Du er her: Forside > Aktuelt > Ny viden om ADHD
Share |
Nyhedsbrev


HTML
Ren tekst
Se nyhedsbreve
 

Ny viden om ADHD

Som led i projektet ”Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD” har Servicestyrelsen og SFI foretaget en kortlægning af organiseringen, omfanget samt karakteren af de kommunale, regionale og private tilbud, som i dag gives til børn, unge og voksne med ADHD.

Kortlægningen blev afsluttet dette forår og har resulteret i to rapporter.

I rapporterne kan man læse om, hvad diagnosen ADHD er samt hvilke indsatser der virker i forhold til denne målgruppe. De to rapporter kan være brugbare værktøjer i vejledningen af borgere med ADHD i forhold til deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. 

  1.   ”En international forskningsoversigt over ADHD-indsatser”, som viser udbredelsen af ADHD, dets følgevirkninger og hvilken behandling, der bliver tilbudt. Rapporten præsenterer ligeledes, hvilke typer af indsatser, der har dokumenteret effekt ift. børn og voksne med ADHD. Eksempelvis konkluderer rapporten, at behandlingsformer, der kombinerer medicinsk og psykosocial behandling giver den bedste effekt over for børn med ADHD.
  2.  ”En landsdækkende kortlægning af ADHD-området i kommunerne og blandt tilbud til personer med ADHD”, som præsenterer hvilke typer af tilbud, der findes til personer med ADHD, hvordan disse er funderet og hvilke metoder de arbejder ud fra. I denne rapport konkluderes det blandt at voksne med ADHD oplever tilbuddene som f.eks. støtte-kontaktperson, bostøtte og hjemmevejledere som udgørende en positiv forskel i deres hverdag.