 %. I ovennævnte afsnit er ”brugernes” tilfredshedsgrad blevet sammenlignet generelt. I næste afsnit beskrives, hvad den enkelte bruger er mest tilfreds med. 2.2. Brugernes kontekstuelle tilfredshedsgrad I det foregående blev brugernes tilfredshedsgrad illustreret, ved hjælp af absolutte og relative tal, og blev sammenholdt ved hjælp af ”i alt relative tal”. I det kommende afsnit, vil ”brugernes”, de enkeltes, kontekstuelle spørgsmål blive gengivet i relative tal og i kronologisk rækkefølge. . Skemaet herunder indikerer fællesnævner af optimal tilfredshed Godt Fortræffeligt Lønmodtagere vurderer projektets medarbejderes vejledning og engagement i mig som person 44 % 44 % den opsøgende personlige kontakt og vejledning i ansættelsessituationen 67 % 33 % vurderer den generelle formidling af muligheder for at komme i beskæftigelse 89 % 11 % Arbejdsgivere vurderer foranstaltningerne ved ansættelsen af nydansk arbejdskraft med handicap 60 % 40 % vurderer integration af nydansk arbejdskraft med handicap i vores virksomhed 60 % 40 % Opsøgende kontakt til min virksomhed 60 % 20 % Kommuner vurderer projektets formidling af metoder til at få flere nydanske med handicap i beskæftigelse 83 % 16 % Opsøgende kontakt til min kommune 67 % 16 % tabel 4 Lønmodtagerne vurderer, ”vejledning og engagement ” som fortræffeligt med 44 % og 89 % rubricerer” formidling af muligheder for at komme i beskæftigelse” i rubrikken godt. 40 % af arbejdsgiverne vurderer ”foranstaltningerne ved ansættelsen” som fortræffeligt og 60 % som godt. ”Integration af nydansk arbejdskraft i pågældende virksomhed” vurderes også som fortræffeligt med 40 %. I kommunernes vurdering af det enkelte spørgsmål ser det ud til at ” formidling af metoder til at få flere nydanske med handicap i beskæftigelse” vurderes højest i kategorien godt med 83 %. Og 16 % som fortræffeligt. Ved at sammenholde de relative tal kronologisk, kan der sammenfattende siges, at selvom spørgsmålene på skemaerne er kontekstuelle, er indsatsen af ”formidling af muligheder, og foranstaltninger”; den ”opsøgende personlige kontakt” og ”formidling af metoder” de vurderinger der gennemgående estimeres højest. 2.3. Sammenfattet I det forudgående er den statistiske information blevet præsenteret med det formål at give en oversigt over brugernes tilfredshedsgrad med projektets indsats. I rapporten blev de relative tal, godt og fortræffeligt anvendt som parametre. På dette grundlag kan der aflæses, at arbejdsgiverne scorer i tilfredsstillelses grad med 28 %7 efterfulgt af lønmodtagerne med 27 % 8og sidst kommunerne med 15 %9. I rubrikken ”godt”, kommunernes vurdering 77 %, efterfulgt af lønmodtagerne med 67 % og sluttelig arbejdsgiverne med 60 %. Ved at have fremstillet, hvad de enkelte brugere maksimalt er tilfredse med, kunne brugernes fællesnævnere af optimal tilfredshed lokaliseres. Selvom spørgsmålene på skemaerne var kontekstuelle, viste det sig at indsatsen af ”formidling af muligheder, og foranstaltninger” og ”formidling af metoder”, blev den gennemgående vurdering der estimeredes højest. Den næsthøjeste gennemgående vurdering af brugerne blev ”den opsøgende og personlige kontakt”10 På baggrund af ovenstående må her konstateres, at tilfredshedsgraden er positiv. Dog siger de samlede data ikke noget om informanternes ønsker og behov ved projektet. Derfor vil der i det følgende afsnit blive inddraget forskellige udsagn som danner grundlag for brugernes fællesnævner af optimal tilfredshed og som menes at have prioritering hos brugerne. 7 jf. s. 7 8 jf. s 5 9 jf. s 6 10 jf. skemaer 1, 2, og 3. 3. kap. Indledning Intentionen med dette kapitel er at lave hovedanalysen af projektets indsats ved hjælp af brugernes kommentarer, beskrivelse af deres oplevelser, forslag og interviews. Først præsenteres brugernes udsagn, for dernæst at fremhæve nogle særpræg i holdninger både fra brugernes udfyldte kommentarer og forslag på skemaer og interviews. Endvidere skal brugernes udsagn på skrift og interviews udgøre hovedanalysen af projektets indsats og dets indvirkning. Jeg vil gå i dybden, specielt med en fremstilling af det, der gives udtryk for af de tre lønmodtagere, tre arbejdsgivere og en embedsmand som har deltaget i interviewene. Derfor er hovedopgaven i denne analyse at præsentere og sammenholde en række udsagn fra brugerne som tilsammen skal tegne et billede af, hvordan projektet blev implementeret i praksis. I første omgang og for at kunne sige noget om hvad ”andet” på skemaerne betyder, er det nødvendigt at give adgang til næste afsnit og inddrage brugernes skriftlige kommentarer og forslag. 3.1. Brugernes kommentarer og oplevelser I det følgende præsenteres de forskellige udsagn fra hhv. kommuner, arbejdsgivere og lønmodtagere. Hensigten er at anvende brugernes egne ord om hvordan de forholder sig til projektets indsats og betydning i praksis. Af de tilsendte skemaer kan teksten om kommentarer og forslag kort opgøres som følgende: Lønmodtagere - Din oplevelse af projektets indsats og at du har fået arbejde. - Forslag om hvordan formidlingen kan forbedres. Arbejdsgivere: - Formidling af nydansk arbejdskraft med handicap. - Forslag om hvordan formidling kan forbedres. Kommuner: - Formidling af projektets erfaring med målgruppen. - Forslag om hvordan formidling af den høstede viden kan forbedres. Ud af lønmodtagernes besvarelser gik fire udsagn ud på vejledning og moralsk støtte. Kommunernes udsagn gik mere ud på opsøgende indsats. For at lette forståelsen af, hvorfor jeg har valgt at gruppere forskellige udsagn med fælles træk under ovennævnte temaer, fremstilles brugernes udsagn herunder i kursiv11. Ligeledes vil brugernes udsagn blive præsenteret i kursiv fra nu af, og i resten af rapporten. Brugernes kommentarer Lønmodtager Kommuner Arbejdsgiver Vejledning og moralsk støtte - Tæt kontakt; personlig engagement; god vejledning og moralsk støtte. - Y´s indsats var rigtig god. Har ramte plet med forslag om at komme til parkering Kbh. - Er utrolig glad for den store indsats projektets medarbejder har ydet, for at jeg kunne komme i arbejde. - Det er et godt projekt der gav mig en stor hjælp til at vende tilbage på arbejdsmarked. - Et mere simpelt (og korrekt) sprog, som en indvandrer (1977) kan forstå. Opsøgende indsats - Udmærket opsøgende virksomhed. - har vi dog ikke opnået resultater i F.M formidling af job til handicappede borgere - vi har ganske vist ikke haft konkrete forløb i gang, men er fuldt ud orienteret om muligheden. - Tak for det fremsendte evalueringsmateriale. Præsentationsmødet blev gennemført i foråret på en både inspirerende og professionel måde. – af interne årsag har vi ikke været i stand til at følge op med et konkret samarbejde med borgere. Dog håber jeg, at dette vil kunne lade sig gøre senere i løbet af efteråret. - Det at det er handicappet som er rolle model er vigtig og meget godt. Tabel 5 Som de fremgår i tabel 5, optræder emnet, vejledning, moralsk støtte og opsøgende indsats hyppigst i brugernes beskrivelse af deres oplevelse og som kendetegner projektets indsats i deres kommentarer. Dvs. at der er 5 udsagn som omhandler lønmodtagernes oplevelse af vejledning og moralsk støtte. 4 udsagn omhandler kommunernes oplevelse af projektets opsøgende indsats. På nuværende tidspunkt kan det konstateres, at ”vejledning, moralsk støtte og opsøgende indsats" har været overvejende i brugernes udsagn. Ydermere med ”moralsk støtte” menes her lige præcis den bestemte vurdering som brugerne selv udtrykker, nemlig: ”Tæt kontakt; personlig engagement; god vejledning og moralsk støtte”12 . I ”opsøgende indsats” henvises mere til kommunernes udsagn af at være ”vel orienteret om projektets formål via forskellige opsøgende aktiviteter”. 11 S bilag 6,7 og 8 12 Se bilag 6 s. 1 Men selvom brugernes kommentarer, oplevelser af projektets indsats vedr. vejledning, moralsk støtte og opsøgende indsats fremtræder som den dominerende information, kan der her igennem ikke aflæses brugernes ønsker om forslag om, hvordan projektet kan forbedres. Derfor vil jeg præsentere de forudsætninger som brugerne efterlyser for at forbedre projektets indsats. 3.2. Brugernes forslag Lønmodtager Kommuner Arbejdsgiver Opsøg arbejdsgiver - blev ved. - Virksomhederne skal møde klienterne, se deres handicap. - Opsøg arbejdsgiver. - Man skal gå uden de områder som man sætte. For mit vedkommende gav det et rigtig godt resultat. Jeg er tilfreds og glad for mit fleksjob. - Folk bør ikke være bange for at prøve noget nyt. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats og det kan absolut lade sig gøre. Ønsker - Selve indsatsen er meget god, men, det med at finde reelt arbejde hos arbejdsgiver… de ved jeg ikke. - bliver mere aktivt, alt for få tilbud Opsøg kommuner 1. kom ud på jobcentre om et 1 år, hvor vi er længere henne i opbygning. Formidling af gode cases - Mere formidling af gode ”cases” hvor man har haft succes. Tabel 6 I tabel 6 er der vist 6 udsagn som omhandler ”opsøgende arbejde”. Den fremstillede information sondrer og rummer samtidig ”opsøgende arbejde” som en bekræftende aktivitet der allerede eksisterer og en efterlysning af mere. Den bekræftende og efterlysninger af mere opsøgende arbejde, optræder både hos lønmodtagere og kommuner. Arbejdsgivernes forslag fremstår også som en oplevet bekræftende aktivitet der bare skal udbredes til flere arbejdsgivere. Under emnet ”ønsker” har det ikke været muligt at afklare, hvad informanten mente med de skrevne udsagn, hvorfor læseren selv må drage egne tolkning. 3.3. Sammenfattet Kort fortalt kan det siges, at projektets indsats vedr. vejledning, moralsk støtte og opsøgende indsats, igen optræder i brugernes kommentarer og oplevelser. Dog er det her en kvalitativ information som udspringer af brugernes egne udsagn, frem for kvantitativ respons. I brugernes forslag om projektets forbedring, fører ”opsøgende arbejde” sig frem igen, som en eksisterende og samtidig ønsket forsat aktivitet. På dette grundlag kan det konstateres at vejledning, moralsk støtte og den opsøgende indsats er kongruent med den statistiske måling vedrørende tilfredsstillelsesgrad13. 13 se tabel 1,2, og 3. 4. Kap. Indledning Kontekstafhængig, partikulær og narrativt dokumenteret empirisk information. I det foregående er brugernes kommentarer, oplevelser præsenteret, samt forslag der kan medvirke til at styrke målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med dette kapitel er at belyse rapportens hovedspørgsmål om, hvordan projektets formål og intentioner forholder sig i praksis. Dvs. projektets idé om at medvirke til at formidle, forankre og dermed styrke arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere med fysiske handicap. Dette kapitel er opbygget ved hjælp af brugernes narrative information vedrørende deres oplevelse af projektets indsats. På dette grundlag skal de indledningsvis stillede spørgsmål besvares: - Hvad er målgruppens oplevelse af at have været en del af - det kan lade sig gøre projektet -? - Hvilke ønsker, behov og forventninger har arbejdsgiverne haft til projektet? - Hvilken indvirkning har projektet haft på brugernes pågældende forhold? - Hvad er målgruppens meninger om projektets implementeringsmetoder i praksis? - Hvilke metoder/midler blev der brugt til projektets implementering? Følgende informationer er blevet til på baggrund af 18 afskrevne sider fra 7 optagene interviews, af henholdsvis 3 lønmodtagere, 3 arbejdsgivere og 1 embedsmand. Interviewene varede mellem 8 og 20 minutter, herudover er der brugt en del tid på mere "løs snak" da informantinterviews kræver en god kontakt imellem intervieweren og den interviewede. Derfor er den indledende snak meget vigtig for hele interviewets forløb. Der var helt klart nogle fælles erfaringer, kontakten kunne bygges op omkring. 4.1. Bearbejdning af interviewene For at sikre rapportens validitet, er de båndede interviews udskrevet, og vedlægges som bilag til side 18. Spørgsmålene tog ofte udgangspunkt i brugernes kommentarer eller forslag som pågældende havde skrevet på det tilsendte evalueringsskema. F. eks. ” du skriver her på skemaet, at du har været utrolig glad, kan du fortælle lidt mere om det?”14 Ved manglende udsagn på pågældendes evalueringsskemaer, blev der bedt om at berette om oplevelser, fordele eller eventuelle ulemper ved projektet. På grundlag af de 7 interviews beskrives hyppigheden af udsagn ikke. Derimod 14 S. bilag 4, s.1 fremhæves parallelle og eller fælles problemstillinger/ udsagn som brugerne påpegede. Emner: Her er interviewene bearbejdet tværgående. Der er konkrete uddrag opdelt efter hvad informanterne har sagt om f. eks. sociale forhold, identitet, o.l. Her, og ud fra interviewene opstilles nogle problemområder, som målgruppen og arbejdsgiverne berørte, på en sådan måde, at de udpegede et tværgående billede af projektets indsats og dets indvirkning på brugerne. På denne måde er det muligt at vægte de gennemgående fællestræk udsprunget af brugernes samarbejde eller mangler herpå, samt det der gør målgruppen til en gruppe Dvs. at svarene er delt op i flere kategorier som omhandler lønmodtagernes oplevelser - af deres arbejdsforhold; lønmodtagernes psykosociologiske forhold før og efter projektet; Og samarbejdets forhold mellem kommuner, arbejdsgivere, lønmodtagere og projektet; - 4.2. læsevejledning I de følgende afsnit er alle informanters citater fremstillet i kursiv og indrykket. For at sikre meddelerens anonymitet, citeres forskellige bogstaver for pågældende gruppe af brugerne, frem for informanternes eller virksomhedens navn. 4.3. Lønmodtagernes arbejdsforhold Til spørgsmålet om hvor længe informanterne har været på arbejdsmarkedet i Danmark blev der svaret: ” i Danmark? øh, ud over det her, hvor jeg var udstationeret, så har jeg haft meget lidt, i forhold til de mange år jeg har boet her. Det vil sige, at det først er nu, hvor jeg har ansættelse i Denmark15 ”. Dvs. at informanten kun har haft 4 måneders tilknytning til arbejdsmarkedet af sin eksistens i Denmark, da informantens ansættelsesforhold slutter i december 2007. En anden informant siger: ”efter fleksen, jeg har ikke fået tilbudt ingen steder.16 ” Ifølge citatet skal forstås, at informanten ikke har fået tilbudt nogen steder. Faktisk har kilden været arbejdssøgende i14 måneder, altså siden informanten fik bevilliget fleksjob. En anden informant fortæller om at have været på arbejdsmarkedet: ”jeg har været siden 2002, så har jeg haft to afbræk af 8 måneders varighed17 15 s. bilag 4 s.1 16 s. bilag 4 s. 4 17 s. bilag 4 s. 6 Her står det klart at målgruppens arbejdsforhold har været præget af arbejdsløshed, dvs. uden tilknytning til arbejdsmarkedet. To af informanterne får deres første job via kontakten med projektet - det kan lade sig gøre. Der er skabt mange myter om indvandrere, som f. eks. ”at de ikke gider at arbejde, og derfor nasser på samfundet”. Hvis man er bibragt den holdning, at når man bare gider at arbejde, så skal man nok kunne klare sig, så støder man på mange problemer som indvandrer og efterkommer, når man intet arbejde kan få, og bliver tvunget til at lade sig forsørge af det offentlige. Ofte giver det en følelse af mindreværd. Når man så, foruden at være indvandrer og efterkommer har nedsatte arbejdsevner, bliver situationen ikke lettere. 4.4. Psyko- sociologiske forhold Dette afsnit handler om informanternes oplevelse af selvværd og identitet, før og efter at have været en del af projektets målgruppe. Du skriver her på skemaet: ”tæt kontakt, personlig engagement og personlig støtte18”. Kan du fortælle lidt mere om det? ”jeg er glad for at jeg er en del af en gruppe, har projektet som baggrund, så har jeg de her ting, hvis det går rigtigt galt, så kan de folk hjælpe mig, så jeg ikke føler det så tomt, som, (pause) jeg følte på et tidspunkt, hvor det var håbløst, at der gik mange år uden job og uden at tilhøre noget, øh”19 ”Det var håbløst” siger informanten, ”at det gik mange år uden job og uden at tilhøre noget”. Dvs. at projektets indsats vedrørende tæt kontakt, personlig støtte og engagement, har været af stor betydning for informanten. Projektets indsats har således virket som et psykosocialt sikkerhedsnet, hvor informanten føler at høre til. Endvidere siger informanten: ”øh ------ jeg har ikke betragtet mig selv som handicappet, på ingen måde, fordi det var mest hovedet jeg skulle bruge og jeg skulle ansættes med den viden jeg har, øh, men da tiden gik, så kan jeg godt se at der var tre ting som gik mod min chance for det her job, dvs. mit handicap, der var ikke så meget jeg kunne vælge i mellem, 20”----- I I udsagnet ” jeg har ikke betragtet mig selv som handicappet” kan forstås således, at informantens faglige viden ikke fejlede noget. Kilden har en universitetsuddannelse og byggede derfor sin selvopfattelse/identitet på den faglige viden og ikke det fysiske handicap. Men da tiden gik uden at kunne få et arbejde, blev informanten konfronteret med sit handicap. 18 s. bilag 4 s. 1 19 s. bilag 4 s. 1 20 s. bilag 4 s. 1 Selv om ansættelsen kun er til december, bliver der spurgt om hvordan informanten har det i sit nuværende arbejde: ”-, jeg har det godt, det er jeg glad for, øh, og selv om det er en meget kort ansættelse, dvs. til december, øh, det er et job hvor jeg er kvalificeret til, ikke? Det er ikke bare hvad som helst. Så, det er jeg glad for” 21. Informantens selvværd er i overensstemmelse med, hvad denne er kvalificeret til at lave. Altså ”det er ikke bare hvad som helst” jobbet er matchet efter informantens faglige kunnen. Dvs. der påpeges faktisk flere problemstillinger som sammenfattende kan forstås sådan, at meddelerens måde at opfatte sig selv på, er forbundet med ydre omstændigheder, altså om man vælger at se personens handicap som en begrænsning eller den faglige viden som en mulighed. 4.5. Arbejdsgivernes erfaringer med projektet Afsnittet handler om, hvordan arbejdsgiverne evner at forholde sig objektivt til målgruppens faglige og personlige kompetencer frem for deres handicap. En arbejdsgiver fortæller om sin erfaring med at have ansat en arbejdssøger med handicap, hvor det vigtigste for arbejdsgiveren er at ansøgeren kan magte den opgave der ligger der: ”øh handicappet for X. er stort, man kan se at det er voldsomt for X, og derfor har det også en betydning, uanset hvordan man vender og drejer det, så har det en betydning for X i hvor stor udstrækning X kan gøre det. Men det vigtige ved X er hans hjerne, det at X kan tænke og tale og ragere i forhold til den opgave der ligger der”, - 22. Arbejdsgiven er interesseret i personens ”hjerne” altså faglige kunnen som værende det vigtigste og på trods af X´s handicap som beskrevet herunder: ”- hans primære opgave er at lave projektstyring og projektledelse, og det vi så har gjort for, hvad skal vi sige, for de penge vi har til overs, øh, i forhold til tilskuddet, ja, er det sådan at vi har købt os en mand i Pakistan”23. Foruden at arbejdsgiveren er optaget af X’s faglighed, viser det sig at X i øvrigt rummer bestemte kompetencer, som arbejdsgiveren var også interesseret i: ”- nu tæller vi også øh, folk med udlandsbaggrund, - i vores tilfælde, så var X´s udlandsbaggrund faktisk en fordel kan man sige, i forhold til andre 21 s. bilag 4 s.2 22 s. bilag 4 s. 13 23 s. bilag 4 s. 14 ansøgere som ellers ikke har været handicappede for eks. Øh, og det er simpelthen fordi vi har så meget med Pakistan at gøre”24. X´s udlandsbaggrund kombineret med X´s faglig kunnen, bliver en fordel for arbejdsgiveren. For de mangler X har, beretter arbejdsgiveren at have løst som følgende: ”- der har vi fået en dansk programmør i hjernen, øh, og et par langsomme hænder, og så et par hurtige hænder, øøøøøh, i Pakistan,”25. Ovennævnte beretning viser tydeligt hvordan løntilskuddet bliver brugt, således at det er til fordel for alle partner. Dvs. kommunen, lønmodtageren og arbejdsgiveren. En anden arbejdsgiver refererer fra sit første møde med en fleksjob ansøger: ”der var 3 der søgte det(stilling som rengørings assistent), tror jeg. Men vi har slet ikke haft dem til samtale, fordi så kom det, det med M og lød så sød og rar og rolig, og M er meget imødekommende og sød med børnene. Vi er meget glad for M” 26. Her ser det ud til at arbejdsgiveren tiltales af M´s personlighed, som værende imødekommende, rar og rolig. Og som central kompetence i en institution: ” ja, det betyder utroligt meget i en børneinstitution og at M tager det, M tager det fuldstændig stille og roligt så”27. Og hvordan forholder arbejdsgiveren sig til M´s handicap? ”det siger hun at det går godt nok. Fordi, hun kan tage det stille og roligt her, der er ikke så meget pres på. Men det er sjovt fordi, det tit de folk der tager det stille og roligt, de når faktisk meget mere end, end nogen der knokler af sted”28. 4.6. Målgruppens Arbejdet som Identitet Afsnittet handler om samspillet mellem målgruppens selvanseelse/identitet og omverden. Ovennævnte ansat som programmør blev spurgt om, hvad det betød at blive ansat i ovennævnte virksomhed: ”øj, hvad det hedder, det betyder inderst inde en tilfredsstillelse, dvs. jeg har ikke spildt min tid på skolebænken, der er en anerkendelse du får både i 24 s. bilag 4 s. 13 25 s. bilag 4 s. 14 26 s. bilag 4 s. 10 27 Bilag 4 s. 10 28 Bilag 4 s. 10 Danmark men også på det internationale marked, øh, den betyder meget, øh, og det, det kan ikke måles op i penge, fordi, den følelse du sidder med, det er, du kan noget, jeg er noget, og det er den følelse vi skal have frem i alle andre handicappede også, som man kan få gang i det hele”29. ”en tilfredsstillelse og det kan ikke måles op i penge ” fortæller informanten. At arbejdsgiveren anerkender at ansøgeren kan noget ”specifikt” og på det internationale marked føler sig anerkendt og værdsat. Og at være anerkendt/værdsat er faktisk lige ved at være noget, altså informantens identitet. Det er en kendsgerning at indenfor de vesterlandske kulturer/ sociale normer, er individet værdsat, alene med bekræftelse i det han/hun laver som lønarbejder. (”Den Protestantiske etik” af Max Weber). En anden interviewet svarede til spørgsmålet om, hvad det betød for personen at være i arbejde: ” det betyder meget, betyder fordi man kommer ud og jeg er vant til at arbejde, så man kan komme ud og snakke med folk og laver noget i stedet for at man bare sidder bag mine fire vægge, jeg kan ikke blive hjemme, jeg kan godt lide at komme ud”30. At komme på arbejde er ikke blot løn og arbejdskræft som byttevare, men også en social samværssag. For den interviewede betyder det ikke kun at bryde isolationen, men også at føle sig nyttig og agtværdig, som følgende citat indikerer: ” og der kom en pædagog hen til mig og så sagde han, første gang kom en rengørings kone i vores hus som det er pænt og rent nu i hvert faldt”31. Af ovenstående skal der forstås, at foruden at der sættes pris på det udførte arbejde, påpeger pædagogen at arbejdet er udført optimalt med kvalitet. Ovennævnte citater rummer et spørgsmål om identitet og kræver opmærksomhed omkring ”selvværds oplevelse” og hvilken betydning dette har for menneskets selvanseelse og dermed deres identitet Og hvad betyder det så for målgruppens ”selvanseelse” i forhold til deres integritet, hvis de ydre omstændigheder vælger at fokusere på personens handicap som en begrænsning, frem for de muligheder som deres personlighed og faglighed kunne rumme? Ovennævnte spørgsmål er blot retorisk og som indbydende refleksion. 29 Bilag 4 s. 7 30 Bilag 4 s. 4 31 Bilag 4 s. 5 4.7. Samarbejdet mellem kommunen og projektet Afsnittet handler om hvordan kommunen forholder sig til projektet. Der har været dialog og samarbejde med kommunerne. Projektets samarbejdsformer har varieret fra kommune til kommune. I enkelte kommuner har samarbejdet været mere bredt og forpligtende, mens det i andre primært har omhandlet informationsaktiviteter rettet mod kommunens sagsbehandlere m.m. Der har været et forpligtende samarbejde med Københavns kommune. Derfor har det været oplagt at spørge Købehavns kommunens hovedperson om projektets forløb: Kommunen fortæller om projektets forløb: ” ja men altså i princippet synes jeg at selve forløbet, skal vi sige gik rimeligt godt, og når jeg siger rimeligt godt øh, er det fordi jeg er vendelbo” 32. Endvidere fortæller kommunen: ”Jeg tror vi alt i alt har sendt mellem 15 og 20 til projektet og nogle af dem er holdt op. Nogle har ikke ønsket at deltage fordi de syntes at de gik for tæt på, men en del af dem har faktisk fået job” 33. Kommunen sendte 15 -20 profiler til projektet som interesserede jobansøgere på fleks job og førtidspensionist. For at opnå kontakt til målgruppen, blev der etableret en lang række kontaktaktiviteter til både etniske foreninger, netværk og klubber. Målgruppen fik en generel information vedrørende projektets formål. Informanten blev spurgt om projektets udbytte: ”Altså det har selvfølgelig gavnet os, at de borgere kom i arbejde, det er der hvor det gavner alle mest, det har måske også gavnet os lidt, at vi har kunnet se, dem der ikke har villet have været med, fordi de følte de kom for tæt på, dem har vi jo så også selv kunnet bearbejde lidt, og nogen af dem havde vi så simpelthen meddelt, at, vi kunne ikke arbejde med, før de selv var mere positive og mere interesseret” 34. Her antages som et plus, at kommunens økonomiske resurser ikke skal bruges til at betale fuld eller 100 % af målgruppens ledighedsydelser, fordi 20 borgere kom i arbejde. Resursemæssigt, hvad personalet angår, var det også til gavn for kommunen, fordi projektet kunne afklare, at nogle ikke var interesseret i at få et job: ” - for os har det virkelig betydet noget, at dem der har krævet meget af vores tid, øh, dem har de taget sig af, og dem har de mange gange fået bearbejdet og de har nogle gange også fået dem til at indse selv, at den her det går altså 32 Bilag 4 s. 16 33 Bilag 4 s. 16 34 Bilag 4 s. 17 ikke, fordi hvis jeg ikke selv gør noget, så kommer jeg ikke videre. De har kunnet gå tæt på, på en måde som vi ikke kan, fordi vi er embedsmænd øh, som embedsmænd der skal man jo hele tiden tænke på, hvad er der af regler”35. Der er nogle formelle forhold, som kommunen mener at være underlagt og er en hindring i at ” gå tæt på” målgruppen. Målgruppen der har krævet meget af kommunens tid, har projektet taget sig af. 4.8. Arbejdsgivernes forhold til projektet og kommunen: Samarbejdet mellem kommunen, arbejdsgiver og projektet har været en central forudsætning for at projektet kunne styrke arbejdsmarkedstilknytningen for målgruppen, derfor har projektet iværksat en lang række virksomhedsopsøgende aktiviteter. F.eks. kontakt til virksomheder via telefonisk og personlig kontakt, udarbejdelse af forskellige former for informationsmateriale m.m. Følgende illustrerer arbejdsgivernes samarbejde/erfaringer med kommunen og projektet. En arbejdsgiver fortæller om måden de blev kontaktet på. ”Det var fint synes jeg. Det var rigtigt fint. Fordi altså, vi har slet ikke tænkt i de baner, og øh, -- konsulenten der var med - øh, han var jo utrolig flink og kom ud og satte os ind i, hvad det vil sige og kom bagefter ud sammen med M. og snakkede, var med til samtalen og sådan noget altså” 36. Projektets medarbejder opsøgte virksomheden. Da arbejdsgiveren blev interesseret, kom projektmedarbejderen bagefter med pågældende arbejdssøger.” Vi har slet ikke tænkt i de baner” siger arbejdsgiveren og forklaringen ligger i følgende citat af omtalte arbejdssøger: ”Han var med den dag, arbejdsgiveren, og vi sad alle tre og så sagde han, ved du hvad, I må prøve en måned, hvis I er tilfredse ok. Hvis I ikke er tilfredse så må I sige nej. Så de sagde ok, vi tilbyder hende” 37. At virksomheden ”må prøve en måned” er noget nyt og tiltaler arbejdsgiveren, for således har virksomheden mulighed til at tage stilling til, om en eventuel ansættelse kan finde sted eller ej. Projektet og arbejdssøgeren viser fleksibilitet og arbejdsgiveren har slet ikke forstillet sig at det kunne foregå på den måde. Arbejdsgiveren fortæller at de ikke har haft nogen i fleksjob, selv om de har prøvet: ” – vi har en gang prøvet at ville ansætte én på fleks job, og da fik jeg at vide, at det, det havde vi slet ikke råd til, og det var en dyr sag og sådan noget” 38. 35 Bilag 4 s. 17 36 Bilag 4 s. 8 37 Bilag 4 s. 5 38 Bilag 4 s. 8 Hvem sagde det? ”Det gjorde de på kommunen, men, men, øh, men det var også fordi, vi er vant til at få kontorhjælp, så tænkte jeg ikke på, at hun havde en meget stor uddannelse og høj anciennitet osv., -- så selv om vi kun skulle betale få timer af hendes løn, så ville det alligevel blive rigtigt dyrt” 39. Før virksomheden blev opsøgt af projektet, havde de en gang prøvet, at ansætte en på fleksjob, men blev frarådet af kommunen. I forbindelse med den aktuelle ansættelse siger han: ” og det er jeg godt nok spændt på (griner), hvad vi skal betale i løn i sidste ende” 40. Det viser sig at arbejdsgiveren ikke har fået en konkret afklaring på, hvad det kommer til at koste virksomheden at have én ansat på fleks job. Lønnen er betinget af hhv. kommunens bevilgede løntilskud (altså om det er en1/3, 2/3 eller ½ del) og lønmodtagerens fagforeningsoverenskomst. Det har ikke været muligt for arbejdsgiveren at få præciseret hvor meget kommunen vil give som løntilskud fordi: ”- Nej. - Fordi det får jeg hele tiden øh, altså, der er ikke rigtigt nogen der har vidst det, og fordi, så er det altid en ny konsulent der kommer. Og, hende der var her sidst, hun vidste heller ikke noget” 41. Der hersker tvivl om lønmodtagerens lønforhold, for som informanten siger, ” så er det altid en ny konsulent der kommer” og måske med forskellige formål og informationer end arbejdsgiveren har brug for. ”ja, jeg ved ikke hvor hun kommer fra i kommunen, dem der har med godkendelse af fleks- hvad hedder det?” 42. Alt tyder på at der er en del skift af kommunens jobkonsulenter. Samtidig kan det siges, at systemet ikke har formået at give den nødvendige tekniske information i ovennævnte sagsbehandling. Endvidere siger informanten. ”nu kommer der en ny én her den 23. tror jeg, så er jeg meget spændt på, om hun ved noget om det, men til gengæld så kan man sige, det har været gratis indtil nu, (griner). Fordi man ikke skal betaler lønnen før, at det er godkendt” 43. Selv om arbejdsgiveren er glad og ville ansatte M. viser det sig at ovennævnte lønmodtager arbejder ”gratis” fordi sagen mangler at blive behandlet af kommunen. Og 39 Bilag 4 s. 8 40 Bilag 4 s. 8 41 Bilag 4 s. 9 42 Bilag 4 s. 9 43 Bilag 4 s. 10 således kan ovennævnte forhold forstærke kommunernes negative omdømme i lønmodtagerens og arbejdsgiverens øjne. 5.kap. Afsluttende Sammenfatning I denne rapport er forholdet mellem projektets idé, virkelighed, plan og implementering i praksis synliggjort, med udgangspunkt i projektets overordnede formål som intentioner og brugernes udsagn om deres oplevelse ved at deltage i, som referensramme. Af de fremstillede kvantitative data er der konstateret, at brugernes tilfredshedsgrad af indsatsen vedr. ”formidling af muligheder, og foranstaltninger”; ”formidling af metoder” og ”den opsøgende og personlige kontakt”, blev vurderet allerhøjest44. Endvidere bemærkes det, at projektets indsats vedrørende vejledning, moralsk støtte og opsøgende indsats, igen optræder som en positiv vurdering i brugernes kommentarer og oplevelser. Og er dermed kongruent med den statistiske måling vedrørende den positive tilfredshedsgrad45. Af den frembragte partikulære og narrative empiriske information, er det belyst, hvordan projektets intentioner forholder sig i praksis. Der er forelagt fællestræk af centrale emner og problemstillinger, som tegnede et billede af målgruppens psykosociologiske forhold og arbejdsgivernes, kommunens og projektets indbyrdes samarbejde og erfaringer. Før målgruppen kom i kontakt med projektet, var de tynget af: - Langtidsledighed46 - Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet siden deres ankomst til Denmark - Berøvelse af socialt samvær i det danske samfund - Lavt selvværdsidentitet - Håbløshed og uden samhørighed til et sikkerhedsnet. Af de interviewede arbejdsgivere er det vist, hvordan de forholder sig objektivt til målgruppens faglige og personlige kompetencer frem for deres handicap og således finder målgruppens tilknytning til arbejdsmarked sted. Efter målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet er billedet præget af: - En tilfredsstillelse som ”det ikke kan måles op i penge47” - At følge sig anerkendt - Socialt samvær - Tryghed i at tilhøre et sikkerhedsnet - Faglig og personlige kompetencer er værdsat 44 jf.s.6-10 45 jf. s. 10-14 46 jf. s. 16-17 47 jf. s. 19 - Hvilke til sammen og sammenfattet har frembragt en positiv effekt på målgruppens livskvalitet som helhed. Endvidere er kommunens information om projektets indsats og dens medvirken fremlagt som: - At tage sig af målgruppen som ellers kræver meget af kommunens tid.48 - Afklaring og assortering af parat og ikke parat arbejdskraft. - Økonomisk aflastning, eftersom 20 af målgruppens aspiranter fik arbejde. - Aflastning af kommunens personale. Af arbejdsgivernes information er der tegnet et billede af arbejdsgivernes erfaring med projektet: - En del kontakt49. - Grundig information. - Indbydelse til at tænker i nye baner. - Stor fleksibilitet. Endvidere er der fremhævet centrale problemstillinger af arbejdsgivernes erfaringer med kommunerne som fællestræk: - Manglende information eller afklaring på konkrete løntilskud50. - Konstant udskiftning af jobkonsulenter. - Faglige ukompetente konsulenter. - Fraråd af at ansætte én på fleks job. Hvilke tilsammen har genereret en negativ effekt på arbejdsgivernes og målgruppens forhold til kommunen som helhed. 48 jf. s. 21 49 jf. s. 22 50 jf. s. 22-23 5.1. Refleksioner Af det foregående, kan en del af de oplevelser med social-, arbejdsmarkedets og de kommunale forhold problematiseres. Man kan f. eks. undre sig over de forskellige forhold som målgruppen følte sig tynget af. Eller blive overrasket over kommunernes jobkonsulenters utilstrækkelige vejledning51, eftersom der i loven om aktiv socialpolitik, formelt set, gives en del muligheder om ansættelse med løntilskud52. - Og hvem har ansvaret for, at kommunernes jobkonsulenter er fagligt klædt på til jobbet? Og at der er en målrettet uddannelse som tilgodeser jobkonsulenternes arbejde i praksis? Danmarks statistik skønner at der er 12 000 arbejdsledige på fleksjob, 53. Heraf påregnes at 10 % er indvandrere og efterkommere. Modtagere af førtidspension skønnes at være 23, 68454 indvandrere og efterkommere i hele landet. Dvs. at 23, 684 førtidspensionister og 1200 på fleks job af indvandrere og efterkommere med nedsatte arbejdsevner, kan være berøvet tilknytning til arbejdsmarkedet og mangler socialt samvær og selvværdsidentitet i Danmark. - Hvem har forpligtelse til, at målgruppen bliver tilknyttet arbejdsmarkedet? er det arbejdsgiverne, systemet, målgruppen, eller er det et både og? Og hvem har ansvar for at målgruppens vilkår ikke tynges af isolation, fravær af relevante arbejdstilbud og utilstrækkelige sagsbehandlinger af strukturel karakter, som hindrer målgruppens optimale livskvalitet og dermed hindrer dem i at være inkluderet i det danske samfund som helhed? På den ene side har målgruppen ansvar for eget liv, men som en fra den undersøgte målgruppe sagde, havde informanten været glad for at være en del af en gruppe og havde haft projektet som tæt og personlig støtte, ” hvis det går rigtigt galt, så kan de folk hjælpe mig, så jeg ikke føler det så tomt55”. Dvs. at projektets tætte kontakt og personlige støtte har været en meget central proces i målgruppens arbejdsmarkedstilknytning, fordi målgruppen har brugt det som et sikkerhedsnetsystem modvirkende langtidsledighed, isolation og håbløshed. Altså bliver der et vakuum, når det sikkerhedsnet som hidtil har modvirket langtidsledighed, isolation og håbløshed, bliver fjernet ultimo december, eftersom projektet afsluttes. 51 jf. afs. 4.8. 52 Lov om aktiv socialpolitik, kapitel 12, 53 Danmarks statistik skønner at der er 12 000 arbejdssøgerne på fleks job, heraf påregnes at 20 % altså 2400 er i Københavns region. Indvandre og efterkommere skønnes at være 10 % af de 2400 på fleksjob. Dvs. 240. 54 I alt førtidspensionister i hele landet er der 236.840, både mænd og kvinder heraf påregnes at 10 % er indvandrere og efterkommere. 55 Jf. s. 17, afs. 4.4. l. 5 - Og hvordan kan man fra december 2007 og fremover sikre sig, at indvandrere og efterkommere med nedsat arbejdsevne bliver rekrutteret til arbejdsmarkedet? - Eller skal psykosocialt truede indvandrere og efterkommere med nedsat arbejdsevne og som ”kræver en del af sagsbehandlers tid56” holdes ude? Ovennævnte spørgsmål kræver en stillingstagen og det er nødvendigt at pågældende myndigheder, som har ansvar for ovennævnte problemstillinger, forholder sig til dette. Der er en del forhold som fortsat kan problematiseres, men i denne omgang vil jeg blot lade rapporten tale for sig selv. 6. kap. Konklusion I det foregående er forholdet mellem idé og virkelighed, plan og implementering, med projektets overordnede målsætning synliggjort via en undersøgelse af brugernes holdninger til projektet som referenceramme. Projektets overordnede formål om formidling, forankring samt afprøvning af konkret indsats kan siges at være som følgende: Afprøvning af konkrete indsatser vedrørende arbejdsmarkedstilknytningen for målgruppen er indfriet, eftersom projektets succeskriterier er overgået med 5 personer. Det vil sige, at projektet forventede 15 konkrete ansættelser, men opnåede at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for 20 indvandrere og efterkommere med funktionsnedsættelse. Formidling af den opnåede viden og erfaring hos centrale myndigheder indenfor beskæftigelse og integrations områder, til målgruppen og virksomheder, har også været optimal og er dermed blevet indfriet, via opsøgende arbejde og udadvendte aktiviteter, som dokumenteret57 har der været: - Inddragelse af Københavns kommune. - Kontakt og informationsbesøg på virksomheder. - Kontakt og informationsbesøg i forskellige kommuner - Opsøgende, vejledning og personlig coaching til målgruppen - Udadvendte samarbejdes - og netværksaktiviteter Forankring af opnået viden hos centrale myndigheder har ikke været optimal. Selv om de 6 adspurgte kommuner vurderer projektets opsøgende kontakt og formidling af metoder til at få flere af målgruppen i beskæftigelse som godt. Så har 5 af de adspurgte kommuners samarbejde med projektet været fraværende og ikke opnået konkrete resultater. Som belyst har nogle af begrundelserne fra kommunernes side været ” – af interne årsager har 56 . jf. s. 21 57 jf. s. 12-13 vi ikke været i stand til at følge op med et konkret samarbejde med borgerne” 58. Samarbejde mellem Københavns kommune og projektet har været af stor betydning for de 20 konkrete ansættelser. Dog ser det ud til at Københavns kommune har brugt projektet som en ekstra ressource frem for overtagelse af projektets afprøvningsmetoder til at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for målgruppen. På baggrund af det foregående kan hermed konkluderes, at afstanden mellem idé og virkelighed - plan og implementering kan siges at være minimal. At projektets målsætninger blev indfriet. Og selvom en forankring ikke fandt sted, så har projektets helhedsindsats været af stor betydning og har tilsammen haft en positiv effekt og dermed genereret: - En tilfredsstillelse hos målgruppen som ”det ikke kan måles op i penge59” - Aflastning af kommunens personale. - Indbydelse til at tænker i nye baner hos arbejdsgiverne. 58 s. bilag 5, s. 1 59 jf. s. 19