Nr. 10 – december 2009 NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket TEMA: KOGNITIVE VANSKELIGHEDEr INFOrMATION FrA VIDENSNETVærKET Konferencer om psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser I 2010 planlægger Vidensnetværket at afholde to konferencer om psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser – en i foråret og en i efteråret. Du kan læse meget mere om konferencerne på hjemmesiden www.vidensnetvaerket. dk. Vidensnetværket tilbyder i 2010 ikke kurser til jobcentrene. Callcenter lukker Fra den 14. december 2009 har Vidensnetværket ikke længere et callcenter. Hvis du som sagsbehandler har brug for sparring Læs i dette nummer: Kognitive vanskeligheder – hvad er det? Hvornår og hos hvem skal man undre sig? Side 2 Sclerose – er der sammenhæng mellem kognitive vanskeligheder og bevægelseshandicap? Side 3 Udfordringer og muligheder for job – for borgere med kognitive vanskeligheder Side 4-5 ADHD og kognitive vanskeligheder set indefra – refleksioner fra en ‘professionel’ borger over dét, der virker Side 5 Diabetes og kognitive vanskeligheder – er der en sammenhæng? Side 6 Metodehåndbog fra Dansk Epilepsiforening Side 7 Information fra vidensnetværket Side 8 Guide om kognitive vanskeligheder til jobcentrene Side 8 Modelfoto I denne udgave af Vidensnetværkets nyhedsbrev sætter vi fokus på kognitive vanskeligheder. Vi bringer en række artikler, der alle sammen handler om kognitive vanskeligheder inden for forskellige handicapgrupper. Indholdet i artiklerne kommer bl.a. fra de oplægsholdere, som kunne høres på Vidensnetværkets konference den 7. december 2009 på Hotel Scandic i Hvidovre. En konference der satte fokus på kognitive vanskeligheder. Hvad er det? Hvordan kommer de til udtryk? Hvordan afdækkes en borgers vanskeligheder, og hvordan kombineres det med job? Vidensnetværket har valgt at sætte fokus på dette emne, fordi det er interessant på tværs af handicap, og fordi der mangler viden. Den viden formidler Vidensnetværket bl.a. i dette nyhedsbrev og i en guide om kognitive vanskeligheder, som du kan rekvirere hos Vidensnetværket. Du kan læse mere om guiden på bagsiden af dette nyhedsbrev. God læselyst og glædelig jul! GUIDE OM KOGNITIVE VANSKELIGHEDEr TIL JOBCENTrENE Vidensnetværket har sammen med en række af DHs medlemsorganisationer, og andre eksperter, udarbejdet en guide om kognitive vanskeligheder. Guiden er et vigtigt redskab i jobcentrenes arbejde! Guiden indeholder bl.a. information om, hvilke meget forskellige handicap kognitive vanskeligheder knytter sig til, hvad kognitive vanskeligheder er, hvordan man kan spotte dem, hvordan man kan udrede vanskelighederne, og hvilke muligheder for støtte der er i forhold til beskæftigelse. rigtigt mange jobcentre har fortalt os, at de bruger guiden flittigt. Flere jobcentre har også lagt guiden på deres intranet, så de på den måde altid har den lige ved hånden. Guiden er tidligere sendt til alle jobcentre. Du kan bestille flere eksemplarer af guiden hos Vidensnetværket. Du kan også downloade guiden under menuen ”inspiration” på Vidensnetværkets hjemmeside. GUIDE OMKOGNITIVEVANSKELIGHEDER– når du skal inkludere eller fastholde borgere på arbejdsmarkedet Denne guide er et redskab til dig, som arbejder med at inkludereog fastholde mennesker medkognitive vanskeligheder på ar- bejdsmarkedet. Kognitive vanskeligheder ses i sammenhængmed en lang række handicap og sygdomme. I guiden anvendesbetegnelsen ’handicap’ somdækkende for både handicap ogsygdomme. Guiden er blevet til på baggrundaf et netværksmøde for en række handicaporganisationer samtandre indbudte eksperter og videnshavere i form af jobcenter- medarbejdere, neuropsykologerm.fl. Se en liste over organisationer bagerst i guiden. August 2009Til jobcentrene · Vidensnetværket er forankret i DH og vejledning i konkrete sager, henviser Vidensnetværket til DHs medlemsorganisationer. Flere af dissse har en telefonrådgivning. Du finder organisationerne på Vidensnetværkets hjemmeside www.vidensnetvaerket.dk under ‘link’. Du kan også bruge Specialfunktionen Job og Handicap. De har særlig viden om lige netop kombinationen handicap og job. De kan kontaktes på telefon 7681 6355. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) på telefon 7630 1930 tager sig af spørgsmål mere bredt på handicapområdet. Opgaverne fremover I 2010 justerer Vidensnetværket sine opgaver. Vidensnetværket vil fortsat samle og sprede anvendelsesorienteret viden om handicap og beskæftigelse. Målet for 2010 er at gå et spadestik dybere ved at fokusere på to områder, som er tidlig identifikation og tidlig indsats på virksomheden og førtidspensionisters vej til job. Hvis du har input til disse områder så kontakt os gerne på tlf. 36 310 320. Læs mere på www.vidensnetvaerket.dk Nyhedsbrevet NYE VEJE Udgivet af Vidensnetværket Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 Ansvarshavende redaktør: Christa Hauser redigering, grafisk design og produktion: Full Circle reklamebureau A/S Oplag: 4.400, december 2009 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 DH’s medlemsorganisationer: Astma -Allergi Forbundet • ADHD -foreningen • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsf. for Laryngectomerede (Strubeløse) • Dansk Parkinsonforening • Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen for Stammere i DK • Gigtforeningen • HjerneSagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme • Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsf. til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • PTU – Landsf. af Polio-, Trafik-og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af unge med handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen Copa. KOGNITIVE VANSKELIGHEDEr – HVAD Er DET? HVOrNår OG HOS HVEM SKAL MAN UNDrE SIG? Henrik Valentin Mortensen er neuropsykolog ved Neuropsykologisk Rådgivning Sjælland. Han har gennem flere år beskæftiget sig med kognitive vanskeligheder som følge af hjerneska der. Henrik Valentin Mortensen defi nisk og progredierende sygdom. melse. Overblik, planlægning og nerer kognitive funktioner som Den kan ændre mange af de evnen til at løse problemer kan de mentale processer i hjernen, funktioner, der styres af hjernen også blive ramt. Hos nogle der gør, at vi kan opfatte ver og rygmarven. Det er individuelt, mennesker med sclerose kan SCLErOSE – Er DEr SAMMENHæNG MELLEM KOGNITIVE VANSKELIGHEDEr OG BEVæGELSESHANDICAP? Hvis en sygdom eller handicap udgår fra eller rammer centralnervesystemet, dvs. rygmarv og/eller hjerne, kan der både være tale om fysiske og/eller kognitive følger, som kan nedsætte arbejdsevnen. Personer, som udskrives som velfungerende fra sygehus, kan sagtens have skjulte kognitive vanskeligheder. Modelfoto · På vej mod arbejdsmarkedet Mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for personer med kognitive vanskelighe- Sygdommen sclerose kan medføre, at arbejdsevnen er nedsat af både fysiske og kognitive grunde. Hvor meget arbejdsevnen bliver nedsat og hvilke symptomer, den enkelte får, er helt individuelt og kræver derfor en vurdering af den enkelte borger siger Bente Juul röttig, ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen. De usynlige følgevirkninger De usynlige følgevirkninger er typisk nedsat syn, voldsom træthed, smerter og føleforstyrrelser, som nedsætter funktionsevnen for mange med sclerose. Du kan ikke med dit blotte øje se de kognitive problemer, som sclerose kan give. De rammer ca. 50 procent i større eller mindre grad. De kognitive vanskelighe- Bente Juul Röttig gelseshandicap, da dette er synligt for enhver, når det opstår. den, tænke og problemløse. De skjulte vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Desuden kan der ved hjerneskader være problemer med den sociale kognition fx ændret indlevelsesevne, manglende evne til at læse andres følelser eller til at reflektere over sig selv. Opdag de kognitive vanskeligheder Henrik Valentin Mortensen giver en række gode råd, når man som jobcentermedarbejder skal spotte, om en borger har kognitive vanskeligheder: · Det er vigtigt altid at overveje, om der kan være kognitive van skeligheder hos personer, som har haft nylig hjernepåvirkning. 2 · · Det er vigtigt at være opmærksom på eventuel ændring i personlighed eller sociale færdigheder efter fx en hjerneskade. Nogle mennesker bliver mere angste, irritable og ændrer sig med hensyn til initiativ og hæmninger. Der er en tendens til at overse kognitive eller sociale vanskeligheder hos borgere med meget iøjnefaldende fysiske handicap. Personer med nylige psykiske problemer har ofte kognitive vanskeligheder. Visse psykiske sygdomme har høj forekomst af kognitive vanskeligheder – fx skizofreni. der er meget afhængige af, hvor omfattende vanskelighederne er. Det er vigtigt, at borgeren bliver udredt, og de kognitive vanskeligheder kortlægges. Desuden kan der være behov for rådgivning af arbejdspladsen samt en koordineret indsats mellem læge, neuropsykolog, sagsbehandler og arbejdsgiver for at bringe borgeren på vej mod arbejdsmarkedet. Endelig skal det understreges, at psykologiske reaktioner på hjerneskader kan komme lang tid efter skaden – og kan derfor kræve en ny indsats for at fastholde planerne om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. · Vær opmærksom på, at ikke alle borgere selv opdager deres kognitive vanskeligheder. Mange borgere har svært ved selv at spørge om hjælp og henvender sig ofte, når det er for sent. Læs mere om hjerneskade hos www.hjernesagen.dk og www.hjerneskadeforeningen.dk samt om psykisk sygdom hos Landsforeningen Sind www.sind.dk Sclerose der kan, ifølge Bente Juul röttig, Sygdommen angriber centralner-give problemer med læring af nyt vesystemet. Sclerose er en kro-og vanskelighed med hukom i hvilken grad og hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, og om følgerne hovedsagelig fører til kognitive handicap eller fysiske handicap eller begge dele. personligheden tillige ændre sig. De synlige handicap Det er mere almindelig kendt, at sclerose kan medføre et bevæ- Sagsbehandlingen skal sikre: · Inddragelse af borgerens og evt. arbejdsgiverens viden og erfaringer · Konkret og individuel tilgang i kortlægnings- og løsningsfasen · Symptombeskrivelse og beskrivelse af følgerne for dagligdagen – også de usynlige · Hensyn til svingende formåen og symptomernes sværhedsgrad · Detaljeret beskrivelse af skånehensyn fx maks. antal opgaver, tid, tempo · Vurdering af hvordan de kompenserende ordninger bedst kan bruges · At der tages højde for, at mange personer med sclerose får perioder, hvor følgevirkningerne forværres. Få viden om sclerose hos www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen har et panel på 25 faglige eksperter, der svarer på spørgsmål over nettet. Læs mere på hjemmesiden under ”Spørg eksperterne”. Du kan også få rådgivning og sparring af Scleroseforeningens socialrådgivere, som har bred erfaring med sclerose og job. ring på telefon 3646 3646 mellem kl. 8 - 16 og bliv henvist til en socialrådgiver, som dækker din kommune. Det kan fx være, at personen har en usikker balance eller ligefrem oplever lammelse af arme og ben. Sclerose kan også give spasmer – altså kramper hos personen. Hos nogle opstå der også talebesvær. Jobbet kalder De fleste af dem, der får diagnosen sclerose, er enten under uddannelse eller netop etableret i et fast job. De fleste vil derfor gøre en stor indsats selv for at blive på arbejdsmarkedet. Alligevel vil mange have brug for tiltag for at kunne fastholde sig på arbejdsmarkedet i en længere årrække. De usynlige symptomer, som voldsom træthed og andre begyndende kognitive vanskeligheder, vil som oftest være den første barriere, der skal tages hensyn til. Det er vigtigt, at jobcenteret beskriver symptomerne og deres sværhedsgrad, og hvordan arbejdsevnen bliver ramt. UDFOrDrINGEr OG MULIGHEDEr FOr JOB Som selvstændig socialrådgiver, underviser og handicapkonsulent kender Inge Louv godt de borgere, der bliver ved med at være i systemet, uanset hvad man forsøger sig med. Nogle borgere har måske erhvervet hjerneskade, andre er præget af psykisk skrøbelighed men har ikke magtet at medvirke til udredning. Andre igen lider af forskellige former for udviklingsforstyrrelser, som giver dem problemer i det daglige. Fælles for dem alle er, at de har vanskeligt ved at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og jobcentrene står ofte tilbage med frustration over, at intet tilsyneladende virker. En del af disse borgere har kognitive vanskeligheder. Ifølge Inge Louv er det nødvendigt at kende de udfordringer, som borgere med kognitive vanskeligheder har, for at vurdere relevante støttemuligheder. Kognitive vanskeligheder Borgere med kognitive vanskeligheder kan have problemer med at strukturere og overskue arbejdsprocesser. En del – blandt andet borgere med ADHD – har problemer med eksekutivfunktionerne og med perception. Eksekutivfunktionen i hjernen Mennesker med disse problemer har brug for støtte til at skabe overblik, planlægge, opstille og nå mål. Samarbejdet med borgeren Mange mennesker med kognitive vanskeligheder har problemer med abstrakte beskeder og har brug for hjælp til ‘oversættelse’. Inge Louvs erfaring er, at man i mødet med borgeren kan skabe det bedst mulige samarbejde, hvis man giver tydelige og konkrete beskeder, undgår ironi, halve sætninger samt indforståethed. Borgere med kognitive vanskeligheder har ofte gavn af visuel kommunikation (tekst eller billeder). Derfor er det en stor hjælp, hvis aftaler skrives ned og gives med hjem. En kortfattet dagsorden til borgeren før mødet er også en god idé. Afklaring af borgerens vanskeligheder Når du planlægger mødet, er det vigtigt at tænke på, at borgeren ikke kender til arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, så alene omfanget kan tage pusten fra borgeren. Opdel samtalen over nogle gange og strukturer arbejdet. Prøv at få borgeren til at give eksempler på de enkelte svar, så du får et billede af borgerens vanskeligheder. Brug efter samtykke fra borgeren oplysninger fra andre forvaltninger fx fra funktionsevnemetoden og indhent de nødvendige lægelige og psykologiske undersøgel ser. Der vil ofte være behov for neuropsykologisk eller psykiatrisk udredning. Vær opmærksom på at selverkendelsen ikke altid er realistisk. Et spørgsmål, som borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv, kan derfor blive besvaret urealistisk eller forblive ubesvaret. Behov for støtte i arbejdet Når der skal ydes støtte på arbejdsmarkedet, har arbejdsgiveren en række forpligtelser som fx særlig instruktion til arbejdet, eventuelt skærmet plads og andre rimelige hensyn. Men er der behov for yderligere støtte, træder de offentlige støttemuligheder ind. Der er fx mentorordning eller mulighed for personlig assistance, som kan bruges til at skabe overblik i hverdagen, strukturere arbejdsopgaver, hjælpe med at lære eller træne nye arbejdsfunktioner og være bindeled til kolleger, så borgeren trænes og guides i nye sociale miljøer. Endelig gør Inge Louv opmærksom på, at det er vigtigt at tænke helhedsorienteret. Måske har borgeren behov for støtte uden for arbejdslivet for at få det hele til at fungere. Her er der behov for, at en fagperson koordinerer indsatsen – det skal ikke være borgeren selv. Det er vigtigt, at systemerne arbejder sammen på tværs. ADHD OG KOGNITIVE VANSKELIGHEDEr SET INDEFrA – rEFLEKSIONEr FrA EN ‘PrOFESSIONEL’ BOrGEr OVEr DéT, DEr VIrKEr Jan Have Odgaard er leder af en privat heldagsskole på Langeland for børn med neurologiske problemstillinger fx ADHD og Asperger syndrom. Han var selv som barn smedens vilde dreng – og dermed én af dem. Men det var først, da hans egen søn fik diagnosen ADHD, at det gik op for skolelæreren, at han selv tilhørte gruppen. Og nu arbejder han målrettet på at give de børn et sprog og en bevidsthed om deres sociale handicap, så de rent faktisk kan vende det til en fordel. Jan Have Odegaard giver følgende pointer til, hvad der er vigtigt når man som jobcentermedarbejder møder et menneske med ADHD: · Søg efter kombinationen af de styrker der er i personen, og dem som ligger i handicappet. · Vær opmærksom på at borgeren med ADHD, får taget stilling til alle de udfordringer, der ligger i områderne inden for jobbet. · Følg op i forbindelse med en prøveperiode med fokus på det der lykkes, og hjælp til at få det der er svært til at lykkes. · Du skal sikre, at den der har ADHD har forstået aftaler og opgaver på samme måde, som de var ment. koordinerer de hjerneaktiviteter, der kræves for at sætte mål, udarbejde planer til at nå målene og gennemføre planerne. Og har man problemer med perception, er det ganske vanskeligt at opfatte og bearbejde gennem sanserne og koordinere de mange daglige sanseindtryk. · Du skal sikre, at borgeren har fundet motivation i forhold til alle områder i jobbet. · Du skal sikre forståelse for ADHD på arbejdspladsen, så det bliver muligt for den, der har ADHD at tilrette og forklare sig selv. Læs mere om ADHD og kognitive vanskeligheder hos ADHD-foreningen på www.adhd.dk 45 DIABETES OG KOGNITIVE VANSKELIGHEDEr – Er DEr EN SAMMENHæNG? Mange mennesker med diabetes passer deres job uden at andre tænker over, at de har en kronisk sygdom. Hvis sygdommen er godt reguleret, er den normalt ikke en barriere for job på ordinære vilkår. Derfor tænker de færreste også på, at der med sygdommen kan følge nogle kognitive vanskeligheder, som det er vigtigt at tage hensyn til, når en borger med diabetes skal i job eller skal fastholdes på arbejdspladsen. Kjeld Bruun-Jensen, der er læge og konsulent for Diabetesforeningen, har undersøgt sammenhængen mellem diabetes og kognitive vanskeligheder og har flere bud på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på. En del diabetikere oplever, at de i højere grad end andre er trætte, mangler energi og føler sig udkørte. Det kan betyde, at der er behov for skånehensyn som fx muligheder for at hvile i løbet af arbejdsdagen. Skab kontrol over arbejdsdagen I følge Kjeld Bruun-Jensen er kontrol af sygdommen og en god diabetesregulering afgørende for en normal kognitiv funktion. rent faktisk er kontrollen over egen arbejdsdag vigtigere for diabetikerens mulighed for at udføre sit job godt, end størrelsen af de krav der stilles. Det viser en undersøgelse, Diabetesforeningen har lavet. Det er nemlig tid til egenomsorg, som gør det muligt at spise, når det er nødvendigt, måle sit blodsukker, tage sin insulin og holde en Generelle hensyn i forhold til beskæftigelse Mange mennesker med diabetes fungerer godt i arbejdslivet på helt almindelige vilkår. Men senkomplikationer kan medføre alvorlige handicap og nedsætte arbejdsevnen. Diabetikere, der behandles med insulin, har i løbet af en arbejdsdag brug for at kunne kontrollere blodsukker og eventuelt tage insulin eller spise. Både måling af blodsukker og injektion af insulin bør kunne foregå i enerum, ligesom det er vigtigt, at diabetikere kan planlægge pauser og måltider. Der er nogle job, som diabetikere i insulinbehandling ikke kan varetage på grund af sikkerhedskrav. Forsvaret, politiet og brandmyndigheder har krav, fx i forhold til at køre med udrykningskøretøjer. En person, der er i insulinbehandling for sin diabetes, er udelukket fra at arbejde som pilot, togfører, erhvervsdykker og som oftest også fra arbejdet som buschauffør. påkrævet ‘time out’ fra tid til anden. Det kan tage op til 30 minutter at blive klar i hjernen igen efter et tilfælde af lavt blodsukker, og derfor er det vigtigt at forebygge lavt blodsukker. Høje krav i arbejdet er altså ikke noget problem, hvis kravene samtidigt følges af muligheden for en høj egenkontrol. Det betyder altså, at både jobcentermedarbejderen og den kommende arbejdsgiver skal være opmærksomme på at hjælpe den enkelte til at skabe kontrol over arbejdsdagen. Opmærksomhed på særlige behov Forskningen viser, at der især er en sammenhæng mellem kognitive vanskeligheder og udvikling af diabetes tidligt i barndommen. Desuden har dårlig regulering af sygdommen indvirkning på de kognitive funktioner. Ifølge Kjeld Bruun-Jensen er det særligt den del af hjernen, der hedder hippocampus, der er følsom over for tilbagevendende tilfælde med alvorligt lavt blodsukker. Hippocampus har bl.a. betydning for hukommelsen og læring. Får en person type 1-diabetes tidligt i barndommen, kan det få betydning for udviklingen af de kognitive evner og kan medføre en forskel i den intellektuelle ydeevne, når man når frem til voksenlivet. Det er vigtigt at være opmærksom på, om det betyder, at borgeren har særlige behov for støtte for at komme i job. Diabetes type 1 og 2 De to almindeligste typer diabetes er type 1 og type 2. Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges. Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Personen skal derfor behandles en eller ofte flere gange om dagen med insulinindsprøjtninger. Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men den udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges. Få mere viden om diabetes Diabetesforeningen www.diabetes.dk Klik på rådgivning Eller ring på telefon: 6612 9006 Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producere tilstrækkeligt insulin. Type 2-diabetes behandles for det meste med diæt og tabletter. Alvorlige konsekvenser Diabetes kan give skader på blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også senkomplikationer. risikoen for at få senkomplikationer øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Senkomplikationerne kan forringe livskvaliteten ganske betydeligt. Pr. 31. december 2007 havde ca. 240.000 danskere fået konstateret diabetes. Af disse havde ca. 10 procent type 1-diabetes. Kilde: Diabetesforeningen Dansk Epilepsiforening er ved at lægge sidste hånd på en metodehåndbog til alle fagpersoner, der er i kontakt med mennesker med epilepsi, der har eller risikerer at få problemer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Metodehåndbogen vil blandt andet sætte fokus på de kognitive vanskeligheder, mennesker med epilepsi kan have, og hvilke muligheder der er for kompensation. Epilepsi er både et synligt og usynligt handicap. Anfaldene er som regel meget synlige for omgivelserne, men de varer ofte kun nogle få minutter, og der kan gå lang tid imellem dem. Nogle mennesker med epilepsi har måske slet ikke anfald mere, fordi medicinen virker så godt, at anfaldene er under kontrol. Selvom de ikke har anfald mere, kan mennesker med epilepsi stadig have store problemer med at fungere i et almindeligt hverdagsliv og på arbejdsmarkedet. Det skyldes kognitive vanskeligheder, der ganske vist er usynlige, men som giver mange barrierer og frustrationer, navnlig hvis de ikke er kendt af personen selv eller af omgivelserne. Metodehåndbogen kan være med til at styrke kommunikationen mellem beskæftigelsessystemet og sundhedspersonalet om betydningen af kognitive vanskeligheder hos mennesker med epilepsi. Der er også håb om at ændre praksis, så mennesker med epilepsi tilbydes en neuropsykologisk udredning så tidligt som muligt i et sagsforløb. Den neuropsykologiske udredning er helt central for at kunne tilbyde den rette kompensation. Mennesker med epilepsi kan eksempelvis opleve, at de har dårlig hukommelse, men en neuropsykologisk udredning vil vise, at der er tale om en opmærksomhedsforstyrrelse og dermed en helt anden type kompensation end ved dårlig hukommelse. Metodehåndbogen kan frit downloades på Epilepsiforeningens hjemmeside www.epilepsi.dk efter den 1. januar 2010. Metodehåndbog fra Dansk Epilepsiforening 67