STYR PÅ PLIGTERNE I HJEMMET

For at en person med fx Aspergers syndrom eller ADHD kan klare et arbejde, er det nødvendigt, at hjemmelivet og hverdagen også fungerer. Nogle personer kan have brug for hjælp hertil. Det kan personen få efter en række bestemmelser i serviceloven. Det er dog ikke alle, der kan få denne støtte – bevilling sker efter en konkret individuel vurdering af den enkeltes behov.

Socialpædagogisk bistand § 85
Med denne paragraf er det muligt at tildele en støtteperson et bestemt antal timer om ugen, som kan hjælpe med planlægning af indkøb, madlavning m.v. Der kan også gives hjælp til at huske personlig hygiejne, til planlægning af økonomi og metoder til at finde rundt med kollektive transportmidler.

Oven i det kan der gives hjælp til læsning af post og til træning i at komme ud af hjemmet og fx deltage i sociale aktiviteter. Med denne paragraf er det hjælp til selvhjælp. Nogle kommuner kalder det for hjemmevejledning eller bostøtte.

Behandling § 102
Udover socialpædagogisk hjælp kan der være brug for et behandlingstilbud. Det kan være psykologsamtaler om at leve med sit handicap/sin sygdom eller anden nødvendig behandling for at bevare fysiske, psykiske eller sociale funktioner.

Hjælpemidler § 112 og forbrugsgoder § 113
Nogle mennesker med Aspergers syndrom eller ADHD kan have svært ved at huske aftaler, tage medicin og lignende. Til det kan kommunen fx bevillige en elektronisk kalender som hjælpemiddel i henhold til servicelovens § 112 eller som forbrugsgode efter § 113. Aftaler m.m. lægges ind i kalenderen, som så bipper, når personen skal tage medicin, skal med bussen, gå på arbejde eller andet. Hvis hjælpemidlet er et forbrugsgode, skal brugeren selv betale 50% af udgiften.

Hjælpemidlerne skal generelt kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Et hjælpemiddel kan være et udmærket supplement til socialpædagogisk hjælp.

Handleplan § 141
Det er vigtigt, at hjælpen til hjemmet koordineres. Det er derfor en god ide at lave en handleplan. Det er kommunen, som skønner, om det er nødvendigt med en handleplan. Kommunen skal dog altid tilbyde en handleplan til mennesker med betydelig nedsat funktionsevne. Handleplanen skal beskrive, hvilken støtte der er nødvendig, formålet med støtten og den forventede varighed af indsatsen. Handleplanen skal laves i et samarbejde mellem sagsbehandleren og borgeren.

Erhvervsmæssige støtteordninger er bl.a.

Personlig assistent
– finansiering af person, der kan bistå med de arbejdsopgaver, som den ansatte er forhindret i på grund af sin funktionsnedsættelse

Mentor – løntilskud til arbejdsgiver, der har ansat en person, som har brug for ekstra tid til at blive introduceret og oplært i jobbet

Isbryderordning
– løntilskud til arbejdsgiver, der ansætter et menneske med handicap, der har en uddannelse, men som mangler erhvervserfaring

Fortrinsadgang – god mulighed for at komme til samtale på særlige offentlige stillinger

Læs mere om støtteordninger på: www.vidensnetvaerket.dk