Du er her: Forside > Nyhedsbreve tekster > Nyhedsbrev december 2009 > ADHD og kognitive vanskeligheder set indefra
Share |

ADHD og kognitive vanskeligheder set indefra

- Refleksioner fra en 'professionel' borger over dét, der virker

Jan Have Odgaard er leder af enprivat heldagsskole på Langeland for børn med neurologiske problemstillinger fx ADHD og Asperger syndrom. Han var selv som barn smedens vilde dreng – og dermed én af dem. Men det var først, da hans egen søn fik diagnosen ADHD, at det gik op for skolelæreren, at han selv
tilhørte gruppen. Og nu arbejder han målrettet på at give de børn et sprog og en bevidsthed om deres sociale handicap, så de rent faktisk kan vende det til en fordel.

Jan Have Odegaard giver følgende pointer til, hvad der er vigtigt når man som jobcentermedarbejder møder et menneske med ADHD:

  • Søg efter kombinationen af de styrker der er i personen, og dem som ligger i handicappet.
  • Vær opmærksom på at borgeren med ADHD, får taget stilling til alle de udfordringer, der ligger i områderne inden for jobbet. 
  • Du skal sikre, at borgeren har fundet motivation i forhold til alle områder i jobbet.
  • Du skal sikre forståelse for ADHD på arbejdspladsen, så det bliver muligt for den, der har ADHD at tilrette og forklare sig selv.
  • Følg op i forbindelse med en prøveperiode med fokus på det der lykkes, og hjælp til at få det der er svært til at lykkes.
  • Du skal sikre, at den der har ADHD har forstået aftaler og opgaver på samme måde, som de var ment.

***********************************************************

Læs mere om ADHD og kognitive vanskeligheder hos ADHD-foreningen på www.adhd.dk

***********************************************************