Diabetes og kognitive vanskeligheder - er der en sammenhæng?
Mange mennesker med diabetes passer deres job uden at andre tænker over, at de har en kronisk sygdom. Hvis sygdommen er godt reguleret, er den normalt ikke en barriere for job på ordinære vilkår.
Derfor tænker de færreste også på, at der med sygdommen kan følge nogle kognitive vanskeligheder, som det er vigtigt at tage hensyn til, når en borger med diabetes skal i job eller skal fastholdes på arbejdspladsen. Kjeld Bruun-Jensen, der er læge og konsulent for Diabetesforeningen, har undersøgt ammenhængen mellem diabetes og kognitive vanskeligheder og har flere bud på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på. En del diabetikere oplever, at de i højere grad end andre er trætte, mangler energi og føler sig udkørte. Det kan betyde, at der er behov for skånehensyn som fx muligheder for at hvile i løbet af
arbejdsdagen.
Skab kontrol over arbejdsdagen
I følge Kjeld Bruun-Jensen er kontrol af sygdommen og en god diabetesregulering afgørende for en normal kognitiv funktion. Rent faktisk er kontrollen over egen arbejdsdag vigtigere for diabetikerens mulighed for at udføre sit job godt, end størrelsen af de krav der stilles. Det viser en undersøgelse, Diabetesforeningen har lavet. Det er nemlig tid til egenomsorg, som gør det muligt at spise, når det er nødvendigt, måle sit blodsukker, tage sin insulin og holde en påkrævet ‘time out’ fra tid til anden. Det kan tage op til 30 minutter at blive klar i hjernen igen efter et tilfælde af lavt blodsukker, og derfor er det vigtigt at forebygge lavt blodsukker. Høje krav i arbejdet er altså ikke noget problem, hvis kravene samtidigt følges af muligheden for en høj egenkontrol.
Det betyder altså, at både jobcentermedarbejderen og den kommende arbejdsgiver skal være opmærksomme på at hjælpe den enkelte til at skabe kontrol over arbejdsdagen.
Opmærksomhed på særlige behov
Forskningen viser, at der især er en sammenhæng mellem kognitive
vanskeligheder og udvikling af diabetes tidligt i barndommen. Desuden har dårlig regulering af sygdommen indvirkning på de kognitive funktioner. Ifølge
Kjeld Bruun-Jensen er det særligt den del af hjernen, der hedder hippocampus, der er følsom over for tilbagevendende tilfælde med alvorligt lavt blodsukker. Hippocampus har bl.a. betydning for hukommelsen og læring. Får en person type 1-diabetes tidligt i barndommen, kan det få betydning for udviklingen af de kognitive evner og kan medføre en forskel i den intellektuelle ydeevne, når man når frem til voksenlivet. Det er vigtigt at være opmærksom på, om det betyder, at borgeren har særlige behov for støtte for at komme i job.
********************************************************
Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse
Mange mennesker med diabetes fungerer godt i arbejdslivet på helt almindeligev vilkår. Men senkomplikationer kan medføre alvorlige handicap og nedsætte arbejdsevnen. Diabetikere, der behandles med insulin, har i løbet af en arbejdsdag brug for at kunne kontrollere blodsukker og eventuelt tage insulin eller spise. Både måling af blodsukker og injektion af insulin bør kunne foregå i enerum, ligesom det er vigtigt, at diabetikere kan planlægge pauser og måltider.
Der er nogle job, som diabetikere i insulinbehandling ikke kan varetage på grund af sikkerhedskrav. Forsvaret, politiet og brandmyndigheder har krav, fx i forhold til at køre med udrykningskøretøjer. En person, der er i insulinbehandling for sin diabetes, er udelukket fra at arbejde som pilot, togfører, erhvervsdykker og som oftest også fra arbejdet som buschauffør.
********************************************************
Diabetes type 1 og 2
De to almindeligste typer diabetes er type 1 og type 2.
Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges.
Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. personen skal derfor behandles en eller ofte flere gange om dagen med
insulinindsprøjtninger.
Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men denu dløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges. Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producere tilstrækkeligt insulin. Type 2-diabetes behandles for det meste med diæt og tabletter.
Alvorlige konsekvenser
Diabetes kan give skader på blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også senkomplikationer. Risikoen for at få senkomplikationer øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. senkomplikationerne kan forringe livskvaliteten ganske betydeligt.
Pr. 31. december 2007 havde ca. 240.000 danskere fået konstateret diabetes. Af disse havde ca. 10 procent type 1-diabetes. Kilde: Diabetesforeningen
********************************************************
Få mere viden om diabetes
Diabetesforeningen www.diabetes.dk klik på rådgivning eller ring på telefon: 6612 9006
********************************************************