Du er her: Forside > Aktuelt > Handicap som krydsfelt
Share |
Nyhedsbrev


HTML
Ren tekst
Se nyhedsbreve
 

Handicap som krydsfelt

Handicap er ikke bare handicap. Ny udgivelse fra Videnscenter for Bevægelseshandicap viser hvorfor – ud fra et krydsfeltsperspektiv.

"Handicap som krydsfelt" er en selvstændig opfølger til "Skjulte Sider" (2007) og en del af trilogien "Handicap og Kompleksitet", hvor sidste og afsluttende udgivelse udkommer senere på året.

Handicap som begreb er et krydsfelt. I denne bog giver Videnscenter for Bevægelseshandicap (VfB) et indblik i konkrete felter, hvor dette forhold giver sig til kende – vidensmæssigt, i ny forskning og i praksis. Bogen handler således om handicap, viden og handicapviden.

Udgivelsen består af 13 artikler, der blandt andet diskuterer, hvordan velfærdspolitik hænger sammen med ideologier og definitioner. Hvordan diagnosticering og en biomedicinsk handicapforståelse mødes med en social og inklusiv tilgang. Der er specifikke nedslag på områder som 'funktionelle lidelser', målinger af handicap og stress, repræsentation, definitioner i forskningssammenhænge og betydningen heraf i praksis.

Læs mere og bestil bogen på www.vfb.dk