I job med autismespektrumsforstyrrelser -En erfaringsopsamling til inspiration for virksomheder, sagsbehandlere og personer med autismespektrumsforstyrrelser Udgivet af: Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup Udarbejdet af: Cand.scient.pol. Maj Søltoft E-mail: msoltoft@hotmail.com Foto: Fotograf Ole Rasch, Specialisterne ApS. Redaktion: Konsulent for Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune, Karen Il Wol Knudsen. Projektmedarbejder Maj Søltoft, Høje-Taastrup Kommune. Layout: Kristina Witek Skovsager, Hedehusene Bogtrykkeri A/S Tryk: Hedehusene Bogtrykkeri A/S Akacievej 10, Fløng, 2640 Hedehusene Oplag: 1000 Rekvireres hos: Håndbogen kan rekvireres ved henvendelse til Høje-Taastrup Kommune, Karen Il Wol Knudsen, E-mail: KarenKn@htk.dk FORORD Da jeg var barn, var samfundet meget mere struktureret og overskueligt end det er i dag. Familie- og rollemønstre var meget faste. Man behøvede ikke at være en supersocial personlighed, man kunne nøjes med at være sin rolle. På arbejdsmarkedet var dyderne: Loyalitet, pålidelighed og flid, ikke omstillingsparathed, fleksibilitet og teambuildingtalent. I skolen stod den på faglighed, terperi og udenadslære, ikke gruppeprojektarbejde og socialt samvær. Et stille barn blev betragtet som velopdragent – ikke som indesluttet eller asocialt – og en ordrig professortype som mig blev betragtet med forventningsfuld overbærenhed. En ny Einstein, måske? Der var plads til os og en forståelse af, at vi var nyttige til mange ting. Autisme var derfor ikke noget større problem, medmindre den var ledsaget af svær retardering. Men da vi autister – og vore nære slægtninge, nørderne – havde opfundet fjernsynet, computeren, Internettet, kommunikationssatellitter, mobiltelefoner og DVD’er, kom det til at virke som ris til egen podeks. For det gjorde det muligt for de såkaldt normale at optrappe deres sociale adfærd til et mere hektisk og krævende niveau. Eftersom vi ikke kunne være hektiske på samme høje plan, blev vi efterhånden valgt fra i stadig flere sammenhæng. Pludselig havde samfundet indsnævret grænserne for det normale så meget, at vi ikke længere kunne være med. Selv om vi udgjorde omkring en halv procent af befolkningen, måtte vi konstatere, at vi ikke længere blev betragtet som normale og værdifulde medlemmer af samfundet. Vi blev sorteret fra med stadig hårdere hånd, både på arbejdsmarkedet, i skolen og i ægteskabet. Og vi begyndte at få diagnoser, som udelukkende handlede om vores store fejl og mangler, og i tavshed forbigik vores banebrydende indsats inden for videnskaben og skabelsen af atombomben. Ingen tåler dårligere end os at være ubeskæftigede og ikke have en daglig kontaktflade. Alligevel har der været en tendens til at spise os af med en institutionsanbringelse eller en førtidspension og forvente, at vi skal lade være med at forstyrre den travle omverden indtil vi er parate til en etværelses med låg. Der er nu i et foreløbig beskedent omfang en modstrømning i gang. Det er endnu hovedsageligt på privat initiativ,for politikerne har stadig ikke fattet, at ikke alting bliver skabt ved social snak og forhandlinger. Men på et eller andet tidspunkt går det forhåbentlig op for dem, at hvis man smider alle fremtidens ”specialister” i skraldespanden per automatik, kan det blive svært at finde nogen, der kan udvikle nye kommunikationsmidler til det sociale ræs – og måske også mere nyttige ting. Jeg råber derfor hurra for et hvert nyt initiativ, som gør noget for at bringe os tilbage i rollen som vigtige bidragydere til civilisationen. Og jeg håber, at dette hæfte vil bidrage til at punktere nogle at de mest ihærdige myter om vores ”håbløse” tilstand og få alle, der læser det til at justere deres autismesyn. Aage Sinkbæk Informationsmedarbejder, Videncenter for autisme INDHOLD Forord 3 Håndbogens formål 6 Indledning 7 Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) 9 Specialisterne 19 Afsnit til mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) 27 Afsnit til sagsbehandlere 35 Afsnit til virksomheder 43 Kontaktoplysninger 53 Litteraturliste 56 Foto: Ole Rasch Håndbogens formål Mange mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) er på passiv forsørgelse. Mange mennesker med ASF er normalt eller højt begavede. De er kompetente mennesker, der kan bidrage positivt til samfundet. Formålet med denne håndbog er for det første at viderebringe nogle af de erfaringer virksomheden Specialisterne har gjort med at have mennesker med ASF ansat. Specialisterne leverer IT-ydelser til erhvervslivet og er i dag den eneste virksomhed, der alene ansætter mennesker med ASF som IT-medarbejdere. Det andet formål med denne håndbog er at give konkrete råd og anvisninger til mennesker med ASF, sagsbehandlere og virksomheder, så flere af disse kompepetente mennesker kommer i arbejde i stedet for at blive passivt forsørgede. Vi håber, at du kan bruge bogen. Enten til at få inspiration til at komme i arbejde, få viden om de kompetencer mennesker med ASF har eller få ideer til hvordan din virksomhed kan bruge de kompetencer mennesker med ASF besidder. FOTO - Svend-Erik Hermansen, formand for Koordinationsudvalget i Høje-Taastup kommune Indledning Af: Svend-Erik Hermansen, Formand for Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune I 2004 fik Koordinationsudvalget i Høje- Taastrup kommune øjnene op for virksomheden Specialisterne. Specialisterne er noget så specielt som en IT-virksomhed, hvor kernemedarbejderne er mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF). Specialisternes ansættelse af personer med ASF er noget helt unikt, der både tilfører værdi til den enkelte medarbejder såvel som til erhvervslivet. Specialisterne har gjort sig nogle værdifulde erfaringer, som andre uden tvivl kan få glæde af. Disse erfaringer kan bidrage til at mennesker med autisme kan blive aktive på arbejdsmarkedet, og kan forhåbentlig også åbne omgivelsernes øjne for, at de udgør en værdifuld ressource. Det officielle skøn, der sandsynligvis er for lavt, er, at omkring mere end 30.000 mennesker i Danmark har ASF (Videnscenter for autisme, 2005). Cirka tre fjerdedele af mennesker med ASF er normalt eller højt begavede og kan bidrage til samfundet, men har i øjeblikket ikke mulighed for det. Det mener Koordinationsudvalget, at der skal laves om på. I Koordinationsudvalget arbejder vi for at skabe et rummeligt arbejdsmarked. For os betyder det et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, der gerne vil bidrage på den ene eller anden måde, ud fra den enkeltes forudsætninger. Derfor vil Koordinationsudvalget gerne bakke op om initiativer, der giver mulighed for at mennesker med ASF får et meningsfuldt arbejde. Dette er baggrunden for, at udvalget i første omgang støt tede projektet ”Faglig og social kompetenceopbygning for personer med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) i erhvervsmiljø”. Gennem projektet fik medarbejdere og nye kandidater hos Specialisterne afdækket kvalifikationsniveau og udviklingsmuligheder via træning og konkrete øvelser i LEGO mindstorms. Projektet viste, hvor stort behovet er for det arbejde, Specialisterne laver, og derfor støtter Koordinationsudvalget denne håndbog, der samler de erfaringer som Specialisterne har gjort sig med at ansætte mennesker med ASF. Koordinationsudvalget Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune er et politisk nedsat udvalg, der er bredt sammensat. Udvalget rummer læger og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, handicaporganisationer, integrationsråd, arbejdsformidling samt byråd. Udvalget arbejder for at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Udvalget igangsætter projekter på området og modtager hvert år midler fra beskæftigelsesministeriet. Koordinationsudvalget mener, at et rummeligt arbejdsmarked, er et arbejdsmarked hvor der også er plads til personer, der arbejder på særlige vilkår, herunder også mennesker med ASF. Specialisterne Specialisterne er en relativt ny virksomhed med kontorer i Århus og Taastrup. Specialisterne er en konsulentvirksomhed, der sælger IT- ydelser til erhvervslivet. Det særlige ved Specialisterne er imidlertid, at de alene ansætter mennesker med ASF som IT-medarbejdere. Mennesker med ASF er ofte detaljeorienterede og ynder struktur. Særtræk der oftest er en ulempe, men i forbindelse med IT-arbejde er det mange gange en fordel. Specialisterne opererer på markedsvilkår og konkurrerer på lige fod med andre virksomheder på kvalitet og pris. Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) 10 Mennesker med ASF er forskellige som alle andre mennesker – både indeni og udenpå. Her er en gruppe af Specialisternes medarbejdere foran Thorstårnet, der ligger tæt på Specialisternes kontorer i Høje-Taastrup Mennesker med ASF ”Autistiske mennesker er nødt til at lære intellektuelt, hvad andre ikke-autistiske mennesker allerede ved instinktivt” (Marc Segar, 2002) Autismespektrumsforstyr- relser (ASF) dækker over mange diagnoser. Menne- sker med ASF har proble- mer med at forstå og indgå i sociale sammenhænge, de kommunikerer efter andre regler end resten af befolkningen og deres forestillingsevne er præget af detaljefokus. ASF er et usynligt handicap som giver mange proble- mer i et samfund som vores, hvor sociale kompe- tencer værdsættes stadigt højere. Håndbogens hovedpersoner Denne håndbog handler ikke om en gruppe autister, men derimod om en gruppe af mennesker, der alle har en diagnose indenfor autismespektret (ASF). Mennesker med ASF er forskellige og deler ikke nødvendigvis andet end at de har problemer indenfor de samme områder. Derudover findes der gode og onde, højtråbende og stille, sociale og asociale mennesker med ASF. Diagnoserne ligner hinanden, men menneskerne er forskellige, og af den grund er det vigtigt at skille mennesket fra diagnosen. Derfor bruger denne håndbog udtrykket ”mennesker med ASF” i stedet for betegnelsen ”autister”. Mennesker med ASF er meget mere end autister. De er også nogens ven, onkel, kollega eller far, en fremragende bordtennisspiller, et computergeni, en uovertruffen kagebager eller noget helt andet. Mennesker med ASF har en udfordring i at lære alle de sociale spilleregler som ikke-autistiske mennesker forstår instinktivt. Reglerne kan læres, og derfor er ASF ikke et statisk handicap. I stedet kan man se handicappet som man gør i golfklubben. Som noget der kan blive mindre, hvis man træner. Deri ligger at mennesker med ASF kan arbejde på at få et mindre handicap. Med mellemrum kan man så sammen med sine medspillere tage handicappet op til vurdering, så spillet bliver så fair og så sjovt som muligt. Hvis man i samfundet tænkte som i golfklubben, kunne mennesker med ASF eller mange andre former for handicaps komme til at bidrage med det, de har at byde ind med i stedet for at blive parkeret på passiv forsørgelse. Mennesker med milde former for ASF, for eksempel Aspergers Syndrom, er meget kompetente mennesker på nogle punkter, men har brug for støtte på andre punkter. Støtten kan være alt fra eneundervisning, en støtte- kontakt person eller et flexjob. Hvis de får den rigtige støtte, kan mennesker med autisme bidrage positivt til samfundet. De kan tage en uddannelse og have et arbejde og på den måde bidrage til det samfund de ellers kan blive en stor økonomisk byrde for. Der går mange ressourcer til spilde Undersøgelser viser, at autisme hos normaltbegavede mennesker forekommer med samme hyppighed i hele verden (Videnscenter for autisme, 2005). Der findes ingen præcise tal for, hvor mange mennesker med ASF der er i Danmark, men det officielle skøn er, at omkring 0,6 procent af den normaltbegavede befolkning har ASF. I 2004 blev der født cirka 64.400 børn (Danmarks statistik, 2005). Det betyder, at der blev født omkring 385 normaltbegavede børn med ASF. De lettere former for autisme er svære at diagnosticere, men man er blevet markant bedre til det i de senere år. Derfor diagnosticerer man i dag mange flere børn med lettere former for autisme end tidligere. De fleste mennesker med autisme, diagnosticerede eller ej, har svært ved at gennemføre en uddannelse og har svært ved at opnå og fastholde et arbejde. De har gået på specialskoler af den ene eller anden art og har ofte ikke noget eksamensbevis på de ting de kan. De får derfor oftest sociale pensioner eller anden form for passiv forsørgelse fra de fylder 18 år. Det er et problem for det enkelte menneske, såvel som for samfundet, at mennesker med autisme bliver passivt forsørget i stedet for at deltage aktivt i samfundet. De fleste mennesker ønsker at have et meningsfuldt arbejde at stå op til og på den måde få indhold i hverdagen. Samfundsmæssigt er det også et problem at mennesker med store faglige kompetencer får sociale pensioner i stedet for at være erhvervsaktive. Der er 699 unge mellem 15 og 19 år, heraf 411 mænd, der får førtidspension af den ene eller anden grund, heraf. Blandt dem findes sandsynligvis nogle mennesker med autisme (Danmarks statistik, 2005). Nogle af dem kunne med hjælp og støtte komme ud på arbejdsmarkedet. Denne håndbog sigter mod at viderebringe viden om, hvordan det kan lykkes at få mennesker med autisme i arbejde, så der i fremtiden går færre ressourcer til spilde. Der er flere projekter, der prøver at få mennesker med autisme i arbejde, men denne håndbog fokuserer på et projekt, der på mange måder er enestående. Projektet er faktisk ikke et projekt, men en virksomhed, der hedder Specialisterne. Virksomheden opererer på markedsvilkår og ansætter udelukkende mennesker med autisme som IT-medarbejdere. Autisme er mange ting Autisme er en kompliceret diagnose, som det endnu ikke har været muligt at afgrænse 100 procent. Begrebet autisme blev først brugt af psykiateren Eugen Bleuler til at beskrive skizofrene patienters mangel på kontakt med omverdenen. Det blev senere brugt af Leo Kanner og Hans Asperger, der var nogle af de første til isoleret at undersøge børn med autisme. Der er mange forskellige former for og grader af autisme. De dækkes alle af samle-betegnelsen Autismespektrumsforstyrrelser eller ASF. ASF viser sig først og fremmest ved, at mennesker med ASF har vanskeligt ved socialt samvær og kontakt til andre mennesker (Psykiatrifonden, 2005). ASF er udbredt i hele verden, og findes i lige stor udtrækning på tværs af verdensdele og lande. I Danmark regner man med, at der findes omkring 30.000 mennesker med ASF, men tallet er et skøn. Man ved ikke præcist, hvor mange mennesker med ASF der er i Danmark. En af grundene til, at der ikke findes et præcis tal er, at mange mennesker med ASF, især med de mildere former, som eksempelvis Aspergers Syndrom, enten bliver diagnosticeret meget sent eller aldrig bliver det. Der er en overvægt af mænd blandt mennesker med ASF. Der bliver eksempelvis diagnosticeret fem drenge med Aspergers Syndrom for hver pige. Hans Asperger, der har givet navn til Aspergers Syndrom, mente, at autisme er en manifestation af en bestemt maskulin intelligens, og at forstyrrelsen derfor ikke ses ret ofte hos kvinder. I dag, hvor man ved at autisme er arveligt betinget, ved man, at der er en overvægt af mænd, fordi de, genetisk set, er det svage køn. Autisme er mange ting Autisme er en kompliceret diagnose, som det endnu ikke har været muligt at afgrænse 100 procent. Begrebet autisme blev først brugt af psykiateren Eugen Bleuler til at beskrive skizofrene patienters mangel på kontakt med omverdenen. Det blev senere brugt af Leo Kanner og Hans Asperger, der var nogle af de første til isoleret at undersøge børn med autisme. Der er mange forskellige former for og grader af autisme. De dækkes alle af samle-betegnelsen Autismespektrumsforstyrrelser eller ASF. ASF viser sig først og fremmest ved, at mennesker med ASF har vanskeligt ved socialt samvær og kontakt til andre mennesker (Psykiatrifonden, 2005). ASF er udbredt i hele verden, og findes i lige stor udtrækning på tværs af verdensdele og lande. I Danmark regner man med, at der findes omkring 30.000 mennesker med ASF, men tallet er et skøn. Man ved ikke præcist, hvor mange mennesker med ASF der er i Danmark. En af grundene til, at der ikke findes et præcis tal er, at mange mennesker med ASF, især med de mildere former, som eksempelvis Aspergers Syndrom, enten bliver diagnosticeret meget sent eller aldrig bliver det. Der er en overvægt af mænd blandt mennesker med ASF. Der bliver eksempelvis diagnosticeret fem drenge med Aspergers Syndrom for hver pige. Hans Asperger, der har givet navn til Aspergers Syndrom, mente, at autisme er en manifestation af en bestemt maskulin intelligens, og at forstyrrelsen derfor ikke ses ret ofte hos kvinder. I dag, hvor man ved at autisme er arveligt betinget, ved man, at der er en overvægt af mænd, fordi de, genetisk set, er det svage køn. ASF har tre hjørner Nogle autismespektrumsforstyrrelser (ASF) medfører mental retardering, mens andre former for autisme ses hos normalt eller højt begavede mennesker. Denne bog omhandler alene de mennesker med ASF, der er normalt eller højt begavede, og som har kompetencer, arbejdsmarkedet kan bruge. Nogle autismespektrumsforstyrrelser giver større vanskeligheder på forskellige områder end andre. Man kan se ASF som et kontinuum eller et spektrum, hvor man kan have autisme i forskellige grader fra det totalt invaliderende til en lettere udviklingsforstyrrelse. De mennesker med ASF, som håndbogen handler om, har – udover at de er normalt eller højt begavede - det til fælles at de alle sammen har vanskeligheder i større eller mindre grad indenfor socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. I årene efter at psykiaterne Kanner og Asperger havde lavet den første forskning 1 inden for autisme, blev der gjort flere forsøg på at afgrænse autismegruppen. Men det var først i 1979 at forskerparret Wing og Gould lagde grunden til det autismebegreb vi bruger i dag. Wing og Gould undersøgte alle børn under 15 år med psykiske eller indlæringsmæssige problemer i London forstaden Camberwell. Børnenes funktion blev vurderet specifikt inden for områderne: socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. Disse tre områder benævnes i dag ofte som Wings triade, og det er dem, som danner kernen i alle problematikker inden for autismespektret (Videnscenter for autisme, 2005). Kommunikation Socialt samspil Forestillingsevne Et par af medarbejderne sludrer mens de venter på bussen hjem fra arbejde Triaden viser de tre problemområder, men skal også illustrere, at man ikke kan se på de tre områder hver for sig. Hvordan man agerer socialt, hænger sammen med hvordan man kommunikerer. Hvordan man kommunikerer med andre mennesker, afhænger af de erfaringer man har og de forestillinger man har om verden. De tre områder er ikke isolerede, selvom de næste afsnit behandler de tre ”hjørner” hver for sig. Kommunikation ”Jeg er simpelthen en ørn til at flette næbbet og bare klappe kaje”. Ikke-autistiske mennesker forstår, at det, der egentlig bliver sagt er ”Jeg er virkelig god til at tie stille”. Det vil ikke være klart for mennesker med ASF. Mennesker med ASF har, udover det usagte, svært ved at forstå overførte betydninger, ironi og sarkasme. Mennesker med ASF har en tendens til at opfatte det, der bliver sagt helt bogstaveligt. De kan lære hvad det betyder, at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt og at man ikke skal kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus, men det skal læres -ordsprog for ordsprog. Her har ikke-autistiske mennesker en fordel. Vi kan fra ca. 12 års alderen forstå ironi og ved instinktivt hvornår det sagte skal opfattes bogstaveligt, og hvornår det sagte er en talemåde med overført betydning. Mennesker med ASF vil mange gange svare på det kontante indhold i et spørgs mål, hvorefter samtalen går i stå. Mennesker med ASF forstår ikke umiddelbart at grundidéen i en samtale er et gensidigt pingpong-spil, som bliver givende for begge parter. Hvis du spørger et menneske med ASF hvordan han har det, vil hans instinktive reaktion være at svare: ”Godt, tak”. Han har besvaret spørgsmålet, men har ikke fanget den underliggende betydning af gensidighed, der gør, at ikke-autistiske mennesker naturligt vil svare: ”Godt, tak. Og hvordan har du det?” Meget af kommunikationen mellem mennesker sker via kropssprog, tonefald og overførte betydninger. Det er svært for mennesker med ASF at lære og derfor er kommunikation en svær øvelse der skal læres fra A til Å. • ”Sarkasme er når nogen siger et, men mener det modsatte. Som f.eks. hvis nogen, som reaktion på et andet menneskes bøvsen siger: ’hvor høfligt’. Den nemmeste måde at opfatte sarkasmer på er ved at lytte til tonefaldet”. • ”Hvis du ikke reagerer på andre menneskers kropssprog, kan det være, at de tror, at du er ligeglad med dem”. (Segar, 2002) Det er svært for ikke-autistiske mennesker at kommunikere med mennesker med ASF. Mennesker med ASF er ofte ikke særligt udtryksfulde i ansigtet og taler mere monotont end ikke-autistiske mennesker. Det kan medføre at ikkeautistiske mennesker bliver usikre eller irriterede, fordi de ikke får al den information de er vant til at modtage i en samtale gennem kropssprog, tonefald og mimik. Socialt samspil Børn og voksne med ASF er ikke asociale individer, og det er ikke alle former for socialt samspil, der er vanskelige for mennesker med ASF. En af de vigtigste former for socialt samspil er tilknytning. Mennesker med ASF kan sagtens knytte sig til andre mennesker, og de har sympatier og antipatier som alle andre. Der hvor mennesker med ASF har vanskeligheder, er i forhold til fælles opmærksomhed -at dele deres oplevelser med andre, og i forhold til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser (Kristiansen, 1998). I dagligdagen viser problemerne med det sociale samspil sig meget tydeligt. Når man ikke kan sætte sig ind i hvad andre mennesker tænker og føler, kommer man nemt til at jokke i spinaten i sociale situationer. Mennesker med ASF kan ikke aflæse kropssprog og mimik, og de opfatter ikke alt det usagte, som sociale situationer rummer. Det giver en masse problemer i sociale situationer. Årsager til ASF I dag mener man, at autisme er overvejende arveligt betinget. Somme tider forstærkes arveanlæggene af hjerneskader, der kan opstå, hvis moderen får en infektion under graviditeten. Man regner i dag med at det er et samspil af tre-fire gener, der medfører ASF. Men man mangler stadigvæk at finde ud af hvad sammenhængen mere præcist er mellem de afvigende gener og den autistiske adfærd. Man ved ikke ret meget om hvordan mennesker med ASF tænker, så man mangler stadig at forklare, hvorfor mennesker med autisme gør alting helt anderledes end ikke-autistiske mennesker (Psykiatrifonden, 2005). Der har i årenes løb været mange teorier om årsagerne til ASF. Man har blandt andet forsket i sammenhængen mellem MFR-vaccinen, fordøjelsesbesvær og ASF. En af de andre meget vedholdende teorier har været om sammenhængen mellem køleskabsmødre og autisme. Mange mødre til børn med ASF har i årenes løb fået skyld for at være køleskabsagtige og dermed være grunden til at deres børn ikke kan indgå i sociale relationer på samme måde som andre børn. Den teori har været stædigt vedholdende i mange år, men har intet på sig. Man får ikke ASF, fordi ens forældre ikke har givet en nok omsorg eller opmærksomhed. Man er født med ASF. Det var Leo Kanner, der også var den første til at præsentere autismediagnosen, der introducerede teorien om, at forældre til børn med ASF bar et ansvar for børnenes handicap. Han blev i 1960 citeret i Time Magazine for at sige, at autistiske børn var resultatet af ”kolde og rationelle forældre, som tilfældigvis tøede op længe nok til at de kunne nå at producere et barn” (Kristiansen, 1998). 1 Når vi er sammen med andre mennesker følger vi en masse uskrevne regler og normer, som man ikke kender, hvis man har autisme. Yderligere kan mennesker med ASF ikke fornemme, hvornår de overtræder de uskrevne regler og normer, fordi de ikke mestrer det sprog, man ikke taler, men fornemmer instinktivt. Derfor skal mennesker med ASF lære sig de uskrevne regler, som mennesker uden autisme kender instinktivt. Marc Segar har selv autismeforstyrrelsen Aspergers Syndrom, og har skrevet en overlevelsesguide til mennesker med Aspergers Syndrom. For ikke-autistiske mennesker er overlevelsesguiden interessant fordi der er sat ord på mange af de, ofte mærkelige, uskrevne regler for socialt samspil, der findes. For mennesker med ASF indeholder overlevelsesguiden retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig, hvis man vil undgå de værste hak i tuden. Eksemplerne nedenfor viser tydeligt hvor meget ekstra en person med ASF skal lære, eller rettere hvor meget ikke-autistiske personer er blevet foræret. • ”Prøv på at undgå at gentage dig selv eller sige det samme på en anden måde, når du allerede er blevet forstået. Dette kan være ganske svært at gøre, fordi gentagelse af tanker er en fundamental tendens ved autisme... Det hænder også, at nogle mennesker svarer på nogle ting, du siger, uden Sådan er det at have Aspergers Syndrom Chris er en ung mand midt i tyverne. Han er uddannet datamatiker og så har han Aspergers Syndrom. Han kan godt mærke i dagligdagen, at han har Aspergers Syndrom. ”Almindelige mennesker ved ikke ret meget om handicappet. Man kan drage en parallel til blinde mennesker. Hvis du som blind kommer hen et nyt sted, og folk ikke ved, at du er blind, så kan de ikke forstå at du brager ind i tingene. Det virker helt underligt på dem. Det er sådan. Man famler nærmest i blinde nogle gange. For eksempel når kropssprog og alt det der ikke bliver sagt decideret er vigtigt – det lægger vi ikke altid mærke til. • overhovedet at give dig en chance for at gøre din sætning færdig. Hvis de har forstået dig rigtigt er der normalt ingen grund til at gøre sætningen færdig”. ”Bank altid på døren og afvent svar inden du går ind på et andet menneskes værelse, ellers bliver du sandsynligvis skældt ud”. Forestillingsevne Ikke-autistiske børn leger mange ”somom” -lege. En legoklods kan sagtens være en klods det ene øjeblik for lige efter at blive til en brandbil, der suser hen over gulvtæppets landevej og to sekunder senere er brandbilen blevet til et lækkert stykke kage, man lige kan tage en stor fantasibid af. Børn med ASF kan ikke • ”Nogle emner er tabu, og hvis du er i tvivl om et emne, er det sommetider bedst at undgå det”. (Segar, 2002) tænke abstrakt på den måde ”som-om”legen kræver. ”Som-om”-legene er også en stor del af voksenverdenen. Mange situationer, for eksempel jobsamtaler, forudsætter, at man har evnen til at forestille sig, hvordan man vil handle i tænkte situationer eller hvordan en situation, man endnu ikke er i, vil udvikle sig. Mennesker med ASF lærer ikke at tænke abstrakt, selv om de bliver voksne. ”Som - om” - situationer er altid problematiske for mennesker med ASF at håndtere. Thomas er serveransvarlig hos Specialisterne. Han sørger blandt andet for, at virksomhedens netværk fungerer 1 Jeg har altid været en outsider Thomas Jakobsen genkendte sig selv i diagnosen, da en af hans venner for to år siden fortalte, at han havde Aspergers Syndrom. ”Han fortalte en del om, hvordan det var at have Aspergers Syndrom. På den måde fandt jeg ud af, at det havde jeg måske egentlig også”, beretter Thomas. Da hans mistanke var vakt, tog han op til en psykiater, der undersøgte ham og fandt ud af, at Thomas også har Aspergers Syndrom. Da Thomas havde fået diagnosen, var det lettere for ham at forstå hvorfor han altid havde følt sig udenfor og ikke havde kunnet afslutte nogle af de uddannelser, han var begyndt på. Selvom Thomas ikke har nogen formel uddannelse, har han haft arbejde af flere omgange. Han arbejdede en overgang hos Hewlett Packard i Sverige og siden arbejdede han i en periode for Arla Foods i København, men det gik ikke godt i længden. Der blev alle steder sat nogle forventninger, som Thomas ikke kunne leve op til: ”Alle stederne har de forventet noget socialt også. De har forventet, at man skulle være ligesom dem, for ellers var man lidt et udskud”. Det er vigtigt for Thomas at have et arbejde. ”Jeg kunne ikke forestille mig ikke at have et arbejde – det ville være for kedeligt.” I dag arbejder Thomas hos Specialisterne, hvor han er serveransvarlig sammen men en anden medarbejder. ” Samarbejdet fungerer perfekt”, siger han. Thomas er glad for at arbejde hos Specialisterne fordi der er rummelighed og gode vilkår, og personalet har det godt sammen. ”Der bliver taget hensyn, og det er det vigtigste for, at jeg har det godt”, slutter han. Specialisterne 20 Specialisterne fokuserer på detaljer ”Det er svært at forstå, at man har at gøre med nogle super kompetente mennesker, der samtidig har brug for støtte. Det er ligesom om, at det er to kategorier. Enten tænker man ’super kompetente mennesker – de er selvkørende og har ikke brug for støtte’ eller også har vi at gøre med de virkelig tunge, der skal have massiv støtte. De to bokse kan ikke bruges her. Vores medarbejdere passer ind i en midterboks, hvor de er kompetente, de er selvkørende, men skal samtidig have støtte.” (Marie Louise Stochholm, pædagogisk konsulent hos Specialisterne, 2005) Mennesker med ASF har andre kompetencer end ikke-autistiske mennesker. Populært sagt fokuserer ikke-autistiske mennesker mest på helheder, mens mennesker med ASF i højere grad fokuserer på detaljer. Fokusering på detaljer er en del af diagnosen. Det store fokus på detaljer er et handicap, men også en styrke. Fokusering på detaljer gør, at mennesker med ASF kan blive meget dygtige til nogle bestemte opgaver, og det er blandt andet denne styrke Specialisterne gør brug af. Banegården med de karakteristiske buer er Specialisternes nærmeste nabo Specialisterne er en voksende virksomhed, der i dag har næsten 30 ansatte fordelt på tre kontorer – to i Høje-Taastrup og et i Århus. De arbejder på at blive endnu større end de er i dag og på at brede sig til udlandet, hvor man heller ikke endnu har fået øjnene op for mennesker med ASF som en erhvervsmæssig ressource. Virksomhedens grundlægger og direktør, Thorkil Sonne, har en personlig ambition om på sigt at lave 100 arbejdspladser i Danmark og 1000 i udlandet. Specialisterne opererer på markedsvilkår. Tina Kegel, der er sagsbehandler i Høje-Taastrup kommune mener, at det er en af de ting, der gør Specialisterne meget specielle. ”Det betyder meget at det er en virksomhed, at det ikke bare er aktivering”, siger hun. Hos Specialisterne er man helt enige og den pædagogiske konsulent uddyber: ”Det giver medarbejderne en helt anden arbejdsmarkedstilknytning og de får et meningsfuldt arbejde ved, at der sidder en kunde og venter på deres arbejde. De er med til at holde virksomheden i gang og det giver mening i arbejdet. Der er mange projekter, hvor der ikke er et umiddelbart formål. De projekter er ikke særligt motiverende”. Specialisterne sælger IT-ydelser til erhvervslivet, og de ansatte der udfører IT- opgaverne har alle sammen en diagnose indenfor autismespektret. Mennesker med ASF er, på grund af deres detaljeorientering, særligt gode til at løse opgaver, der kræver, at man arbejder metodisk og kan gentage de samme handlinger mange gange uden at finde det kedeligt. Derfor er Specialisterne rigtig gode til eksempelvis at teste software for fejl, teste sikkerheden på forskellige programmer, journalisere eller læse korrektur på manualer. I de opgaver udnytter man de evner mennesker med ASF har, som resten af samfundet anser for svagheder. Thorkil Sonne, direktør for Specialisterne En succes fødes Her fortæller Thorkil Sonne hvordan og hvorfor han startede virksomheden Specialisterne. Mange har fået idéen til Specialisterne før, men det er ikke kommet længere end til tegnebrættet, for hvor skal man gå hen med sin idé. Kommunerne er skeptiske, der er et erhvervsliv, der er svært at trænge ind i, og så er personer med ASF selv skeptikere af natur. Så det kræver et ekstraordinært sammentræf af omstændigheder. Det lykkedes for mig, fordi jeg har mit udgangspunkt i erhvervslivet. Jeg havde i tre år været formand for autismeforeningens afdeling på Vestsjælland, og så havde jeg kendt mit eget barn Lars i de fem år, der var gået siden han fik diagnosen infantil autisme. Jeg har ”drivet” på grund af Lars, kendskab til området gennem autismeforeningen og foden indenfor i erhvervslivet på grund af min årelange tilknytning. Men det er ikke nemt, og det kræver meget – også af familien. Min familie og jeg flyttede fra Høje- Taastrup til Ringsted, og der kom vores mindste barn, Lars, i vuggestue. Der havde han svært ved at falde ind i, hvordan det foregik. Der var bedre normering i Høje- Taastrup og der virkede det ikke til at være så stort et problem, men da vi kom til Ringsted, blev hans problemer meget tydelige. Han isolerede sig og kunne sidde på gyngen i timevis og have det godt med det. Lege med de andre ville han ikke, og han kunne ikke snakke. Han kunne godt sige ord, men det var gentagelser -papegø jesnak – så man kunne ikke have en dialog med ham. Det var goddag mand økseskaft. Personalet var meget engageret i at hjælpe Lars, men de anede ikke, hvorfor han ikke reagerede som de andre børn. Vi havde gennem Lars’ storebrødre lært, at børn udvikler sig i trin og i deres eget tempo, så vi var rimeligt tålmodige. Så kom han til ørelægen og til talepædagog, og der var ikke noget galt. Derefter undersøgte PPR ham og min kone og jeg blev kaldt til møde. Vi regnede med, at vi skulle have at vide hvordan han kom op på næste trin, og så ville han bare drøne derudaf. Men det vi fik at vide var, at Lars har infantil autisme, der er en livslang udviklingsforstyrrelse. Det kan aldrig kureres, så de planer vi måtte have for vores liv, dem kunne vi godt gå hjem og lave om på. Nu gjaldt det om at støtte Lars. Vi fik et ordentligt dyk, da vi fik diagnosen, men vi kom op igen, for han var jo stadig den glade og kærlige dreng, han hele tiden havde været. Nu måtte vi bare lære hans spilleregler at kende. Jeg var på nettet for at søge, men man farer rundt i blinde. Man har jo ikke på det tidspunkt brug for at vide, at kommunen giver ekstra tilskud til bleer. Man vil gerne vide, om man nogensinde kommer til at fortælle vittigheder igen, for det tror man ikke på når man lige har fået dykket. Men vi kom på et grundkursus, hvor vi mødte nogle forældre, der havde været det hele igennem, og de kunne heldigvis fortælle en hel del vittigheder. Så begyndte det at gå fremad igen. Jeg blev hurtigt meget aktiv i foreningsarbejde, og jeg kunne se hvor håbløst velfærdssystemet fungerede, når man havde mest brug for det. Jeg har selv været heldig, for min egen søn har fået et rigtig godt tilbud. Vi har vores på det tørre, så jeg besluttede at bruge min energi på at gøre det bedre. Jeg sad på et tidspunkt i bestyrelsen for et botilbud, og der mødte jeg nogle af de unge med autisme. Jeg blev så sur over, at de dygtige mennesker, der beherskede computere og internettet bedre end de fleste, rask væk fik en førtidspension når de blev 18 år. jeg startede som selvstændig efter tre års tilløb, hvor det fyldte mere og mere for mig at man måtte kunne ændre på tilstandene – i hvert fald indenfor erhvervsarbejde, hvor jeg havde 15 års erfaring. Jeg sagde mit job op som teknisk direktør i et TDC datterselskab og startede som iværksætter – noget jeg aldrig havde troet, at jeg skulle komme til. Det har været svært at overbevise erhvervslivet, men i dag er det hele ved at eksplodere på en god måde. Specialisterne er konsoliderede nu. Vi er inde i erhvervslivet, de steder vi skal være. IT branchen har fået øjnene op for mennesker med autisme som ressource. 2 Succesopskriften er ikke hemmelig Specialisterne deler gerne deres viden om, hvad det kræver at få mennesker med ASF til at fungere på en arbejdsplads. Det handler om mange ting. Det handler dels om værdier og så handler det om konkrete tiltag. Hos Specialisterne siger de selv, at værdigrundlaget er noget af det vigtigste for virksomheden. Det handler om at se det værdifulde i nogle mennesker som andre har afskrevet som mærkelige. Marie Louise Stochholm, der har været tilknyttet Specialisterne i et år og har været ansat som pædagogisk konsulent siden juli i år, siger: ”Vi forsøger at banke hele virksomheden op omkring at der skal være tolerance omkring det enkelte menneske. Det lyder måske som en floskel, men hvis vi ikke gør det her, så kan det ikke lykkes. For andre virksomheder betyder manglende tolerance måske, at medarbejderne bliver stressede og yder lidt mindre. Her kan vi risikere, at de går helt ned, hvis der ikke er den tolerance. Det kan have meget voldsomme konsekvenser, hvis man ikke har den tolerance. Det gælder også internt i medarbejdergruppen. De er gode til at tænke ’nå ja, men sådan er jeg jo også selv’, når de synes, at hinanden er irriterende”. En af de mere konkrete grunde til at det fungerer at have medarbejdere med ASF ansat er, at Specialisterne har ansat en pædagogisk konsulent. En del af hendes arbejde er at sikre, at medarbejderne har det godt – også i fritiden. ”Det er en del af mit arbejde at komme tæt på. Jeg blander mig ikke, hvis det ikke kan relateres til arbejde, men det kan stort set alt”, siger Marie Louise Stochholm. Det er en del af autismeforstyrrelsen, at det er svært at abstrahere fra ting udenfor arbejdspladsen, når man er på arbejde. Derfor er det en del af Marie Louises arbejde at komme tæt på og sikre, at medarbejderne har det godt derhjemme, for ellers kan de ikke koncentrere sig om arbejdet. En anden vigtig del af hendes arbejde er forberedelse af medarbejderne, når der skal ske noget udenfor det normale program. Derudover sørger Marie Louise og det øvrige administrative personale for at der er en god og rolig tone på kontoret. Den ro er endnu en nødvendig ting, for at medarbejderne kan arbejde optimalt. En anden grund til at det fungerer godt at have mennesker med ASF ansat hos Specialisterne er det træningsprogram alle nye medarbejdere skal igennem. En medarbejder bliver først fastansat hos Specialisterne, når han har gennemgået et træningsforløb på fem måneder. LEGO mindstorms er et af træningsforløbets komponenter Se løvetand i stedet for fandens mælkebøtte Fandens mælkebøtte er en ukrudtsplante, der generer de fleste haveejere voldsomt. Den lange, tykke pælerod og de mange tusinde flyvende frø sætter grå hår i hovedet på mange mennesker, der sætter pris på velplejede græsplæner og blomsterbede uden ukrudt. Fandens mælkebøtte skal væk fra haverne og udryddes derfor af haveelskere bevæbnede med hakker, brændere eller flasker med ukrudtsmiddel. For andre mennesker er den selv samme blomst en løvetand. De glæder sig over blomstens smukke gule farve på marken, bladenes smag i salater og plantens egenskab som lægeurt. Når løvetand tørres og bruges i te virker den vanddrivende på væskeophobninger i ben og hænder og i den form sælges den i helsekostforretninger. Det er tankevækkende, at den samme plante er ukrudt for nogle mennesker og en lægeurt for andre. Hvis det skal lykkes at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, skal vi begynde at se flere løvetænder og færre mælkebøtter, se flere ressourcer og færre begrænsninger. På den måde kan mange mennesker, der i dag er udenfor arbejdsmarkedet, få lov til at byde ind med det de kan. Arbejdsmarkedsafklaringen er en del af træningsforløbet Specialisterne har udviklet deres eget koncept, hvor arbejdsmarkedsafklaring og træning hænger sammen. I løbet af de fem måneder træningsforløbet varer, laver Specialisterne en afklaring af medarbejderkandidatens arbejdsevne og et tillæg til den ressourceprofil kommunen udarbejder. Den pædagogiske konsulent, Marie Louise Stochholm, forklarer her, hvordan træningsforløbet er sat sammen: Medarbejderkandidaten kommer med deres mor, far eller sagsbehandler til et formøde. Formålet er at lave en vurdering af, om det er muligt, at kandidaten passer ind hos specialisterne. Det er meget svært at lave sådan en ”Jobsamtale” især for personer med ASF. Det er ofte svært at finde ud af hvad de kan, for de har tit gået i spe 2 cialskoler, hvor man ikke er målrettede mod eksamener – derfor har de ikke nogle papirer på deres evner. De kommer ud uden noget bevis. Derudover har de ikke prøvet at være i arbejde, så de har heller ikke selv nogen særlig god fornemmelse af, hvor meget de egentlig kan. Og personer med ASF har ikke den forestillingsevne, det kræver. Personer uden det handicap kan godt forestille sig, om de vil være gode bagere eller elektronikmekanikere, men det er meget svært for en person med autisme – det er for abstrakt. Så kommer de hos os i 5 måneder i en arbejdsprøvningsperiode. I den periode er de kandidater og kommer igennem forskellige arbejdsopgaver, der tilsvarer de opgaver, vi tilbyder kunder. Tanken er, at efter fem måneder har de prøvet de arbejdsopgaver, vi kan tilbyde dem og har fundet ud af, om det er noget for dem. Det viser sig ret hurtigt om de fagligt, so cialt og personligt passer ind på arbejdspladsen. De fem måneder bruges begge veje. Hvis medarbejderen ikke trives eller ikke lever op til de arbejdsmæssige forventninger, vi har til dem, bliver de ikke ansat. Det er hårdt, for de har fået kollegaer, men det kommer ikke som en overraskelse for dem. Det er ofte nogen, der har lav mødestabilitet og som har svært ved at byde ind fagligt og socialt – men det er et nederlag for dem. Også fordi vi ikke har noget at sende dem videre til. Men vi bliver nødt til kun at ansætte dem vi kan bruge, da vi er en virksomhed på markedsvilkår. Det er ca. 75 % der bliver ansat, og derefter skal man så have sagsbehandleren til at bevilge et flexjob eller job med løntilskud. Vi har ikke ansat nogen kernemedarbejdere på ordinære vilkår endnu. Afsnit til mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) 28 Du kan også komme i arbejde Mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) har andre evner end de såkaldt ”normale” mennesker. Ikke-autistiske mennesker er ikke så vedholdende eller detaljeorienterede og har ikke den meget strukturerede tankegang, der kendetegner mennesker med ASF. Du har, kort sagt, nogle kompetencer arbejdsmarkedet kan bruge. Desværre er der meget få mennesker med ASF, der opnår en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Samfundet i dag lægger stor vægt på sociale kompetencer og kommunikation, og der er ikke så stor tolerance overfor mennesker, der socialt og kommunikativt er anderledes. Derfor er det svært at have en autismeforstyrrelse og komme ind på arbejdsmarkedet og forblive der. Samfundet mister på den måde værdifulde ressourcer, og mennesker med ASF går glip af den tilfredsstillelse det er at have et meningsfyldt arbejde. Denne håndbog viser et eksempel på, at tingene kan gøres på en anden måde. Det er muligt at lave en virksomhed der ser muligheder i stedet for begrænsninger og derfor kan bruge de kompetencer, mennesker med ASF har, og som samfundet ellers ikke får del i. Specialisterne Specialisterne er en arbejdsplads, der udfører IT-opgaver, og som udelukkende ansætter mennesker med en diagnose indenfor autismespektret som IT-medarbejdere. Derfor er virksomheden indrettet til at tage de nødvendige hensyn til struktur, forudsigelighed og arbejdsrytme. Men Specialisterne stiller også krav, ligesom enhver anden virksomhed. Medarbejderne skal møde til tiden, klare deres opgaver til den fastsatte tid og vise hensyn overfor kollegaerne. Organisationen hos Specialisterne Hos Specialisterne har alle medarbejdere en personlig supporter -en pædagogisk En af specialisternes IT-medarbejdere på kontoret i Høje Taastrup konsulent, der skal sørge for, at medarbejderne har de rammer, de har brug for – både på arbejdet og i fritiden – for at de kan leve op til de krav Specialisterne og kunderne stiller. Den øverste ledelse i virksomheden varetages af direktøren og kontorlederne. Direktørens primære opgave er at skabe nye kontakter til kunder samt at promovere Specialisterne i medierne og på seminarer og konferencer. Projektlederne assisterer direktøren. Projektlederne tager over, når direktøren har etableret en kontakt. Det er derefter projektlederen, der snakker med kunden om opgaven. Sammen med kunden laver projektlederen planer og aftaler om opgaverne, så kunden kan være sikker på at få løst den bestilte opgave i den forventede kvalitet til aftalt tid og pris. Kontorlederne sørger for den daglige drift. De tager stilling til, hvordan kundernes opgaver bliver fordelt, så de matcher medarbejdernes evner og ambitioner bedst muligt. Kontorlederne har den pædagogiske konsulent som assistent. Den pædagogiske konsulent sørger for, at medarbejderne bliver informeret om de De fem første måneder, man er hos beslutninger kontorlederen har truffet og Specialisterne, er arbejdsmarkedsafklasørger for, at medarbejderne har det så ringsperioden. I den periode er man kangodt, at de kan leve op til de krav arbejdet didat og kommer igennem forskellige ar- stiller. bejdsopgaver, der er identiske med de opgaver, de tilbyder kunderne. Man ar- En lang ansættelsesprocedure bejder ikke for Specialisterne eller for de- Hvis man gerne vil arbejde for Speciali-res kunder endnu. sterne, skal man igennem en længere Før man starter på kandidatperioden er procedure før man bliver fastansat. Den man til et formøde, hvor man afklarer om lange procedure sikrer, at ansættelsen der er mulighed for, at man kan passe ind bliver en succes for alle parter. hos specialisterne. De fleste kandidater Man behøver ikke at være IT-nørd ”Mit budskab til personer med ASF er, at erhvervslivet er ved at få øjnene op for, at her er en værdifuld ressource. Så hvis man overhovedet har nogle ambitioner om at få et arbejde i det private erhvervsliv, så er muligheden der nu. Det er ikke sikkert, at den kommer igen. Man behøver ikke at være IT-nørd. Det vigtigste er, at man er moden, overholder sine aftaler og er ægte engageret i sit arbejde. Vi kan bruge mange typer, og hvis man kommer ind uden relevant joberfaring osv., så har vi træningsprogrammer, så kandidaterne får også mulighed for undervejs at forholde sig til, om det her er noget, de har lyst til. Træningsprogrammet er også en overgang mellem passiv forsørgelse og et aktivt erhvervsliv”. Thorkil Sonne, Direktør for Specialisterne 0 har deres forældre eller en sagsbehandler med til mødet. Efter mødet starter man på kandidatperioden. Den pædagogiske konsulent, Marie Louise, fortæller, at målet med kandidatperioden er, at kandidaterne når til et færdigt resultat, som de får et bevis på. Beviset beskriver, hvor dygtige de er til de forskellige opgavetyper. Idéen bag kandidatperioden er, at man dér skal finde ud af, om kandidaten og Specialisterne kan få et godt samarbejde i stand, såvel arbejdsmæssigt som socialt. Efter de fem måneder har man prøvet Opgaver de arbejdsopgaver, Specialisterne kan tilbyde, og har fundet ud af, om det tiltaler én. De fem måneder er også en mulighed for at finde ud af, om man passer socialt og personlighedsmæssigt ind på arbejdspladsen. De fem måneder bruges altså af både kandidaten og specialisterne til at vurdere, om der er basis for at gøre samarbejdet mellem kandidaten og Specialisterne permanent. Det er cirka tre ud af fire, der bliver ansat hos Specialisterne efter de fem måneder. Robin tester mobiltjenesten FLY for TDC Foto: Ole Rasch Specialisterne løser tre typer af opgaver: drifts-, test-og konstruktionsopgaver, som oversigten nedenfor viser. DRIFT TEST KONSTRUKTION • Daglig kontrol af Internetbaserede applikationer • Konkurrentovervågning • Søgemaskineoptimering • Udarbejdelse af dokumentation • Udarbejdelse af mindre applikationer • Journalisering • Datakonvertering • Opsætning af arbejdsstationer og servere • Udarbejdelse af testdokumentation • Forbedring af testdokumentation • Systemtest • Integrationstest • Regressionstest • Acceptancetest • Platformtest • Test uden testdokumentation • W3C hjemmesidetests • Konstruktion af hjemmeside • Programmering i HTML, XML, Python, VBA, C#, C++, Javascripts, Java, PHP og SQL • Semantisk kategorisering • Oversættelser • Korrekturlæsning • Reviews af kravspecifikation, design, funktionsmodel, datamodel, installationsvejledning og brugervejledning. 1 Nogle medarbejdere har opgaver indenfor flere områder, men de fleste har opgaver indenfor et af områderne. Hvilket område man er bedst til, bliver afklaret i løbet af kandidatperioden, hvor man prøver opgaver indenfor alle tre områder. I løbet af den periode bliver der lavet en jobprofil, som man derefter får opgaver indenfor. De fleste opgaver bliver lavet på et af Specialisternes kontorer i Århus og Høje- Taastrup, men nogle opgaver udføres ude på virksomhederne. Eksempelvis sidder to af Specialisternes medarbejdere på TDC’s kontor i Hillerød et par gange om ugen og laver journaliseringsopgaver. Michael er vel ankommet til kontoret i Høje-Taastrup 2 Her er gode venner, kollegaer og arbejdsmuligheder Michael er 20 år gammel og bor i Nykøbing Falster. Han arbejder i virksomheden Specialisterne i Høje-Taastrup 22 timer om ugen fordelt på 4 dage. De dage tager han knallerten hjemmefra til stationen i Nykøbing Falster, og derfra tager han toget til Høje-Taastrup. I alt en tur på en time og fyrre minutter hver vej. Michael blev fastansat hos Specialisterne første april 2005. Før han blev fastansat var Michael kandidat i fem måneder. I de fem måneder, blev han oplært i de forskellige opgaver, specialisterne udfører. Kandidatperioden var spændende, synes Michael. Man udfører mange forskellige opgaver i kandidatperioden, og derigennem finder man ud af, hvad man er god til. Det sværeste for Michael var at lære at håndtere flere opgaver på én gang. ”Det er ikke særlig sjovt, for så kludrer man rundt i det”, siger han. Det er blevet nemmere for ham at håndtere flere opgaver på én gang. Han siger selv, at han efterhånden har prøvet det så mange gange, at han har lært at håndtere det. Michael er glad for at være ansat hos Specialisterne. ”Der er gode venner, gode kollegaer og gode arbejdsmuligheder”, fortæller han. Siden Michael blev ansat, har hans primære arbejdsopgave været at journalisere for TDC, og Michael synes ikke, at det er blevet kedeligt. ”Der sker hele tiden noget nyt i det”, beretter han og fortsætter: ”Almindelige mennesker bliver trætte af en opgave efter så lang tid, men jeg er ikke blevet træt af det endnu”. Specialisterne er det første sted, Michael har været, hvor der er andre mennesker med autisme. På de skoler han har gået på, var der ikke andre med autisme, og Michael blev holdt udenfor fællesskabet. ”Folk vil ikke have noget med én at gøre, når man er anderledes”, mener han. Hos Specialisterne er der plads til forskellighed. Både kollegaer og chefer er flinke og humoristiske, synes Michael. De er, som han siger: ”til at snakke med”. Hvis du vil arbejde hos Specialisterne Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde med computere, men du behøver ikke at være fantastisk til at bruge computere, for at arbejde hos Specialisterne. Hvis du er motiveret, kan du lære det, du har brug for, i kandidatperioden. Det vigtigste er, at du er moden, overholder de aftaler du indgår og er engageret i arbejdet. Hvis Specialisterne lyder som et sted, hvor du kunne tænke dig at arbejde, kan du gå ind på hjemmesiden www.specialisterne. dk. På hjemmesiden kan du finde flere oplysninger omkring Specialisterne, og du kan downloade et interesseskema. Skemaet sender du derefter til det af Specialisternes kontorer, der ligger tættest på dig. Når du har indsendt skemaet, vurderer Specialisterne, om der er basis for et samarbejde mellem dig og virksomheden. Hvis det er tilfældet, bliver du indbudt til et møde, hvor I sammen kan finde ud af de nærmere detaljer. ... eller arbejde et andet sted Hvis du vil vide mere om mulighederne for at komme i arbejde, kan du enten kontakte din kommune eller bruge de kontaktoplysninger, der findes bagest i denne håndbog. 4 Afsnit til sagsbehandlere Mennesker med autisme har mange ressourcer Normaltbegavede mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) er bare en enkelt gruppe af jeres brede skare af borgere. En gruppe der besidder store ressourcer. De er super kompetente mennesker på nogle områder, mens de har brug for støtte på andre områder. Målet med dette afsnit er at give en konkret anvisning på, hvordan I kan hjælpe mennesker med ASF til at udnytte de store ressourcer de har. Som det tidligere er beskrevet, tager håndbogen udgangspunkt i en case - virksomheden Specialisterne, men bagest i håndbogen er der en række links og kontaktoplysninger til andre projekter og foreninger, der også beskæftiger sig med mennesker med ASF. Modenhed er en dyd Specialisterne er en virksomhed, der fungerer på markedsvilkår. De leverer IT- ydelser til erhvervslivet og ansætter udelukkende mennesker med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret som IT-medarbejdere. At specialisterne fungerer på markedsvilkår er helt særegent i forhold til andre projekter, hvor man ansætter mennesker med autisme. ”Det betyder meget, at det er en virksomhed, at det ikke bare er ak tivering”, siger sagsbehandler Tina Kegel fra Høje-Taastrup kommune. Den serveransvarlige hos Specialisterne, Thomas Jakobsen, der selv har autisme, er enig: ”Det er bestemt vigtigt, at specialisterne er en rigtig virksomhed. Så er man ligestillet med andre virksomheder. Det betyder meget, at jeg ikke bare nasser på samfundets kasse og tjener penge på at lave nogle åndssvage ting, som jeg har set, at de gør nogle steder”. Der er ansat mange medarbejdere med ASF, og derfor er arbejdspladsen indrettet, så man kan tage de hensyn til struktur, forudsigelighed og arbejdsrytme, som medarbejderne har brug for. Der er yderligere ansat en pædagogisk konsulent, eller en personlig supporter, som de kalder det, til medarbejderne. Den pædagogiske konsulent har tæt kontakt til medarbejderne og sørger for, at alle aspekter af deres liv fungerer, så de har overskud til at fokusere på arbejdet. Specialisterne tager hensyn til, hvilken type medarbejdere de har ansat. Men det er en virksomhed, og det stiller også store krav til medarbejderne. De skal være modne, overholde deres aftaler og kunne gøre deres opgaver færdige til den fastsatte tid. Mange mennesker med ASF har gået i specialskoler, der ofte ikke er rettede imod, at eleverne skal have en afgangseksamen. Derfor står mange mennesker med ASF og har en masse kompetencer, men intet bevis for, at de har dem. Hos Specialisterne er eksamensbeviser ikke noget ansættelseskrav, og man behøver ikke at være fantastisk til computere for at blive ansat. Som direktøren, Thorkil Sonne udtrykker det: ”man behøver ikke at være IT-nørd”. Specialisterne har deres egne træningsprogrammer, hvor medarbejderne kan opnå de nødvendige færdigheder. Ansættelse forudsætter altså ikke, at man har uovertrufne faglige kompetencer, men derimod at man er moden og engageret i at have et arbejde. Det betyder, at der skal være nogenlunde styr på privatlivet, for ellers kan det være svært for mennesker med ASF at være koncentreret om arbejdet. Chris var for god til et flexjob Chris Jensen begyndte på træningsforløbet hos Specialisterne i marts 2005. Han blev fastansat 1. september 2005 efter en del tovtrækkeri med kommunen. I modsætning til de fleste mennesker med ASF har Chris gennemført en videregående uddannelse. Han blev færdig som datamatiker i 2003, og var arbejdsløs, indtil han blev ansat hos Specialisterne. Træningsforløbet var nemt for Chris rent fagligt. Han fandt hurtigt ud af, at han ikke var så interesseret i at teste mobiltelefontjenester for fejl, men derimod fandt det udfordrende at programmere. I træningsperioden udarbejdede han et tidsregistreringsprogram til Specialisterne, så de kan holde øje med, hvor mange timer de enkelte opgaver tager. Det stod hurtigt klart, at Specialisterne gerne ville ansætte Chris, og at han gerne ville arbejde for dem. Hans primære arbejdsområde ville blive programmering - det stod allerede i tillægget til ressourceprofilen. Men da flexjobbet skulle bevilges, begyndte en lang og sej kamp. Ressourceprofilen var så positiv omkring Chris’ evner, at det blev svært for ham at få bevilget et flexjob. Kommunen mente, at Chris måtte kunne arbejde på ordinære vilkår. Chris er en kompetent medarbejder, men han skal have hjælp for, at man kan få udbytte af hans kompetencer. Et flexjob giver den tid, der skal til, for at hjemme- og fritidsliv også hænger sammen, og Specialisterne tager de hensyn til fred og ro og grundige instruktioner, der er nødvendige. Chris’ situation viser med al tydelighed de problemer, der er i at have et handicap, der er så stort, at man ikke kan arbejde på ordinære vilkår, men samtidig er så lille, at det ser ud som om, man kan. Efter en lang kamp fik Chris et flexjob, og han er en effektiv medarbejder i 26 timer om ugen - inklusiv frokost. En koncentreret medarbejder i gang med arbejdet foran skærmen 8 Sådan gør Specialisterne Når Specialisterne får en henvendelse fra en person med ASF, der gerne vil i arbejde, kommer han igennem et forløb, der i 75 procent af tilfældene ender med en ansættelse hos Specialisterne. I hele forløbet, indtil en ansættelse, er man kandidat. Forløbet er meget grundigt. Dels vil man ikke risikere at sortere nogle kandidater fra for hurtigt, og dels er det vigtigt, at en eventuel ansættelse bliver en succes. Første trin i forløbet er et formøde, hvor kandidaten, hans forældre eller sagsbehandler samt kontorleder og pædagogisk konsulent fra Specialisterne deltager. Formålet med mødet er at få en fornemmelse af, om Specialisterne er det rigtige sted for kandidaten. På mødet får kandidaten en idé om hvad Specialisterne laver og hvad de kræver og han kan tage stilling til, om det er noget for ham. Specialisterne får en idé om, hvorvidt kandidaten er så moden, som arbejdet kræver. Hvis begge parter er indstillede på et samarbejde, går man videre til det andet trin i forløbet. Det andet trin i forløbet er et træningsprogram på fem måneder. Idéen bag træningsprogrammet er at finde ud af, om kandidaten passer ind på arbejdspladsen såvel fagligt som socialt og personlighedsmæssigt. I løbet af træningsprogrammet kommer kandidaten igen- nem drifts-, test- og konstruktions opgaver, der svarer til de opgaver, som Specialisterne løser for virksomheder. På den måde finder både kandidaten og Specialisterne ud af, hvad der er kandidatens interesseområder, samt hvor de faglige styrker og svagheder ligger. Ud over den strengt faglige del, er målet med træningsperioden også at finde ud af, om kandidaten har den mødestabilitet, der skal til, om han overholder aftaler osv. Sidst, men ikke mindst, er det målet med træningsprogrammet at blive klar over, om kandidaten passer ind sammen med de øvrige medarbejdere. Det tredje og sidste trin i forløbet er en samtale, hvor man gennemgår det tillæg til ressourceprofilen, som Specialisterne laver. På mødet bliver det endeligt afgjort, om kandidaten skal ansættes og på hvilke vilkår. Specialisterne har indtil nu ikke ansat kandidater som medarbejdere på ordinære vilkår. De nuværende medarbejdere kan ikke arbejde på fuld tid, hvorfor de bliver ansat i flexjob eller, i tilfælde hvor de er tilkendt en førtidspension, i job med løntilskud. Når kandidaten er blevet ansat, bliver han sat til den type opgaver, som træningen har vist at han bedst egner sig til. I begyndelsen af ansættelsen holder den pædagogiske konsulent møder med medarbejderen hver fjortende dag. Når medarbejderen er kommet ind i rytmen med at få arbejde og fritid til at hænge sammen, bliver mødefrekvensen sat ned til 9 en gang om måneden -ud over al den uformelle snak der foregår på gangene. Hvis der er en konkret problemstilling, den pædagogiske konsulent kan hjælpe med, tager man de møder, der er behov for. I den situation indgår medarbejderen aftaler med den pædagogiske konsulent. De aftaler evaluerer de så efter et par dage og laver eventuelt om på de indgåede aftaler. Minigolf er en af de foretrukne pauseaktiviteter Et tillæg til ressourceprofilen Af: Marie Louise Stochholm, pædagogisk konsulent hos Specialisterne Specialisterne laver et tillæg til kandidaternes ressourceprofiler som led i arbejdsmarkedsafklaringen. Vi mener, det er vigtigt, at de erfaringer, der er opsamlet i forbindelse med arbejdsmarkedsafklaringen bliver brugt i vores samarbejde med kommunen. For at sikre at du som sagsbehandler kan få størst mulig nytte af vores erfaringer, anvender vi, ligesom dig, socialministeriets arbejdsevne-metode. Metoden afdækker kandidatens arbejdsevne i forhold til følgende områder: 1 Faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet. 2 Personlige kompetencer til at indgå i sociale og jobmæssige relationer. 3 Borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv. 4 Materielle forhold og netværk med relevans for arbejdsmarkedet. 5 Helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet. Vi kalder det et tillæg til ressourceprofilen, fordi den ikke indeholder oplysninger fra skoler, psykologer og andre sagsakter, som du har adgang til, når du udarbejder en ressourceprofil. Det er vigtigt for os, at såvel kandidatens egen opfattelse af sin arbejdsevne som de forskellige faglige perspektiver på kandidatens arbejdsevne kommer til udtryk i tillægget. Derfor er de enkelte punkter opdelt i to dele. En del med kandidatens egen opfattelse og en del med de faglige perspektiver. Hos Specialisterne er det en ekstern konsulent, der udarbejder tillægget til ressourceprofilen. Konsulenten foretager først et interview med kandidaten og herefter et fælles interview med de primært involverede hos Specialisterne -kontorleder, underviser og pædagogisk konsulent. Det kan være vanskeligt at interviewe en person med autisme. Derfor er det vigtigt, at den eksterne konsulent har kendskab til området. Når konsulenten har kendskab til området kan vedkommende anvende en egnet interviewteknik og dermed komme i dialog med kandidaten og få de relevante oplysninger. Når tillægget til ressourceprofilen er lavet, holder vi et møde mellem dig, kandidaten og evt. hans forældre samt kontorleder og den pædagogiske konsulent. Tillægget er mødets udgangspunkt og derudfra diskuteres det, om kandidaten skal fastansættes, og hvad vilkårene skal være for en fastansættelse. Vi bruger også tillægget internt som udviklingsredskab. Tillægget er velegnet til det, fordi metoden fokuserer på kandidatens kompetencer i stedet for de svage sider. Ud fra tillægget taler Specialisternes administrative medarbejdere med kandidaten om, hvilke udviklingsmuligheder vedkommende har, og hvordan det stemmer overens med hans opgaver hos Specialisterne. Små ting gør en stor forskel Der er mange små ting, der kan gøre en stor forskel, når du som sagsbehandler møder personer med ASF i dit arbejde. For eksempel hvis du skal henvise en person med ASF til Specialisterne eller anden beskæftigelse. Derfor kommer der i dette afsnit en række konkrete råd, der kan gøre forløbet så nemt som muligt for alle parter. En af de vigtigste ting er, at din kommunikation er meget tydelig. Mennesker med ASF har svært ved at aflæse kropssprog og mimik, og det er praktisk taget umuligt for dem at læse mellem linjerne. Derfor er det nødvendigt at sige alle ting, man gerne vil kommunikere videre, lige ud. Spørg aktivt når du taler med en person med ASF. De fleste mennesker med autisme svarer kortfattet, hvis du ikke spørger ind til deres svar. Derfor er det godt at huske at bruge mange hv- ord i løbet af en samtale: hvorfor synes du det?, hvordan gik det så bagefter? osv. Mennesker med ASF har brug for forudsigelighed i deres omgivelser. Derfor er det en god idé, hvis du sender et brev før du skal have en samtale med en person med ASF. Brevet skal indeholde, gerne opstillet i punktform, hvad I skal snakke om i løbet af mødet, hvem der vil være til stede og alle de andre ting, der skal ske under mødet. Hvis træningsperioden ender med en ansættelse, er det frustrerende ikke at få tilkendt et flexjob med det samme, så man kan gå i gang. For en person med ASF er det endnu mere frustrerende og kan give en masse usikkerhed, fordi de har brug for en forudsigelig dagligdag. Eventuelt kan du ringe til Specialisterne midtvejs og høre, om det er sandsynligt at det ender med en ansættelse, og i det tilfælde kan du starte på arbejdet med at få tilkendt et flexjob til kandidaten. For at du kan få det ud af mødet, du har brug for, er det nødvendigt, at du har gjort dig helt klart, hvad det er, du vil have igennem på mødet. Alt dette kan gøre det nemmere både for dig og for kandidaten, så I får det bedst mulige samarbejde. Derudover er det bedste råd, at behandle alle mennesker med ASF forskelligt alt efter situationen og deres personlighed. Hvis du vil vide mere… Hvis du ønsker flere informationer om ASF og mulighederne for arbejde, kan du bruge de kontaktinformationer, der findes bagest i denne håndbog. Afsnit til virksomheder 44 Mennesker med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) kan blive en fordel for din virksomhed Mange berømte og yderst kreative mennesker, som eksempelvis Mozart og Newton, har sandsynligvis haft en autismespektrumsforstyrrelse. Steven Spielberg er et andet, nulevende, eksempel på et usædvanligt kreativt menneske, der har fået ASF-diagnosen Aspergers Syndrom. Som de eksempler viser, er ASF ikke kun et handicap. Mennesker med ASF har mange kompetencer, som erhvervslivet kan få gavn af. Specialisterne tilbyder de kompetencer, mennesker med ASF besidder, på konsulentbasis. Specialisterne er en virksomhed, der opererer på markedsvilkår. Det er ikke et aktiveringsprojekt, og virksomheden er ikke støttet af det offentlige. Det gør Specialisterne enestående, at de ”arbejder på det sociale område, men ude blandt erhvervsvirksomheder”, som Marie Louise Stochholm, der er pædagogisk konsulent hos Specialisterne, udtrykker det. Det betyder, at Specialisterne er en virksomhed som alle andre, og samtidig er helt speciel. De skal tjene penge for at overleve, som alle andre firmaer, men de skal tage nogle specielle hensyn på arbejdspladsen for at få det optimale ud af deres medarbejdere. Hos Specialisterne, som denne håndbog tager udgangspunkt i, har man udviklet en måde at få glæde af de kompetencer, mennesker med ASF har. Der er også andre måder, der måske passer din virksomhed bedre. Derfor er der bagest i dette afsnit en liste over foreninger, hvor man kan få oplysninger omkring autisme og kontaktnumre til andre projekter, der har til opgave at få mennesker med ASF En af IT-medarbejderne tester software ud på arbejdsmarkedet. Hvis du selv har en helt anden idé, kan du henvende dig i din kommune og høre, om der er mulighed for at realisere den. Specialisterne konkurrerer på kvaliteten Mennesker med ASF er detaljeorienterede, fokuserede og meget strukturerede i deres tankegang. Det er en styrke i forhold til især mange typer af IT-relaterede opgaver, og det er dem, Specialisterne løser. Specialisterne løser opgaver inden for tre områder: drifts-, test- og konstrukti onsopgaver (se eksempel side 31). Indenfor de opgavetyper er ASF-diagnosen i mange tilfælde en fordel, da opgaverne kræver, at man arbejder metodisk og tålmodigt med fokus på detaljerne. Derfor kan Specialisterne konkurrere med andre konsulentvirksomheder på kvaliteten. Thorkil Sonne, der er direktør for Specialisterne, siger: ”Mange tror, at når det er erhvervsaktivering af handicappede, så må det være rigtig billigt, men det er det ikke. Vi vil ikke være de billigste. Vi vil konkurrere på kvaliteten”. Og kvaliteten er høj ifølge kunderådgiver hos TDC Mona Rasmussen. Specialisterne udfører journaliseringsopgaver for TDC og har gjort det lige siden Thorkil Sonne etablerede virksomheden. ”Vi havde en aftale om, at dem der modtager journalerne ringede, hvis der var begyndte at komme mange fejl. De har slet ikke ringet. Der er ikke noget at sætte en finger på”, fortæller Mona Rasmussen. 4 TDC var med Specialisterne fra starten Thorkil Sonne arbejdede i et TDC datterselskab som teknisk direktør, før han blev iværksætter og startede Specialisterne. TDC ville gerne støtte projektet og en tidligere medarbejder. Derfor købte TDC et stort antal timers ydelser og betalte dem på forhånd. TDC har stadig nogle af timerne tilbage, men Mona Rasmussen, der er kunderådgiver i Hillerød, fortæller, at virksomheden nok køber flere, når de er brugt. ”Det er et fantastisk samarbejde”, siger hun. ”Medarbejderne er lynende hurtige, og vi har stor glæde af dem”, fortsætter hun. TDC har holdninger til social ansvarlighed og sætter handling bag ordene. De sponsorerer en række humanitære organisationer og har blandt andet indgået et samarbejde med organisationen Børns Vilkår. Den sociale ansvarlighed var en af årsagerne til, at man påbegyndte samarbejdet med Specialisterne. At samarbejdet fortsætter har ikke alene at gøre med den sociale ansvarlighed, men har også økonomiske og kvalitetsmæssige årsager. Mona Rasmussen siger: ”Socialt ansvar og cost benefit er en balance. Man hjælper nogen på vej, men de arbejder for det”. Mona Rasmussen fortæller, at alle på arbejdspladsen er blevet positivt overraskede over de unge medarbejdere med ASF, der arbejder i afdelingen. ”Vi oplever ikke, at de kræver noget specielt”, siger hun. Hun har svært ved at få de unge mænd, der arbejder i afdelingen, til at passe sammen med det medarbejderne fik at vide omkring autisme, før samarbejdet begyndte. ”Vi fik at vide, at vi ikke skulle bruge ironi, men især en af de medarbejdere vi har, er virkelig morsom selv”, siger hun og fortsætter: ”Jeg oplever dem ikke som ret meget anderledes end andre unge mænd, og det overrasker mig, for vi havde forventet, at vi skulle passe meget på med, hvordan vi fik formuleret ting, og måske tage os meget af dem, men det har jeg slet ikke oplevet”. TDC har udelukkende positive erfaringer med samarbejdet med Specialisterne og opfatter ikke medarbejderne som ret meget anderledes end andre unge mennesker. Thorkil Sonne, der er direktør for Specialisterne, forklarer, at det er de heller ikke på de gode dage, men det er vigtigt at fortælle virksomhederne nøgternt og realistisk omkring autisme, så de ved, at mennesker med ASF også er meget porøse, og har brug for, at der bliver taget nogle særlige hensyn. 4 Opgaveløsning i samarbejde Specialisterne er, i modsætning til andre konsulentfirmaer, ikke nogle man bare lige hyrer om mandagen til en opgave, der skal påbegyndes tirsdag morgen. Det kræver lidt mere forberedelse end at bestille en opgave hos et andet konsulentfirma. ”Virksomhederne skal forstå, at hvis man arbejder sammen med mig, så er det et fælles samarbejde”, siger Thorkil Sonne, der er direktør for Specialisterne. Han fortsætter: ”Opgaverne skal planlægges i samarbejde, og de skal udføres indenfor almindelig arbejdstid. Vi evaluerer løbende for at sikre, at samarbejdet er optimalt. Det er også op til kunden selv, hvor meget de får ud af arbejdskraften. Jeg lægger ikke skjul på, at vi ikke er ligesom de andre konsulentfirmaer. Der ligger en stor dybde i at arbejde sammen med os”. Samarbejdet er en forudsætning for at Specialisternes medarbejdere kan blive forberedt på den måde de har brug for, for at kunne arbejde optimalt. Forudsigelighed i dagligdag og omgivelser er nødvendigt for mennesker med ASF. For nogle typer opgaver kræver Specialisterne, at virksomhederne eller Specialisterne selv udarbejder udførlige manualer til de opgaver, der skal løses. Manualerne giver medarbejderne den rettesnor at lave arbejdet efter, som de kan have brug for. Michael Fallwickl arbejder for Speciali-Kontorerne er indrettede, så medarbejderne har fred og ro til at arbejde sterne. Han journaliserer for TDC, og for ham er en god opgave, en opgave der ”kan udføres”, som han siger. ”Der skal være dokumentation af, hvordan det skal laves”. Chris Jensen er uddannet datamatiker og arbejder også for Specialisterne, primært indenfor programmering. Også for ham er det vigtigt med præcise instruktioner. ”Jeg får ikke lavet noget hvis jeg ikke får den hjælp”, siger han. Chris fortsætter: ”Jeg går ikke hen og giver besked til nogen – det tror jeg ikke, der er ret mange af os der gør. Hvis de står lige ved siden af, spørger jeg, men jeg opsøger det ikke selv. Så sidder jeg bare og fedter rundt”. Manualerne kan føles som sisyfosarbejde, fordi mange af medarbejderne er selvkørende. Medarbejderne bruger ikke nødvendigvis manualerne hver dag, men det er bestemt ikke spildt arbejde at lave dem. Det er vigtigt at huske på, at man har at gøre med mennesker, der på én og samme tid er super kompetente og meget skrøbelige. Derfor skal de have den sikkerhed, der ligger i manualerne. Så bliver arbejdet gjort godt, både de dage hvor medarbejderne passer bedst i kassen ”super kompetent” og de dage hvor kassen ”meget skrøbelig” passer bedre på dem. Ud over de udførlige manualer til arbejdet består forberedelsen i, at der afholdes møder mellem Specialisterne og virksomheden. På møderne deltager den pædagogiske konsulent, og det er hendes job, at få alle de oplysninger hun har brug for, for at kunne forberede medarbejderne på alle de andre aspekter af arbejdet ud over det rent faglige. Hvis opgaven udføres i virksomheden, er den forberedelse ekstra vigtig. Praktiske løsninger virker De fleste af Specialisternes opgaver bliver løst på et af kontorerne i enten Høje-Taastrup eller Århus. I de tilfælde er Specialisternes eneste krav til virksomhederne, at de forbereder opgaven grundigt. I de situationer er Specialisterne et konsulentbureau som alle andre – og så alligevel helt anderledes. Nogle opgaver bliver løst ude på virksomheden, der har bestilt opgaven. De situationer stiller også krav til nogle rent praktiske foranstaltninger, der kan sikre, at arbejdet bliver udført tilfredsstillende og til tiden. Mange mennesker med ASF har brug for fred og ro på deres arbejdsplads. Lyde der for de fleste mennesker er baggrundsstøj, og som vi derfor filtrerer fra, er voldsomt generende for mennesker med autisme, for de ikke kan filtrere de uvedkommende lyde fra. De hører kollegaernes snakken lige tydeligt, om de deltager i samtalen eller ej. Det samme kan gøre sig gældende med lys. Et flakkende lys eller meget skarpe lamper kan være yderst distraherende for mennesker med autisme. Kontorlandskaber er derfor ikke velegnede til mennesker med ASF. Der er for mange uvedkommende indtryk, der kan distrahere medarbejderen fra arbejdet, når de sidder blandt for mange andre mennesker. Hvis nogle af Specialisternes medarbejdere skal løse en opgave på din virksomhed, er det optimale, at de har et kontor for sig selv. I nogle tilfælde kan man klare sig med en skillevæg. Hovedsagen er, at de får et sted at arbejde, hvor der er stille og roligt. Mennesker med ASF er sociale væsner, men på deres egen måde. Det er svært for personer med autisme at gå hen til et menneske, de ikke kender, og spørge, hvis der er noget, de er i tvivl om. Derfor skal der være en aftale om, at Specialisternes medarbejdere går til en eller to faste personer, hvis de er i tvivl om noget. Hen ad vejen kan de blive så trygge, at de bare spørger en eller anden, men i udgangspunktet skal der være en fast kontaktperson. Det er ikke svært at have mennesker med ASF til at udføre opgaver, -uanset om de sidder på et af Specialisternes kontorer eller ude på din virksomhed. Det kræver bare, at man tænker nogle ting igennem og forbereder sig godt. I det tilfælde kan man få meget ud af mennesker med autisme som medarbejdere. Kvaliteten skal være i orden Cryptomathic udarbejder software, der krypterer data for eksempelvis banker. Virksomheden har sit hovedkontor i Århus, men har også aktiviteter internationalt. Klaus Andersen er kvalitetschef hos Cryptomathic. Det er hans job at sikre, at produkterne har den kvalitet, kunden forventer. Derfor testes alle produkterne. En del testes maskinelt, men når der er brug for manuelle tests, udfører Specialisterne en del af opgaverne. ”Vi har ikke en intern testafdeling, og vi vil gerne have den fleksibilitet, der ligger i at få en ekstern leverandør til at varetage opgaven”, fortæller Klaus Andersen. En af fordelene ved at få et firma som Specialisterne til at teste er, at man kan have tre personer til at teste i en måned, fem personer den næste måned og ingen de to følgende måneder. ”Thorkil kontaktede os, og vi fandt, at idéen var spændende”, siger Klaus Andersen om begyndelsen på samarbejdet. Men det betyder ikke, at Cryptomathic ikke stiller krav. ”Specialisterne er en leverandør på linje med andre leverandører”, fortæller han. De skal levere en bestemt kvalitet til en god pris. På Cryptomathic er de glade for, at samarbejdet fungerer, og man dermed kan være med til at tage et socialt ansvar, men Klaus Andersen lægger ikke skjul på, at det sociale ansvar ikke er grunden til, at man fortsætter samarbejdet. Hvis kvaliteten og prisen ikke er rigtig, finder de en ny leverandør. ”De er dygtige, men vi er også en god kunde hos dem, så vi vil gerne have en god pris”, fortsætter Klaus Andersen. ”Vi er egentlig ligeglade med, om de har ASF eller er handicappede eller hvad pokker de er. Hvis vi kan stille nogle fornuftige rammer til rådighed, så synes vi, at de er lige så berettigede som alle andre. Men det er helt klart en ydelse, de leverer. Cost benefit er det grundlæggende. Hvis der så på toppen af det er, at vi kan være med til, at nogle mennesker kan få en fornuftig tilværelse og måske blive udslusede på arbejdsmarkedet, så synes vi, at det er rigtig dejligt”, slutter Klaus Andersen. Kvaliteten skal være i orden Cryptomathic udarbejder software, der krypterer data for eksempelvis banker. Virksomheden har sit hovedkontor i Århus, men har også aktiviteter internationalt. Klaus Andersen er kvalitetschef hos Cryptomathic. Det er hans job at sikre, at produkterne har den kvalitet, kunden forventer. Derfor testes alle produkterne. En del testes maskinelt, men når der er brug for manuelle tests, udfører Specialisterne en del af opgaverne. ”Vi har ikke en intern testafdeling, og vi vil gerne have den fleksibilitet, der ligger i at få en ekstern leverandør til at varetage opgaven”, fortæller Klaus Andersen. En af fordelene ved at få et firma som Specialisterne til at teste er, at man kan have tre personer til at teste i en måned, fem personer den næste måned og ingen de to følgende måneder. ”Thorkil kontaktede os, og vi fandt, at idéen var spændende”, siger Klaus Andersen om begyndelsen på samarbejdet. Men det betyder ikke, at Cryptomathic ikke stiller krav. ”Specialisterne er en leverandør på linje med andre leverandører”, fortæller han. De skal levere en bestemt kvalitet til en god pris. På Cryptomathic er de glade for, at samarbejdet fungerer, og man dermed kan være med til at tage et socialt ansvar, men Klaus Andersen lægger ikke skjul på, at det sociale ansvar ikke er grunden til, at man fortsætter samarbejdet. Hvis kvaliteten og prisen ikke er rigtig, finder de en ny leverandør. ”De er dygtige, men vi er også en god kunde hos dem, så vi vil gerne have en god pris”, fortsætter Klaus Andersen. ”Vi er egentlig ligeglade med, om de har ASF eller er handicappede eller hvad pokker de er. Hvis vi kan stille nogle fornuftige rammer til rådighed, så synes vi, at de er lige så berettigede som alle andre. Men det er helt klart en ydelse, de leverer. Cost benefit er det grundlæggende. Hvis der så på toppen af det er, at vi kan være med til, at nogle mennesker kan få en fornuftig tilværelse og måske blive udslusede på arbejdsmarkedet, så synes vi, at det er rigtig dejligt”, slutter Klaus Andersen. Små ting gør en stor forskel Mennesker med ASF har meget at byde ind med – måske også på jeres virksomhed. Hvis I har lyst til at ansætte en person med autisme i stedet for at købe ydelser hos Specialisterne, er der mange ting, man skal være opmærksom på. Derfor indeholder dette afsnit gode råd til, hvordan det kan lade sig gøre. • Mennesker med ASF har svært ved at håndtere usikkerhed og overraskelser. Derfor er det en god idé, hvis I snakker med kommunen og har afklaret deres holdning, før I begynder at finde den eller de medarbejdere, I gerne vil ansætte. • Hvis I vil vide mere om autisme, kan I f.eks. kontakte Videnscenter for Autisme eller en lokalafdeling af autismeforeningen. Der findes kontaktoplysninger bagerst i denne håndbog. Den bedste måde at undgå ubehagelige overraskelser på for jer, og for den person med ASF I ansætter, er ved at være så godt forberedt som muligt. Derfor skal både ledelse og medarbejdere vide, hvad det vil sige at have autisme. • Mennesker med ASF er skrøbelige, og derfor skal man tage nogle hensyn. Man kan sagtens stille krav til medarbejdere med ASF, hvis der bliver taget de hensyn, der er nødvendige. • Der er mange praktiske ting, der skal tages hensyn til. De fleste mennesker med ASF fungerer ikke så godt i kontorlandskaber, så der skal være plads til, at de får et kontor alene eller sammen med få andre. De har også brug for at have en enkelt kontaktperson, som de kan henvende sig til, hvis de har nogle spørgsmål. • Sociale situationer skal også håndteres. Et eksempel på en social situation, som, erfaringsmæssigt, kan give problemer, er frokost. Mennesker med ASF har svært ved sociale situationer, på forskellige måder. Derfor er det en god idé at lave en aftale om, at vedkommende spiser på et tidspunkt, hvor der er få mennesker i kantinen, spiser alene på kontoret eller noget helt andet. Overordnet er det nødvendigt, at man tager en diskussion om, hvilke forventninger man har til hinanden socialt, og dem må man tilpasse til en medarbejder med ASF. En god idé er at skrive nogle af de uskrevne regler ned, så en medarbejder med ASF har en chance for at efterleve dem. • Sidst, men bestemt meget vigtigt, er forberedelse. I skal forberede jer på at få en medarbejder med ASF. I skal have lagt så mange færdige planer som muligt fra starten, og I skal forberede den kommende medarbejder så godt som muligt på alle ting. Både på hvilken kopimaskine vedkommende skal bruge, hvor den står, og hvor der er ekstra papir, og på hvordan kageordningen fungerer. Det er intuitiv viden for ikke-autister, men det er svært tilgængeligt for mennesker med ASF. Hvis I ansætter en medarbejder med ASF, vil I sandsynligvis ikke kunne bruge alle rådene, og I vil mangle svar på mange andre spørgsmål. Det bedste råd er derfor at tage kontakt til nogle af dem, der ved en masse om området. Så brug kontaktlisten i næste afsnit. Kontaktoplysninger Herunder finder du kontaktoplysninger til forskellige foreninger og projekter. Landsdækkende: Videnscenter for Autisme Kongevejen 256 2830 Virum Telefon: 45114191 E-mail: info@autisme.dk Landsforeningen Autisme Kiplings Allé 12 2860 Søborg Telefon: 70253065 www.autismeforening.dk Aspergers Ressource Center Niels Finsens Allé 65, 1. sal 2860 Søborg Telefon: 45 82 10 11 E-mail: info@aspergers.dk www.aspergers.dk Center for Autisme Laurentsvej 14, 1. sal 2880 Bagsværd Telefon: 44982355 E-mail: info@centerforautisme.dk Adresser på tilbud i Vestdanmark: Nord-Bo Industrivej 2 9440 Aabybro Telefon: 98 27 90 02 E-mail: fi@nordbo.dk www.nordbo.dk Idavang, Aktivitetshuset H. C. Ørstedsvej 1 7800 Skive Telefon: 97 52 36 54 E-mail: idavang@vibamt.dk 5 Højagergaard – en erhvervsoptræningsvirksomhed med landbrug, gartneri og værksted Højager 20 Postboks 10 3550 Slangerup Telefon: 47 33 47 40 E-mail: hojagergard@fa.dk Dagbeskæftigelsen A-værket Pitsvej 10-12 9310 Vodskov Telefon: 9633 6320 E-mail: avaerket@nja.dk Dagbeskæftigelsen Karolineværket Karolinesvej 21 A-B 9800 Hjørring E-mail: cah.cah@nja.dk Gudenaa Kollegiet – bofællesskab og værksted for velfungerende mennesker med ASF Skolevænget 5 7160 Tørring Telefon: 75 80 60 00 E-mail: post@gk.vejleamt.dk Adresser på tilbud i Østdanmark: Erhvervstræningen ved Center for Autisme Tibbevangen 86 3500 Værløse Telefon: 44 98 77 01 Sofiedagcentret i Gladsaxe, SOVI Krogshøjvej 47 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 01 12 JobCenter Østdanmark Herlev Hovedgade 195, 3. sal 2730 Herlev Telefon: 44 52 24 00 www.jobtilalle.dk Autisme Center Vestsjælland: www.a-c-v.dk Litteraturliste Hvis du vil læse mere om ASF er disse bøger og hjemmesider værd at stifte bekendtskab med: Bøger: Frith, Uta: Autism, mind and brain, 2004, Oxford University Press. Haracopos, Demetrious; Hansen, Dea Birgitte; Christiansen, Jens: På kanten af det normale: beretninger af personer med Aspergers syndrom, 2005, Center for Autisme. Kristiansen, Søren: At forklare autisme : myter og realiteter i autismens idéhistorie, 1998, Hans Reitzels forlag. Segar, Marc: Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom, på dansk ved Aage Sinkbæk, 2002,Videnscenter for Autisme. Find flere bøger på www.bibliotek.dk Hjemmesider: Handicapviden: www.handicapviden.dk Landsforeningen for Autisme: www.autismeforening.dk Psykiatrifonden: www.psykiatrifonden.dk Videnscenter for autisme: www.autisme.dk 5 Notater: 58 59