SøG VIDEN! Du kan med fordel søge yderligere viden hos Vidensnetværket på tlf. 36 310 320 eller hos nedenstående handicaporganisationer og andre videnshavere. På de enkelte handicaporganisationers hjemmesider kan du læse meget mere om de enkelte handicap og handicappets sammenhæng med kognitive vanskeligheder. Flere organisationer har også ugivet specifikt informationsmateriale om kognitive vanskeligheder. Tøv ikke med at søge viden inden for netop det specialområde, der berører den enkelte borgers konkrete handicap. GUIDE OM kognitivevanskeligheder– når du skal inkludere eller fastholde borgere på arbejdsmarkedet August 2009Til jobcentrene · Guiden er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra følgende: Medlemsorganisationer i DH ADHD-foreningen (www.adhd.dk), tlf. 7021 5055 Dansk Blindesamfund (www.dkblind.dk), tlf. 3814 8844 Dansk Epilepsiforening (www.epilepsiforeningen.dk), tlf. 6611 9091 Dansk Fibromyalgi-Forening (www.fibromyalgi.dk), tlf. 3323 5560 Dansk Handicap Forbund (www.dhf-net.dk), tlf. 3929 3555 Diabetesforeningen (www.diabetes.dk), tlf. 6612 9006 HjerneSagen (www.hjernesagen.dk), tlf. 3675 3088 Hjerneskadeforeningen (www.hjerneskadeforeningen.dk), tlf. 4343 2433 Landsforeningen Autisme (www.autismeforening.dk), tlf. 7025 3065 Landsforeningen LEV (www.lev.dk), tlf. 3635 9696 Landsforeningen Sind (www.sind.dk), tlf. 3524 0750 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark (www.ordblindeforeningen.dk), tlf. 3675 1088 Parkinsonforeningen (www.parkinson.dk), tlf. 3341 4770 PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (www.ptu.dk), tlf. 3673 9000 Scleroseforeningen (www.scleroseforeningen.dk), tlf. 3646 3646 Spastikerforeningen (http://www.spastikerforeningen.dk/folder.6), tlf. 3888 4575 Eksterne videnshavere Center for Hjerneskade Center for Neurorehabilitering – Kurhus Hjerneskadecentret BOMI Hvidovre Kommune – Afklaringsteamet Instituttet for Blinde og Svagsynede Jobcenter Allerød Jobcenter Høje-Taastrup Jobcenter Roskilde Specialrådgivningen om Epilepsi Specialskolen i Vendsyssel Vidensnetværket er forankret i DH Guide om kognitive vanskeligheder Er udgivet af Vidensnetværket Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 Hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 desuden torsdage kl. 13.00 - 15.00 Ansvarshavende redaktør: Christa Hauser Redigering, grafisk design og produktion: Full Circle Reklamebureau A/S Oplag: 6.000, august 2009 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 Tilmeld dig Vidensnetværkets elektroniske nyhedsbrev på forsiden af www.vidensnetvaerket.dk DH’s medlemsorganisationer: Astma -Allergi Forbundet • ADHD -foreningen • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsf. for Laryngectomerede (Strubeløse) • Dansk Parkinsonforening • Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen for Stammere i DK • Gigtforeningen • HjerneSagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme • Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsf. til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • Lungeforeningen Boserup Minde • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • PTU – Landsf. af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af unge med handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen Copa. Denne guide er et redskab til dig, sygdomme. I guiden anvendes ke handicaporganisationer samt som arbejder med at inkludere betegnelsen ’handicap’ som andre indbudte eksperter og vi- og fastholde mennesker med dækkende for både handicap og denshavere i form af jobcenterkognitive vanskeligheder på ar-sygdomme. medarbejdere, neuropsykologer bejdsmarkedet. Kognitive van-m.fl. Se en liste over organisatioskeligheder ses i sammenhæng Guiden er blevet til på baggrund ner bagerst i guiden. med en lang række handicap og af et netværksmøde for en ræk VIGTIGT AT VIDE OM HANDICAP OG KOGNITIVE VANSKELIGHEDER Det kan være svært at forstå omfanget af kognitive vanskeligheder. De er oftest usynlige for andre mennesker. Kognitive vanskeligheder kan komme til udtryk på mange måder og i forskellig grad: Kognitive vanskeligheder ”Kognitive funktioner er de mentale processer i manglende evne til at læse andres følelser eller til hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke at reflektere over sig selv.” og problemløse. Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og opmærk-Neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen, somhed, læring og hukommelse, planlægning og Neuropsykologisk Rådgivning Sjælland. problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, bearbejdning af syns-Se evt. www.npsyk.dk hvor det beskrives, hvad indtryk og bedømmelse af afstande. Desuden en neuropsykologisk undersøgelse af kognitive kan der ved hjerneskader være problemer med funktioner kan indeholde, og hvornår den bør den sociale kognition, fx ændret indlevelsesevne, bruges. KOGNITIVE VANSKELIGHEDER Hukommelse Borgeren kan glemme aftaler og navne. Det kan være vanskeligt at lære nye arbejdsopgaver, men gamle kendte rutiner volder ikke nødvendigvis problemer. Opmærksomhed og koncentration Borgeren kan være rastløs og have svært ved at lære nye opgaver, forstå manualer, have flere bolde i luften på én gang mv. Større forsamlinger, butikker og andre steder med mange mennesker kan virke forvirrende. Nogle borgere oplever koncentrationsproblemer pga. medicinindtag. Andre oplever, at medicinen støtter koncentrationen. Overblik og planlægning Problemer med overblik kan gøre det svært at overskue og tilrettelægge opgaver samt at holde rede på aftaler. Borgeren får måske igangsat for meget på én gang, så intet færdiggøres. Det kan også være svært at ’tage sig sammen’ til at starte på opgaver. Nedsat tempo Nogle borgere med kognitive vanskeligheder bruger længere tid, både på at tænke før de taler og på at gøre tanker til handling. De kan opleve forsinkede tanker og reaktioner efter en hændelse, fx i form af: Hvorfor sagde eller gjorde jeg ikke det? De kan derfor bruge mere tid på at bearbejde oplevelser. Deltagelse i gruppesamtaler kan også være svært. Det betyder dog ikke altid, at borgeren ikke forstår og husker samtalens indhold. Følelser og sociale kompetencer Kognitive vanskeligheder kan i nogle tilfælde ændre personens sociale kompetencer. Personen kan have svært ved at vurdere, hvad der er passende at sige eller gøre. Nogle kan reagere med upassende gråd og latter eller have tendens til at være opfarende. Nogle forsøger derfor at undgå social kontakt. Hvis en person har svært ved at fokusere på andre end sig selv, skyldes det ikke nødvendigvis mangel på empati. Øget følsomhed over stress og belastninger Borgere med kognitive vanskeligheder kan være mere følsomme over for stress og belastninger. Og det kan igen være relateret til en lang række af vanskelighederne beskrevet ovenfor. Tale-, sprog- og læseproblemer Hvis dele af hjernens sprogcentre er ramt, kan borgeren opleve problemer med at tale, forstå, læse eller skrive Udtrætning Almen træthed og hurtig udtrætning ses ofte sammen med kognitive vanskeligheder. Det kan være en generel træthed kombineret med hurtig udtrætning ved aktivitet. I takt med at trætheden melder sig, forstærkes de øvrige kognitive vanskeligheder. Borgeren kan være længere tid om at løse opgaver og have problemer med bl.a. koncentration, overblik og psykisk overskud. Nogle kan løse de samme opgaver som kollegerne, men når de går fra arbejde, er al energien brugt op. Massiv udtrætning kan hænge sammen med forbrug af medicin. Medicin virker dog meget forskelligt på personer. Følelsesmæssige belastninger og bekymringer kan forstærke udtrætning. 2 3 Kognitive vanskeligheder kan have stor betydning for arbejdsevnen, hvilket gør, at nogle borgere vanskeligt kan fungere i et job. Samtidig er en del mennesker med kognitive vanskeligheder veluddannede og fungerer fint på arbejdsmarkedet. Der er altså tale om en bredt sammensat gruppe. Kognitive vanskeligheder ses i sammenhæng med vidt forskellige handicap. Derfor er der også meget forskellige problemstillinger og løsninger forbundet hermed. Der er stor forskel på, om vanskelighederne er relaterede til fx medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade eller psykisk sygdom. Betydningen af det handicap, som kognitive vanskeligheder opstår i sammenhæng med, skal derfor medtænkes, og der skal altid tages udgangspunkt i den individuelle situation! Ved fx diabetes, ordblindhed og en række psykiske sygdomme er det følgevirkninger af handicappet, man skal have for øje, når man skal afklare og afgøre betydningen af kognitive vanskeligheder. Ved fx fibromyalgi og andre handicap med kroniske smerter kan de kognitive vanskeligheder opstå i sammenhæng med smerterne. Ved Parkinsons sygdom er kognitive vanskeligheder en del af følgevirkningerne for mange mennesker – men ikke for alle. Også mennesker med samme handicap, fx to personer med sclerose, kan naturligvis have forskellige former for kognitive vanskeligheder. Vanskelighederne kan også komme til udtryk på mange måder, fx kan en person med lammelser pga. hjerneskade have kognitive vanskeligheder. For nogle personer kan kognitive vanskeligheder komme forskelligt til udtryk fra dag til dag, fx ved stress og belastninger, medicinpåvirkning eller ved mange eller komplekse epilepsi-anfald. Nogle mennesker har et medfødt handicap, der har været kendt hele livet, fx udviklingshæmning eller spastisk lammelse. Andre får konstateret et handicap i voksenalderen eksempelvis ADHD eller psykisk sygdom, eller rammes af en blodprop i hjernen. I nogle tilfælde viser de kognitive vanskeligheder sig ikke altid med det samme, men først efter noget tid. Når du i jobcentret møder mennesker, som kan have kognitive vanskeligheder, er der nogle forhold, som du skal være opmærksom på ved din rolle. Noget af det vigtigste, du skal vide, har vi samlet til dig i denne oversigt: GODT AT VIDE OM DIN ROLLE Hvordan kontakter du borgeren eller minder borgeren om aftaler Du bør vurdere fra borger til borger hvilken kontaktform, der er bedst. Læser og forstår borgeren dine breve, eller er det bedre med en telefonsamtale eller i nogle tilfælde et hjemmebesøg? For borgere, der har svært ved at huske eller have overblik, kan det være en hjælp at få en kopi af journalnotatet eller andet skriftligt efter et møde – og blive mindet om aftaler og kommende beslutninger inden et møde. Tværfagligt samarbejde Et tværfagligt samarbejde er ofte nødvendigt for at afklare en borgers kognitive vanskeligheder og betydning for arbejdsevnen. Samarbejdet kan fx være mellem dig som jobcentermedarbejder og andre i jobcentret, Socialforvaltningen, UU-vejledere, neuropsykologer, speciallæger, specialskoler, hjerneskadecentre, tale-, syn- og høreinstitutter eller andre aktører på beskæftigelsesområdet. Støtte fra en bisidder eller anden person Problemer med bl.a. overblik, overskud og koncentration gør, at nogle borgere med kognitive vanskeligheder har svært ved selv at ’bære’ deres sag igennem systemet. Du skal derfor være opmærksom på, om borgeren har brug for støtte fra fx en bisidder eller partsrepræsentant. Borgerens historie – hvad betyder det at kende den? Det er utvivlsomt en fordel at møde borgeren med et åbent sind. Nogle jobcentermedarbejdere vælger derfor ikke at læse i borgerens sag inden mødet. Men hvis borgeren har kognitive vanskeligheder, taler en række forhold for, at du på forhånd skal sætte dig ind i historikken. Oplysninger i sagen kan fx pege på uafklarede kognitive vanskeligheder. Nogle borgere erkender ikke selv vanskelighederne eller tror, at de skyldes andre årsager, fx at hukommelsesproblemer skyldes tiltagende alder. Det kan også være trættende for borgeren – og simpelthen umuligt for nogle pga. de kognitive vanskeligheder – at skulle genfortælle sin historie. Behov for flere samtaler Kognitive vanskeligheder kommer ikke nødvendigvis til udtryk ved den første samtale. Der skal ofte flere til. Derfor kan det betale sig at bruge flere ressourcer og mere tid på de første samtaler for at vurdere, om noget skal undersøges og afklares yderligere. Mødet med borgeren Borgeren kan være sårbar i forhold til det at have kognitive vanskeligheder, og erkendelsen kan være en langvarig proces. Der er mange tabuer omkring emnet. Tabet af kognitive færdigheder, og følgerne for arbejds- og privatliv, kan være forbundet med sorg for borgeren. Undgå at blande egne erfaringer ind i samtalen og respektér borgerens oplevelser. Hvis en borger fx oplever massiv udtrætning, kan det ikke relateres til almindelig træthed. Giv borgeren tid til at tænke over forslag Borgere med kognitive vanskeligheder kan have særligt brug for ekstra tid til at overveje bl.a. forslag. Udsæt derfor beslutninger til næste møde, hvis det er nødvendigt og muligt. 5 TEGN På KOGNITIVE VANSKELIGHEDER Kognitive vanskeligheder kan komme til udtryk på mange måder. I dine samtaler med en borger kan en række forhold pege på, at du bør iværksætte en afklaring af, om borgeren har kognitive vanskeligheder. Det kan fx være, hvis borgeren: · har haft mange jobskift på kort tid eller studier, der har trukket længe ud · har handicap, der medicineres · ’kører i ring’ og har svært ved at huske eller genfortælle sin historie · har svært ved at koncentrere sig eller overskue flere ting på én gang · mangler tidsfornemmelse, ikke møder til tiden eller udebliver uden afbud · ikke har styr på sine papirer · har svært ved at begå sig socialt · ikke forstår konsekvenserne af at bryde aftaler · viser tegn på manglende selverkendelse · har massive problemer med træthed og er overfølsom over for støj · har svært ved at overkomme arbejdsopgaver og hjemlige pligter Selvom du kan nikke genkendende til mange af punkterne, kan det naturligvis ikke alene på den baggrund konkluderes, at borgeren har kognitive vanskeligheder. På samme måde kan en person have kognitive vanskeligheder, uden at alle punkterne gør sig gældende. 6 Borgere i job kan også have kognitive vanskeligheder Borgere, der klarer sig godt på arbejdsmarkedet, kan også have kognitive vanskeligheder. Vanskelighederne kan i nogle tilfælde være af mindre betydning for arbejdsevnen. Eller borgerne kan have lært sig forskellige strategier og metoder til med nød og næppe at klare jobbet. Det er ikke hensigtsmæssigt i længden, da det ofte tærer på personernes energi og giver et fejlagtigt billede af deres ressourcer. De kan også have haft en del korte ledighedsperioder og jobskift. Måske har de i mange år fungeret godt i et job, men må pludselig forlade det pga. omstruktureringer. De kan så have svært ved at få et nyt job til at fungere. Det er derfor vigtigt også at være opmærksom på kognitive vanskeligheder i forhold til fastholdelse af job og evt. gøre brug af de forskellige støttemuligheder, der findes. Eksempel på metode til at uddybe tegn på kognitive vanskeligheder Hvis borgeren efter aftale med dig skriver dagbog (fx i stikordsform) i en periode, kan det give et uddybende billede af, om der er tegn på kognitive vanskeligheder. Denne metode er kun velegnet for den gruppe af borgere, der kan formulere sig på skrift, holde overblik over informationer og huske at skrive dagligt. Fokus i dagbogen kan være, hvordan det går med daglige hjemlige pligter og med at overskue hverdagen. Det kan vise, om og hvordan borgeren oplever vanskeligheder, og hvor meget de fylder i hverdagen. Du kan fx med fordel bruge metoden som udgangspunkt for et møde med borgeren. Gode spørgsmål til at afdække tegn Som et led i afklaringen af, om borgeren oplever kognitive vanske ligheder, kan du bruge spørgsmål som: • Er du ofte meget træt? • Hvem ordner det huslige? • Hvilke fritidsinteresser har du? • Hvordan er dit overskud til at se andre mennesker? • Læser du avis eller bøger – eller kan du samle dig om at følge plottet i en tv-film? • Kan du følge en brugsanvisning? • Hvad sker der, hvis du bliver afbrudt i en arbejdsopgave? • Har du oplevet særlige problemer med opgaverne på din arbejdsplads? • Hvad gjorde, at du mistede dit sidste job? • Vil du samle op på, hvad vi har talt om? Du bør sikre dig, at borgeren ved, at du stiller spørgsmålene som et led i afklaringen af arbejdsevnen for at få et bedre indblik i, om borgeren oplever vanskeligheder. AFKLARING AF KOGNITIVE VANSKELIGHEDER I FORHOLD TIL ARBEJDSEVNE Som jobcentermedarbejder er du ofte tovholder i afklaringen af, hvad en borgers kognitive vanskeligheder betyder for arbejdsevnen. Arbejd gerne ud fra, at: · Alle de relevante oplysninger i sagen kan have betydning · En god afklaring ofte består af både en lægelig eller neuropsykologisk afklaring samt en arbejdsprøvning · Grundige vurderinger inden arbejdsprøvningen gør det lettere for arbejdspladsen at have fokus på det væsentlige omkring afklaringen · En sygemelding i sig selv for nogle kan være en stressfaktor, der ikke gavner de kognitive vanskeligheder, og en tidlig indsats må på plads. Men en sygemelding kan også være det, der skal til for at afhjælpe stress eller foretage de nødvendige tiltag som fx omlægning af medicin · En afklaring kan være et langvarigt forløb · Lægekonsulenten ofte er en vigtig samarbejdspartner i forståelsen af erklæringer 7 ...Afklaring af kognitive vanskeligheder (fortsat) Medtænk det bagvedliggende handicap som de kognitive vanskeligheder er relaterede til. Handicappet har ofte indflydelse på typen af vanskeligheder og deres betydning for arbejdsevnen og på skånebehovene. Der skal altid foretages en individuel afklaring og vurdering af sammenhængen mellem det konkrete handicap og de kognitive vanskeligheder. Gode redskaber i afklaringen af kognitive vanskeligheder En undersøgelse fra en speciallæge og/eller neuropsykolog samt en arbejdsprøvning er gode redskaber til at få et mere præcist billede af borgerens specifikke kognitive vanskeligheder. Speciallæger er læger med en efteruddannelse inden for et givent speciale (fx neurologi, psykiatri, sygdomme i bevægeapparatet mv.), hvorimod neuropsykologer er psykologer med en efteruddannelse inden for et speciale (fx neuropsykologi, psykoterapi, klinisk børnepsykologi mv.) Erklæringer fra speciallæge og/eller neuropsykolog I nogle sager foreligger der undersøgelsesresultater fra hospitalsophold. Vær opmærksom på, at de viser et øjebliksbillede, ofte tidligt i et sygdoms- forløb, og at kognitive vanskeligheder kan bedres eller forværres over tid. Det kan være en fordel at få uddybet erklæringerne ved at tage kontakt til hospitalet. Du kan også undersøge, om der er lagt en behandlingsplan, og hvad den indeholder. En kort neuropsykologisk screening fra et hospitalsophold er sjældent dybdegående. Der kan derfor være behov for en mere uddybende og aktuel undersøgelse. Betegnelserne neuropsykologisk undersøgelse, neuropsykologisk testning, neuropsykologisk vurdering, mv. anvendes synonymt om erklæringer udarbejdet af neuropsykologer. Derimod refererer betegnelsen neuropsykologisk screening til en kortere og mere overfladisk vurdering. En speciallægeerklæring er (som navnet angiver) betegnelsen for en erklæring udarbejdet af en speciallæge. Speciallæger som neurologer, psykiatere m.fl. er ofte gode til diagnostik og behandling. Neuropsykologer er derimod ofte gode til at afdække og beskrive kognitive vanskeligheder. En neuropsykologisk undersøgelse måler på personens hukommelse, koncentration og en række andre faktorer. Den kan også sige noget om udviklingspotentialet. Du kan bl.a. bruge undersøgelsen i din afklaring af, om der er brug for særlig instruktion, skånehensyn eller arbejdsredskaber, og hvilke jobfunktioner der matcher borgerens arbejdsevne. En neuropsykologisk undersøgelse giver således en bred vurdering af kognitive vanskeligheder samt eventuelle ressourcer og ser ikke isoleret på, om der er en hjerneskade. Hvis borgeren har en hjerneskade, er det vigtigt at få afklaret, hvilke dele af hjernen der er berørt. Problemer med at huske kan fx skyldes, at borgeren har svært ved at genkalde erindringer eller tidligere indlærte færdigheder. Det kan dog også være et tegn på, at vedkommende har vanskeligt ved fx at have overblik eller lære nyt. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt at vide, at der er hukommelsesproblemer. Det giver ikke et tilstrækkeligt pejlemærke for borgerens behov for arbejdsredskaber eller skånehensyn. Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem en hjerneskades placering og arten af kognitive problemer. Hukommelsesbesvær kan fx skyldes en afgrænset skade i de dele af hjernen, der understøtter indlæring og genkaldelse, men hukommelsesbesvær kan også være en følge af mere uspecifikke og diffuse hjernelæsioner som det fx kan ses ved sclerose eller svær hjernerystelse. Gode spørgsmål til neuropsykologen (eller speciallægen) Når du anmoder om en erklæring fra en neuropsykolog (eller speciallæge), skal du spørge ind til de kognitive vanskeligheders betydning for arbejdsevnen så præcist som muligt. Du kan fx tage udgangspunkt i spørgsmål som disse: • Hvilke kognitive vanskeligheder er der tale om? • Hvad er konsekvenserne i forhold til arbejdsevnen? • Er der behov for særlige skånehensyn? • Hvordan er prognosen og behandlingsmulighederne? • Er der behov for yderligere undersøgelser? I fastholdelsessager kan du formulere dine spørgsmål meget specifikt i forhold til den konkrete sag. Arbejdsprøvning En arbejdsprøvning kan være et godt redskab til at få et billede af, hvad borgerens specifikke kognitive vanskeligheder betyder i praksis for arbejdsevnen. Det er ofte en fordel at indhente en neuropsykologisk erklæring inden afprøvningen, så mulighederne for at iværksætte de rette skånehensyn under afprøvningen øges. Derved tegnes et mere realistisk billede af borgerens arbejdsevne. Det kan gøre, at borgeren ikke oplever et unødigt nederlag ved at blive sat til at løse for svære opgaver. En afprøvning bør heller ikke forværre en borgers evt. tendens til massiv ud- SKåNEHENSYN, ARBEJDSREDSKABER OG ORDNINGER trætning, så personen bliver yderligere belastet. En afprøvning uden de rette skånehensyn vil ikke give et reelt billede af borgerens ressourcer og kompetencer. Spørg gerne borgeren, om der er energi og overskud tilovers til fritiden sideløbende med afprøvningen. Ellers kan det på sigt resultere i et uholdbart jobmatch. En arbejdsprøvning kan give et godt grundlag for matchet til fremtidige jobfunktioner. Job, som kræver stort overblik, planlægning og koordinering, er ofte ikke hensigtsmæssige for personer med kognitive vanskeligheder. Overvej også om et job med en høj grad af kundekontakt, fx i en butik, er et godt match i den konkrete sag. Selve det at skifte arbejdsplads kan være en belastning og forværre en borgers vanskeligheder og øge problemer med fx stress og udtrætning. Det er derfor ofte en fordel at afprøve borgeren på en arbejdsplads, som personen kender på forhånd. Dette er lovgivningsmæssigt muligt, når det kan begrundes. En afprøvning på en ny arbejdsplads giver ikke altid et reelt billede af borgerens arbejdsevne. Det er vigtigt, at du som jobcentermedarbejder er opmærksom på både borgerens behov for skånehensyn, de mange muligheder for arbejdsredskaber og rækken af ordninger, der kan støtte borgeren i jobbet. De rette skånehensyn, arbejdsredskaber og ordninger kan ofte kompensere borgeren for nogle af de kognitive vanskeligheder. Da de kognitive vanskeligheders betydning for arbejdsevnen er forskellig fra person til person, varierer behovet for arbejdsredskaber, skånehensyn og ordninger også. Vær opmærksom på, at kognitive vanskeligheder for nogle personer ikke medfører en varig begrænsning af arbejdsevnen, mens arbejdsevnen for andre udvikler sig ned ad bakke. Du kan finde informationer om arbejdsredskaber og ordninger på www.vidensnetvaerket.dk under menupunktet ’Ordninger’. Under menupunktet ’Historier’ kan du læse en række jobcentermedarbejderes eksempler på, hvordan skånehensyn, arbejdsredskaber og ordninger har hjulpet konkrete borgere i job. Søg også informationer og vejledning hos handicaporganisationerne på bagsiden af guiden. 89 Nedenfor kan du få inspiration til specifikke skånehensyn, arbejdsredskaber, metoder og ordninger. Tilrettelæggelse af jobbet Nogle borgere med kognitive vanskeligheder har det bedst i et afvekslende job, da ensformighed kan give problemer med koncentration og motivation. Andre har behov for kendte arbejdsopgaver og faste rutiner. Nogle har svært ved at håndtere kundekontakt. Kognitive vanskeligheder kan i nogle tilfælde gøre det vanskeligt for personen at håndtere sine følelser. Hvis det er tilfældet, skal det også tænkes ind i jobbet. Borgeren kan måske have gavn af at lære teknikker, som fx at ’trække vejret dybt’ eller ’tælle til ti’, når det hele bliver for meget. Nogle har brug for støtte til socialt samvær under ustrukturerede rammer, fx i pauser. Ofte er det en fordel med jævnlige møder med en leder eller kontaktperson. Information om skånehensyn Det er vigtigt, at lederen og de relevante kollegaer er grundigt orienterede om – og villige til at følge – de aftalte skånehensyn. Det er afgørende for borgerens forløb, at der er forståelse for de ofte usynlige vanskeligheder som fx massiv udtrætning. Arbejdspladsen bør også sørge for, at medarbejdere med kognitive vanskeligheder er særligt godt informerede om bl.a. omstruktureringer, da de kan have svært ved at håndtere forandringer. Hvis borgeren er åben omkring sine vanskeligheder, kan det skabe øget forståelse. Du kan tilbyde at hjælpe borgeren med at formidle den nødvendige viden til arbejdspladsen. Indretning af arbejdspladsen Arbejdspladsens fysiske indretning har ofte stor betydning. Overvej om borgerens vanskeligheder harmonerer med store åbne kontorer, støj fra maskiner, trafik mv. Formidling af opgaver Det kan lette overblik og læring, hvis borgeren kun får formidlet arbejdsopgaver af én person, og hvis personen er rolig og tålmodig. Det kan også være en hjælp, hvis personen bruger konkret tale og undgår indforstået fagjargon. Eksempler på skånehensyn, redskaber og metoder, der kan lette overblik, hukommelse og koncentration – samt modvirke stress og udtrætning: · tydelig og gentaget instruktion · skrive aftaler og beskeder ned og sørge for, at ting har faste pladser · strukturerede opgaver med faste systemer, gentagelser og rutiner · huskeprogrammer, alarmfunk tioner mv. i mobiltelefon og Vær også opmærksom på, om · Ved oplæring i et job kan det computer der kan være problemer med være en fordel at tilknytte en · grundig forberedelse inden bilkørsel fx efter hjerneskade eller mentor, fx i form af en kollega. møder i forbindelse med epilepsi. Mentoren bør være ’klædt på’ · færrest mulige afbrydelser til opgaven og have indsigt i – slå mobilen og mailen fra Ordninger betydningen af de kognitive · én opgave ad gangen – ikke Nogle borgere med kognitive vanskeligheder og evt. handicap. flere bolde i luften på én gang vanskeligheder kan varetage job · evt. piktogrammer eller på ordinære vilkår. Andre har · Mange borgere har gavn af en tegnede instruktioner for brug for støtte i form af ordninpersonlig assistent, der støtter arbejdsopgaverne ger som revalidering, fleksjob, dem i arbejdsopgaver, som de · klart definerede rammer for tilknytning af en mentor ved ikke selv kan varetage. Ordninjobbet – forudsigelighed og oplæring eller en personlig gen kan også anvendes ved afgrænsede opgaver assistent i jobbet. Vær opmærkkognitive vanskeligheder, der er · rolige omgivelser – undgå som på følgende: en følge af psykisk sygdom. åbne kontorlandskaber og mange mennesker · Det er ofte en fordel, hvis · Nogle borgere – men langt fra · nedsat tid og arbejdstempo mulighederne for revalidering alle – har brug for støtte til at – ekstra tid ved nye opgaver tænkes ind fra starten, så håndtere opgaver i hjemmet og mulighed for pauser borgerens jobmuligheder eller problematikker i fritiden, · realistiske deadlines bedres. for at de kan varetage et job. Der kan søges om en støttekon- Sikkerheden skal være i orden · Fleksjob kan være en god taktperson eller hjemmevejleder For mennesker, som har probleløsning for borgere, der har en i Socialforvaltningen. mer med koncentration og vis grad af arbejdsevne, men overblik, er det ofte særligt som ikke kan varetage et vigtigt at sikre, at sikkerheden er i ordinært job, eller hvor det ikke orden, især hvis arbejdet foregår er tilstrækkeligt med anden ved maskiner eller samlebånd. form for støtte. 10 11