.............................. .................................................. NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket TEMA:UdViklingsforsTyrrElsEr – Adhd og AspErgErs syndroM - Ses der hyppigere et misbrug hos mennesker med udviklingsforstyrrelser som ADHD og Aspergers syndrom end hos den brede befolkning generelt? - Til det kan jeg kun sige ja. det gør der. især mennesker med Adhd prøver at selvmedicinere sig ved at bruge rusmidler. den manglende ro og koncentrationsevne gør, at de kommer på koalitionskurs med deres omgivelser. derfor selvmedicinerer de sig. det klassiske eksempel er 8. eller 9. klasses eleven, der ikke læs i dette nummer: Se misbruget – opdag diagnosen interview med henrik rindom om misbrugsproblemer i relation til Adhd og Aspergers syndrom » side 1-3 Udviklingsforstyrrelse – og arbejde? om mennesker med udviklingsforstyrrelser – problemer og løsninger i forhold til arbejde » side 4 Støtte i hjemmet og på jobbet Aalborg kommune har haft succes med et hjemmevejledertilbud specielt målrettet mennesker med Adhd » side 5 Styr på pligterne i hjemmet gennemgang af paragrafferne til hjælp i hjemmet, så det er muligt at klare et arbejde » side 6 Indtrykkene blev for mange interview med Michael, der har Aspergers syndrom – om hans jobmæssige udfordringer » side 7 Vidensnetværket kom godt fra start god respons fra de 180 deltagere, der var med på minikonferencen den 1. oktober » side 8 fortsættes side 2 » Vidensnetværket har mødt Henrik Rindom til en samtale om ADHD, Aspergers syndrom og misbrug. Han er kendt af mange som eksperten fra TV, der ofte udtaler sig om unge mennesker og deres misbrugsproblemer. Henrik Rindom er speciallæge i psykiatri og deler sit arbejdsliv mellem Stofrådgivningen på Vesterbro og Hvidovre Hospital. sE MisbrUgET – opdAg diAgnosEn nr. 2 december 2007 .............................. .................................................. kan sidde stille og bliver smidt ud fra timerne. han begynder at ryge en lille joint om morgenen, så kan han sidde og stene hele formiddagen. så ryger han en joint i det store frikvarter, og så stener han videre om eftermiddagen. Efter tre uger kommer læreren og siger: ”hvor er det dejligt, at du er faldet til ro, Jens”. for første gang i sit liv har Jens gjort noget, de voksne blev glade for. - Hvordan kan jobcenter - medarbejderen finde ud af, at en person måske også har et misbrugsproblem – hvilke tegn skal medarbejderen være opmærksom på? - der er ingen synlige tegn ved de rusmidler, som disse unge typisk bruger. de vil heller ikke møde op i jobcentret stærkt påvirkede – de sætter sig op til mødet. de har måske røget en joint tidligere, der er delvist dampet af, så de føler sig påvirkede – men det er ikke synligt. det handler om udredning. Alarmklokken skal ringe, når personen gerne vil i gang – men så alligevel ikke magter det. og så gælder det om at stille spørgsmål på en omsorgsfuld måde, så du kan etablere en tillid, der gør, at personen har lyst til at fortælle om sit misbrug. det er vigtigt med en omhyggelig udredning for at hjælpe de her mennesker. i udredningen kan du ikke undgå at komme ind på spørgsmålet om misbrug. for os i stofrådgivningen henvises de hertil på grund af misbruget, og så opdager vi, at personen i virkeligheden har Adhd eller noget andet. - Hvad er den gode udredning af et ungt menneske, som har et misbrugsproblem? Er det via en psykiater? - ikke nødvendigvis. En god social udredning, hvor man kommer hele vejen rundt, må være målet. i udredningen kan der så tages højde for, om den unge fx er depressiv, lider af en personlighedsforstyrrelse eller er præget af det, vi kalder antimotivationssyndrom – altså fuldstændig apati på grund af et overforbrug af rusmidler. for at få styr på det, kan der være brug for en psykiater eller en psykolog. det er vigtigt at gøre noget ved det grundliggende problem, ellers får du ikke ændret noget som helst. du kan ikke tage rusmidlerne fra fx en person med Adhd, uden at tilbyde ham noget andet at slappe af på. - Hvordan får vi denne gruppe af mennesker i job? - Jeg har lavet jobtræning med nogle af de her unge mennesker. Vi startede med et rollespil, hvor vi lærte dem, hvordan de kommer ind af en dør og præsenterer sig selv: ”goddag jeg hedder peter. Jeg vil gerne have et job”. da vi var færdige med rollespillene, kørte vi ud i hvidovres industrikvarter. Vi beroligede dem ved at sige, at målet ikke var, at de fik et job. de skulle blot prøve det af i virkeligheden. bagtanken var selvfølgelig, at de kom i job. og det lykkedes. de fik alle sammen job i løbet af to måneder. Men efter to måneder var de alle sammen ude igen. - de har nemlig svært ved at strukturere deres arbejde. der er nogle helt fundamentale ting, de skal lære for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Man kan for eksempel give dem en personlig assistent, der kan vise dem, hvordan de skal gøre. Vi havde en ung gut, der arbejdede på cafeteria i Zoologisk have. han knoklede løs, fordi han ikke kunne systematisere. han løb af sted med fire tallerkener, halvvejs glemte han, at han skulle have affaldsposen med, så løb han tilbage med tallerkenerne, så havde han glemt kluden. han blev frustreret, fordi arbejdsgiveren råbte ad ham, at det gik for langsomt. - Hvad nu, hvis den unge ikke vil have hjælp. Han vil bare fortsætte med sit misbrug? - hvis du har med mennesker at gøre, der skal ændre deres adfærd, så er den klassiske fejl at komme med gode råd på et tidspunkt, hvor de slet ikke har tænkt sig at gøre noget anderledes. i stofrådgivningen opbygger jeg en relation til dem, ved fx at tale om deres stofmisbrug – det der optager dem. hvordan stiller du nogle fornuftige krav til din pusher? laver du en fornuftig form for kriminalitet for at finansiere dit misbrug? det går de meget op i. Ved du, hvordan du skal ryge hash uden fx at få lungebetændelse? Jeg møder dem, hvor de er. og når jeg taler om de ting, er det lige pludselig også tilladt at tale om andre ting – og så kan det være, at de vil ind i forandringscirklen. - Det vil sige, at jobcentermedarbejderne bare skal vide, hvordan man ryger det ene og det andet, så de kan møde dem, der hvor de unge er? - nej, men ligeså håbløst som det er for mig, at jeg ikke har en erhvervskonsulent siddende nede i stofrådgivningen, at jeg ikke har en skolelærer etc. ligeså håbløst er det, at jobcentrene ikke har fagekspertise til rådighed på alle de her forskellige områder. der er brug for en psykolog, en familieterapeut, en misbrugskonsulent, en skolelærer, en støttekontaktperson, en psykiater, og så har jeg sikkert glemt et par stykker. hvis vi skal løse denne her opgave tilfredsstillende, kræver det et team af faglige kompetencer. det kan en jobcentermedarbejder ikke løse alene. 3 2 » fortsat fra forsiden Fra en sagsbehandlers synspunkt Vidensnetværket har spurgt Ellen Zorn – kommunal unge-sagsbehandler fra hillerød Jobcenter, med matchgruppe 4 og 5: hvad tænker du om henrik rindoms forslag? Jeg synes, det lyder som det helt rigtige. i mit daglige arbejde forsøger jeg at tilnærme mig det så meget som muligt. for personer, der har diagnosen Adhd, er det første jeg gør at tale med den unge om, hvorvidt han har brug for en støtte-kontaktperson, og hvor han skal søge. for at få personen udredt henviser jeg til en psykiater med unge som speciale – de har viden om disse udviklingsforstyrrelser. Jeg ringer op og hører, hvornår der er en tid – så ventetiden bliver så kort som mulig. og så vælger jeg de psykiatere, som fokuserer både på medicin og samtale. En speciallægeerklæring kan efterfølgende suppleres med en henvisning fra egen læge, hvis den unge skal i behandling. Jeg kan nemt komme i kontakt med en jobkonsulent og uddannelsesvejleder. Jeg trækker også tit på en misbrugskonsulent, som jeg kender fra et projekt i kommunen. Jeg kan ofte se, at vi motiverer den unge til behandling, når der finder et parallelt forløb sted, hvor behandling kombineres med en arbejdsmarkedsrettet indsats. Ved at have en tættere dialog med de andre fagpersoner på området ville vi hurtigere kunne sætte tiltag i værk. det ville være godt – da unge med Adhd og Aspergers syndrom sjældent har stor tålmodighed. Små effektive tværgående teams – ifølge Rindom Et særligt team skal være klar til at tage sig af de unge, der har sværest ved at klare sig. Teamet skal bestå af en sagsbehandler, psykolog, psykiater, misbrugskonsulent, jobkonsulent, uddannelsesvejleder og skolelærer. der skal være nem adgang til bevilling af nødvendige tiltag som rekvisition til medicin, akut bolig eller igangsættelse af støtte-kontaktpersonsordning. sagsbehandleren tager den indledende samtale med den unge og beslutter hvilke fagpersoner, der skal inddrages i det videre forløb. små effektive enheder får det til at rykke. der er mulighed for løbende opfølgning, hurtig igangsættelse af tilbud, når den unge er motiveret og vidensdeling. Ellen Zorn henrik rindom .............................. .................................................. 4 5 der er tale om udviklingsforstyrrelser, hvor dele af hjernen ikke fungerer optimalt. det resulterer i forskellige vanskeligheder, som varierer fra person til person. nogle klarer sig selv, andre har brug for støtte, så et arbejdsliv eventuelt kan blive muligt. personer med Aspergers syndrom, der har et normalt intelligensniveau, og personer med Adhd, kan heldigvis ofte lære at mestre nogle af deres vanskeligheder i forskellig grad. Planlægning og løsning af arbejdsopgaver Mennesker med Adhd eller Aspergers syndrom kan have svært ved at igangsætte, organisere og færdiggøre arbejdsopgaver. dette hænger sammen med, at personer fra begge grupper kan være impulsive og let blive distraheret. Mange har det bedst med fastlagte rammer og strukturer. det er ofte en fordel, at opgaverne er overskuelige, at der er lister/ piktogrammer samt eventuelt støtte og opfølgning fra en mentor, kollega eller personlig assistent. det er vigtigt at fastholde støtten – også når det går godt. Det sociale samspil – kommunikation personerne kan have vanskeligt ved at omgås kollegaer. En person med Adhd kan have svært ved at bevare fokus i en samtale og komme til at afbryde. begge grupper kan have svært ved at forstå kropsprog, hentydninger og gængse udtryk, da de tager det talte ord meget bogstaveligt. det kan også være svært at indlede en samtale og skelne mellem passende og upassende emner. her kan en liste med startreplikker og socialt tilladte emner være en hjælp. begge grupper kan også have svært ved at styre deres temperament, og humøret kan svinge. En god udredning En udredning giver mulighed for, at personen kan få den rette støtte. Udredningen skal foretages af en psykiater med den nødvendige viden og ekspertise. det kan ske ved henvisning fra egen læge/hospital, eller ved at kommunen indhenter en erklæring. Mennesker med Adhd kan have gavn af medicin. begge grupper har øget risiko for samtidig at have psykiske lidelser – fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller misbrug. UdViklingsforsTyrrElsE – og ArbEJdE? I de senere år er der kommet mere fokus på udviklingsforstyrrelser hos unge og voksne – særligt ADHD og Aspergers syndrom. Begge er usynlige handicap, der typisk viser sig i barndommen, og som ofte først opdages senere i livet. Attention-deficit/hyperactivity disorder inddeles i tre former: primært opmærksom- 1. hedsforstyrrelse primært hyperaktivitet 2. og impulsivitet kombination af de to 3. ovenstående former Adhd Aspergers syndrom er en Autisme spektrum forstyrrelse – en form for autisme. personer med Aspergers syndrom har vanskeligheder med: socialisering • kommunikation • forestillingsevne • nogle kan udvikle tvangsmæssige eller specielle rutiner og intense interesseområder – fx krigshistorie. Aspergers syndrom læs mere om Adhd og Aspergers syndrom på: www.adhd.dk www.autismeforeningen.dk www.vidensnetvaerket.dk sTøTTE i hJEMMET og på JobbET I Aalborg kommune har der i snart tre år kørt et tilbud om hjemmevejledere til mennesker med ADHD og autisme. Støtten gives til daglige pligter som indkøb, vask, madlavning, økonomi, osv. Kommunen samarbejder også med arbejdsgiver eller uddannelsessted. Målet med støtten er ikke at overtage de daglige gøremål for personen, men at støtte i processen så personen bliver trænet i at gøre tingene selv. Målet er, at borgeren bliver så selvhjulpen som mulig. Vejleder preben ipsen fra bostøttegruppen siger: - de fleste er meget glade for at få hjælp. de har nemlig i mange år oplevet, at deres liv ikke har fungeret optimalt. de har selv kunnet se, hvad de ikke fik gjort. Mange har først fået deres diagnose som voksne, og det er en stor lettelse for dem, at der nu bliver sat ord på, hvad der er galt. samtidig får de et tilbud om en hjælp, som er målrettet deres handicap. borgeren får mere overskud og en negativ livsspiral bliver vendt til en positiv – både personligt, socialt og jobmæssigt. Positive erfaringer støtten i hjemmet fokuserer ikke kun på de praktiske gøremål som at få fjernet nullermænd. kommunen samarbejder også med arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet, hvis det er nødvendigt. - Vores erfaringer med arbejdsgiverne og uddannelsesstedet er meget positive. de hilser det meget velkommen, at der er mulighed for, at vi fx kan gå med ud på arbejdspladsen og forklare, hvilke hensyn der skal tages i det daglige på arbejdet. Vi er tæt på borgeren og kan hurtigt hjælpe med at korrigere, hvis der er behov, fortæller preben ipsen. Vejen til job privatlivet skal først fungere for mennesker med Adhd og autisme, før der kan tænkes i job. i Aalborg kommer kommunens egne jobkonsulenter med i processen, når borgeren har opnået en hverdag, der hænger sammen. - de fleste borgere vil gerne ud og være en del af samfundslivet og arbejdsmarkedet. de har oplevet mange nederlag og skuffelser. derfor arbejder vi bevidst med at skabe et godt sikkerhedsnet, når jobtræningen igangsættes. det foregår altid i dialog med jobkonsulent, virksomhed, borger og vejleder. Jobkonsulenten finder en relevant virksomhed, ud fra de ønsker borgeren beskriver sammen med os. på arbejdspladsen er der altid en person, som er mentor for borgeren, siger preben ipsen og fortsætter: - Ved opstart bliver der holdt et møde med jobkonsulent, mentor, borger og os. på mødet taler vi om, hvilke problemer borgeren har, og hvordan de kan løses. det handler i høj grad om tilrettelæggelse af arbejdet. Arbejdspladsen har fokus på arbejdsdelen. Vi tager os af alt det andet, slutter preben ipsen. bostøttegruppen for Adhd og Autismespektret bostøttegruppen for Adhd og Autismespektret er en del af Aalborg kommunes tilbud til borgere, der har brug for støtte efter sEl § 85. Målgruppen omfatter alle borgere, der opfylder diagnosekriteriet. støtten gives til borgere, der aldersmæssigt spænder fra helt unge til voksne. forsørgelsesgrundlaget for borgerne er forskelligt. nogle får kontanthjælp, sU eller førtidspension. Andre får løn fra et ordinært job eller fleksjob. Modelfoto Modelfoto 7 .............................. .................................................. 6 indTrykkEnE blEV for MAngE - hvis jeg ser et jobopslag, tænker jeg, at de 100 andre, der søger, nok har prøvet mere, end jeg. Michael studerede på den erhvervssproglige linje ved handelshøjskolen i århus, men valgte at forlade studierne efter to år. derefter deltog han i forskellige former for aktivering. det var vanskeligt at finde fast arbejde. Ikke for mange mennesker da Michael var midt i 20’erne fik han diagnosen Aspergers syndrom. det betyder blandt andet, at han har et stort behov for ro og overskuelighed i hverdagen. - Jeg kan ikke klare så mange indtryk på én gang. i teenageårene var det et problem, men det er det ikke i dag, fortæller Michael. han har nogle få gode venner, som han ser af og til, og han nyder at cykle lange ture på egen hånd. han er også meget engageret i debatten på det danske Juventusforum på internettet. her kombinerer Michael sine interesser for fodbold og det italienske sprog. han oversætter en del af de italienske nyheder om fodboldteamet og lægger dem ud på hjemmesiden. Fra købmand til bibliotek Erhvervscenteret ved Center for Autisme hjalp Michael til at finde et fast job. først var han fire år i et fleksjob hos en italiensk købmand i københavn. da forretningen udviklede sig til at blive et større supermarked, blev det for stressende for Michael. Erhvervscenterets jobkonsulent, henrik Wind, gik i krig med at finde et job et mere roligt sted. det blev på biblioteket ved afdelingen for musikvidenskab på københavns Universitet. - Jeg har ikke illusioner i forhold til job. Jeg ser på mine begrænsninger – og på hvad der er realistisk, siger Michael. Viden forebygger sladder henrik Wind orienterede Michaels kommende arbejdsplads om, hvad der ligger i diagnosen Aspergers syndrom. det har stor betydning, at kollegerne er indstillet på, at deres nye kollega har nogle særlige behov. og at de har forståelse for, at Michael fx har andre mødeog arbejdstider. han møder fra 10-15, og arbejder 25 timer om ugen. - Vi havde ikke viden om Michaels handicap, men vi fik en god beskrivelse af, hvem han er som person, husker Marianne onana, leder af bibliotekets sekretariat. da vi mødte Michael, blev vi meget positivt overrasket. han er hurtigt faldet godt til, er nem at tale med og har en rigtig rar humor, siger hun. Ønsker om et netværk Marianne onana synes, det ville være fint, hvis hun kunne ringe til andre arbejdspladser, der har erfaringer med at have mennesker i fleksjob. hun ville gerne høre, hvad andre har gjort for at skabe forståelse blandt kollegerne, og hvordan de har fået stillingen etableret. Klare rammer for arbejdet - for mennesker med Aspergers syndrom betyder det meget at vide præcis, hvad der forventes af en. Ellers kan der opstå misforståelser, som kan føre til dårlig samvittighed, forklarer henrik Wind. han har bistået Michaels nye arbejdsplads med at få udstukket nogle klare rammer for Michaels arbejde. hvem skal han tale med om fx arbejdstider, arbejdsopgaver og lønforhold? og hvad hvis der er problemer med kollegerne? Erhvervscenteret følger op i samarbejde med arbejdspladsen og brugeren efter behov. henrik kan være med til at udrede misforståelser, der kan opstå, hvis kommunikationen ikke er præcis. for Michael er det vigtigt med præcise klare udmeldinger, så han ved, hvad han har at forholde sig til. det er også vigtigt for ham at vide, at hvad han ikke når i dag, kan han nå i morgen. så opstår der ikke situationer, som kan give stress. Roen opvejer ensformigheden i forhold til arbejdet hos den italienske købmand, er jobbet på biblioteket mere ensformigt. Men Michael påskønner forudsigeligheden. - Jeg bliver ikke stresset. det er mere roligt. der er ikke nogen deadline. og jeg trives med ikke at have for meget ansvar, siger han. Michael tilrettelægger selv sit arbejde, så det bliver varieret. Erhvervscenteret har fortsat en tæt kontakt med Michael. Michael trives i rolige omgivelser på biblioteket ved afdelingen for musikvidenskab. henrik Wind for at en person med fx Aspergers syndrom eller Adhd kan klare et arbejde, er det nødvendigt, at hjemmelivet og hverdagen også fungerer. nogle personer kan have brug for hjælp hertil. det kan personen få efter en række bestemmelser i serviceloven. det er dog ikke alle, der kan få denne støtte – bevilling sker efter en konkret individuel vurdering af den enkeltes behov. Socialpædagogisk bistand § 85 Med denne paragraf er det muligt at tildele en støtteperson et bestemt antal timer om ugen, som kan hjælpe med planlægning af indkøb, madlavning m.v. der kan også gives hjælp til at huske personlig hygiejne, til planlægning af økonomi og metoder til at finde rundt med kollektive transportmidler. oven i det kan der gives hjælp til læsning af post og til træning i at komme ud af hjemmet og fx deltage i sociale aktiviteter. Med denne paragraf er det hjælp til selvhjælp. nogle kommuner kalder det for hjemmevejledning eller bostøtte. Behandling § 102 Udover socialpædagogisk hjælp kan der være brug for et behandlingstilbud. det kan være psykologsamtaler om at leve med sit handicap/sin sygdom eller anden nødvendig behandling for at bevare fysiske, psykiske eller sociale funktioner. Hjælpemidler § 112 og forbrugsgoder § 113 nogle mennesker med Aspergers syndrom eller Adhd kan have svært ved at huske aftaler, tage medicin og lignende. Til det kan kommunen fx bevillige en elektronisk kalender som hjælpemiddel i henhold til servicelovens § 112 eller som forbrugsgode efter § 113. Aftaler m.m. lægges ind i kalenderen, som så bipper, når personen skal tage medicin, skal med bussen, gå på arbejde eller andet. hvis hjælpemidlet er et forbrugsgode, skal brugeren selv betale 50% af udgiften. hjælpemidlerne skal generelt kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Et hjælpemiddel kan være et udmærket supplement til socialpædagogisk hjælp. Handleplan § 141 det er vigtigt, at hjælpen til hjemmet koordineres. det er derfor en god ide at lave en handleplan. det er kommunen, som skønner, om det er nødvendigt med en handleplan. kommunen skal dog altid tilbyde en handleplan til mennesker med betydelig nedsat funktionsevne. handleplanen skal beskrive, hvilken støtte der er nødvendig, formålet med støtten og den forventede varighed af indsatsen. handleplanen skal laves i et samarbejde mellem sagsbehandleren og borgeren. sTyr på pligTErnE i hJEMMET Personer, som har Aspergers syndrom eller ADHD, kan have svært ved at få dagligdagen til at fungere. Det kan være et problem at overskue de daglige gøremål som fx oprydning, rengøring, betale regninger og huske aftaler. Og det er forudsætningen for at klare et job. Erhvervsmæssige støtteordninger er bl.a. Personlig assistent – finansiering af person, der kan bistå med de arbejdsopgaver, som den ansatte er forhindret i på grund af sin funktionsnedsættelse Mentor – løntilskud til arbejdsgiver, der har ansat en person, som har brug for ekstra tid til at blive introduceret og oplært i jobbet Isbryderordning – løntilskud til arbejdsgiver, der ansætter et menneske med handicap, der har en uddannelse, men som mangler erhvervserfaring Fortrinsadgang – god mulighed for at komme til samtale på særlige offentlige stillinger læs mere om støtteordninger på: www.vidensnetvaerket.dk Modelfoto .............................. .................................................. Nyhedsbrevet NYE VEJE Udgivet af Vidensnetværket kløverprisvej 10b 2650 hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 hverdage mellem kl. 9.00-12.00 desuden torsdage kl. 13.00-15.00 Ansvarshavende redaktør: Christa hauser redigering, grafisk design og produktion: full Circle reklamebureau A/s oplag: 5.000, 1. december 2007 yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 beskæftigelsesminister Claus hjort frederiksen åbnede konferencen. En vigtig pointe i ministerens tale var netop, at vi med Vidensnetværket får samlet en masse viden. Viden, der længe har været stor efterspørgsel på. Ministeren blev efterfulgt af seks oplæg om erhvervet hjerneskade, ordblindhed, whiplash, Adhd, stress og depression samt misbrug. God respons deltagerne var meget tilfredse med oplæggenes indhold. i evalueringsskemaerne blev der også givet fine karakterer til oplægsholderne. interessen for minikonferencen var overvældende, da hele 300 personer havde ønsket at deltage. desværre var der ”kun” plads til 180 deltagere. Vidensnetværkets tilbud Vidensnetværkets arbejde er selvfølgelig ikke kun at arrangere minikonferencer for landets jobcentre. En vigtig ingrediens i Vidensnetværkets arbejde er bl.a. callcenter-funktionen, hvor jobcentre, andre aktører og borgere kan ringe og få vejledning og inspiration i spørgsmål om handicap, sygdom og beskæftigelse. Vidensnetværket arrangerer også gratis kurser/ temamøder for landets jobcentre, hvis de har brug for viden på områder inden for handicap/ sygdom og beskæftigelse. Vidensnetværkets hjemmeside www.vidensnetvaerket.dk spiller en grundlæggende rolle i formidlingen af brugbar viden til jobcentrene, andre aktører og brugere. hjemmesiden bliver løbende udvidet og opdateret med relevant viden. Brug hjemmesiden og ring til Vidensnetværket. Vi arbejder for samme sag: At flere mennesker med handicap og sygdom får mulighed for at komme i job! dsi’s medlemsorganisationer: Astma-Allergi forbundet, Adhd-foreningen, danmarks bløderforening, danmarks psoriasis forening, dansk blindesamfund, danske døvblindes fællesrepræsentation, dansk Epilepsiforening, dansk fibromyalgi-forening, dansk handicap forbund, dansk landsf. for laryngectomerede (strubeløse), dansk parkinson-forening, danske døves landsforbund, diabetesforeningen, dsi-Ungdom, foreningen for stammere i dk, gigtforeningen, hjernesagen, hjerneskadeforeningen, landsf. Autisme, landsf. lEV, høreforeningen, landsforeningen sind, landsf. til bekæmpelse af Cystisk fibrose, lungeforeningen boserup Minde, Muskelsvindfonden, nyreforeningen, ordblinde/dysleksiforeningen i danmark, osteoporoseforeningen, pTU - landsforeningen af polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, scleroseforeningen, spastikerforeningen, stomiforeningen Copa. VidEnsnETVærkET koM godT frA sTArT Vidensnetværket markerede sin åbning med en minikonference den 1. oktober 2007. Det blev en inspirerende og lærerig eftermiddag, hvor 180 deltagere hørte en række faglige oplæg om handicap og beskæftigelse. Vidensnetværket er forankret i DSI